Kaster quokkaer deres babyer?

I 2013 blev quokkaen, der også er kendt som “det lykkeligste dyr på jorden”, berømt for sin venlige adfærd og sit uimodståelige smil, hvilket gav anledning til den populære trend på de sociale medier #quokkaselfie.

Dette australske pungdyr er blevet en af de vigtigste turistattraktioner på Rottnest Island, hvor tusindvis af mennesker besøger for at tage billeder med et af disse bedårende væsner.

For nylig er quokkaen dog blevet stemplet som en “dårlig forælder” på de sociale medier med indlæg, der hævder, at kvokkahunner kaster deres unger efter rovdyr for at beskytte sig selv. Men er disse beskyldninger sande?

Hvor stammer disse påstande fra?

I 2018 steg quokkaen igen i popularitet på de sociale medier, men denne gang ikke på grund af deres bedårende smil.

I stedet begyndte folk i et forsøg på at trøste mødre og deres opdragelsesstil at dele memes af quokkaen og sætte spørgsmålstegn ved dyrets opdragelsesteknik.

Disse memes gik hurtigt rundt på de sociale medier med følgende ordlyd: “Tror du, at du er en dårlig forælder? En quokka-mor vil kaste sit barn efter et rovdyr for at beskytte sig selv”.

Dette udsagn opstod i juni 2018, da Sad Animal Facts delte et meme på Twitter med billedteksten: “Jeg har nogle foruroligende nyheder om quokkaer”. Indlægget lød: “En quokka-mor vil kaste sit barn efter et rovdyr for at forsvare sig selv”.

I dag fortsætter dette meme med at cirkulere på de sociale medier i et forsøg på at trøste “dårlige forældre”. Men er der nogen sandhed i disse påstande?

Svaret er… ja og nej.

Nej, quokkas kaster ikke fysisk deres babyer efter rovdyr.

For det første er quokkaens arme utrolig korte. De har ikke kræfter nok til fysisk at kaste deres unger for at undslippe fare.

Derimod vil kvokkahunnerne ifølge en videnskabelig forskningsartikel fra 2005 smide deres afkom ud af posen, når de bliver truet af et rovdyr. Dette er blevet identificeret som en egenskab mod rovdyr, der gør det muligt for moderquokkaer at undslippe fare, da den lyd, som hendes unger laver, tiltrækker rovdyrets opmærksomhed.

I artiklen stod der, at når forskere nærmede sig kvokkahunner, ville dyrene flygte, hvorunder større unger ville blive udvist fra deres poser. I betragtning af den stærke muskulære kontrol, som kvokkahunnerne har over deres pung, er denne reaktion blevet identificeret som adfærdsmæssig snarere end tilfældig.

Lignende adfærd er også blevet identificeret hos andre pungdyr, herunder den grå kænguru og sumpwallabyen.

Quokkas har ikke nogen rovdyr på Bald Island. De er også stærkt beskyttet af den australske regering, hvilket betyder, at de ikke bruger dette overlevelsesinstinkt særlig ofte. Selv om quokkas bliver truet af nogle rovdyr på Rottnest Island, er denne reaktion aldrig blevet officielt observeret eller dokumenteret i naturen.

Så ja, quokkaens ry som en dårlig forælder er til dels berettiget.