Mere end 3 millioner mennesker døde som følge af skadelig brug af alkohol i 2016, ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der blev offentliggjort i dag. Det svarer til 1 ud af 20 dødsfald. Mere end tre fjerdedele af disse dødsfald var blandt mænd. Samlet set er skadelig brug af alkohol årsag til mere end 5 % af den globale sygdomsbyrde.

WHO’s Global statusrapport om alkohol og sundhed 2018 giver et omfattende billede af alkoholforbruget og den sygdomsbyrde, der kan tilskrives alkohol på verdensplan. Den beskriver også, hvad landene gør for at reducere denne byrde.

“Alt for mange mennesker, deres familier og samfund lider under konsekvenserne af det skadelige alkoholforbrug i form af vold, skader, mentale sundhedsproblemer og sygdomme som kræft og slagtilfælde”, sagde Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO. “Det er på tide at intensivere indsatsen for at forebygge denne alvorlige trussel mod udviklingen af sunde samfund.”

Af alle dødsfald, der kan tilskrives alkohol, skyldtes 28 % skader, f.eks. i forbindelse med trafikulykker, selvskade og interpersonel vold, 21 % fordøjelsessygdomme, 19 % hjerte-kar-sygdomme og resten infektionssygdomme, kræft, psykiske lidelser og andre sundhedstilstande.

På trods af nogle positive globale tendenser i forekomsten af tungt episodisk alkoholforbrug og antallet af alkoholrelaterede dødsfald siden 2010 er den samlede sygdoms- og skadesbyrde forårsaget af skadeligt alkoholforbrug uacceptabelt høj, især i den europæiske region og i den amerikanske region.

Til 237 millioner mænd og 46 millioner kvinder på verdensplan skønnes at lide af alkoholrelaterede lidelser med den højeste prævalens blandt mænd og kvinder i den europæiske region (14,8 % og 3,5 %) og i den amerikanske region (11,5 % og 5,1 %). Alkoholforstyrrelser er mere almindelige i højindkomstlande.

Det globale forbrug forventes at stige i de næste 10 år

Omkring 2,3 mia. mennesker er anslået til at drikke alkohol i øjeblikket. Mere end halvdelen af befolkningen i tre WHO-regioner – Nord- og Sydamerika, Europa og det vestlige Stillehav – indtager alkohol. Europa har det højeste forbrug pr. indbygger i verden, selv om forbruget pr. indbygger er faldet med mere end 10 % siden 2010. De nuværende tendenser og prognoser peger på en forventet stigning i det globale alkoholforbrug pr. indbygger i de næste 10 år, især i regionerne Sydøstasien og det vestlige Stillehav samt i regionen Nord- og Sydamerika.

Hvor meget alkohol drikker folk?

Det gennemsnitlige daglige forbrug af mennesker, der drikker alkohol, er 33 gram ren alkohol om dagen, hvilket omtrent svarer til 2 glas (hver på 150 ml) vin, en stor flaske øl (750 ml) eller to shots (hver på 40 ml) spiritus.

I hele verden drikker mere end en fjerdedel (27 %) af alle 15-19-årige i dag alkohol. Den største andel af de 15-19-årige drikker i Europa (44 %), efterfulgt af Nord- og Sydamerika (38 %) og det vestlige Stillehav (38 %). Skoleundersøgelser viser, at alkoholforbruget i mange lande begynder før 15-årsalderen med meget små forskelle mellem drenge og piger.

I hele verden forbruges 45 % af den samlede registrerede alkohol i form af spiritus. Øl er den næststørste alkoholholdige drik, når det gælder rent alkoholforbrug (34 %), efterfulgt af vin (12 %). På verdensplan har der kun været mindre ændringer i præferencerne for alkoholholdige drikkevarer siden 2010. De største ændringer fandt sted i Europa, hvor forbruget af spiritus faldt med 3 %, mens forbruget af vin og øl steg.

Mere end halvdelen (57 % eller 3,1 mia. mennesker) af verdens befolkning på 15 år og derover havde derimod afstået fra at drikke alkohol i de foregående 12 måneder.

Flere lande skal gribe ind

“Alle lande kan gøre meget mere for at reducere de sundhedsmæssige og sociale omkostninger ved skadelig brug af alkohol”, sagde Dr. Vladimir Poznyak, koordinator for WHO’s enhed for håndtering af stofmisbrug. “Af dokumenterede, omkostningseffektive tiltag kan nævnes forhøjede afgifter på alkoholholdige drikkevarer, forbud mod eller begrænsninger af alkoholreklamer og begrænsning af den fysiske tilgængelighed af alkohol.”

Lande med høje indkomster er mere tilbøjelige til at have indført disse politikker, hvilket rejser spørgsmål om global sundhedsmæssig lighed og understreger behovet for større støtte til lav- og mellemindkomstlande.

Næsten alle (95 %) lande har punktafgifter på alkohol, men mindre end halvdelen af dem anvender andre prisstrategier som f.eks. forbud mod salg under kostpris eller mængderabatter. Størstedelen af landene har en eller anden form for begrænsning af ølreklamer, hvor totalforbud er mest udbredt for tv og radio, men mindre udbredt for internettet og sociale medier.

“Vi ser gerne, at medlemsstaterne gennemfører kreative løsninger, der vil redde liv, såsom beskatning af alkohol og begrænsning af reklamer. Vi må gøre mere for at reducere efterspørgslen og nå det mål, som regeringerne har sat sig, nemlig en relativ reduktion på 10 % af alkoholforbruget på verdensplan mellem 2010 og 2025”, tilføjede Dr. Tedros.

En reduktion af det skadelige alkoholforbrug vil bidrage til at nå en række sundhedsrelaterede mål i målene for bæredygtig udvikling, herunder målene for mødres og børns sundhed, smitsomme sygdomme, ikke-overførbare sygdomme og mental sundhed, skader og forgiftninger.