Det er bare for nemt. Du er forsinket på vej til et møde og sender en sms: “Undskyld, jeg kommer for sent.” Du tager på arbejde om morgenen efter et skænderi med din partner og bruger hele togturen på at skrive en monolog af smerte og vrede. Du får en ny invitation til lørdag aften, så du sender en sms til den person, du oprindeligt havde lavet planer med: “Undskyld, jeg har det ikke godt, er nødt til at aflyse.”
Vores stigende præference for sms’er frem for e-mail og telefonopkald skaber en større mængde af interaktioner, men det mindsker deres kvalitet og skader vores relationer.
Overfladisk kan disse sms’er virke som en acceptabel måde at håndtere daglig kommunikation på, men de er faktisk alle eksempler på måder at undgå konflikter på, lige fra at gøre det lettere at lyve til at undgå konfrontationer i personligt møde. Vores stigende præference for sms’er frem for e-mail og telefonopkald skaber en større mængde af interaktioner, men det mindsker deres kvalitet, hvilket skader vores relationer. Det er nemlig langt fra at være opmærksom på og lytte til en anden persons tanker og følelser, og det går glip af den menneskelige kontakt og læring, der kommer af ægte dialog.
Problemerne med sms’er begynder med den måde, hvorpå samtalen reduceres til ord eller billeder på en skærm; den måde, hvorpå den omdanner udvekslingen af menneskelige forbindelser til korte, stilfærdige fragmenter. Selv med et væld af emojis og udråbstegn forplumrer fraværet af intonation kommunikationen.
Som psykoterapeut ser jeg dette fænomen næsten dagligt, sammen med de utilsigtede konsekvenser, det medfører. Patienter læser ofte sms’er for mig under terapisessioner i håb om, at jeg kan tyde dem, da det uden ansigtssignaler og tonefald kan være en udfordring at forstå hensigten med beskeden.
Sværere er det, at det tilskynder til passiv – eller oftere passiv-aggressiv – adfærd, det, jeg kalder “hit and runs”. At skrive på en skærm indbyder til impulsive reaktioner. Da man ikke har mulighed for at se en andens ansigt afspejle smerte eller smerte, er det let for folk at udtrykke vrede eller ondskabsfuldhed. Man risikerer ikke at blive afbrudt eller at få brug for at trække vejret, men det, der kan tjene den ene person som en chance for at få renset luften, ender ofte med at overvælde modtageren.
Løgne er også lettere med sms’er, da det ikke afslører motivationen bag beskeden. Sms’er du hjem for at sige, at du arbejder sent, mens du er ude at drikke med en kollega? Er din forkølelse virkelig så slem, eller er udsigten til endnu en familiemiddag uappetitlig? Skriftlige ord kan skjule mange følelser, og hvis du er tvunget til at lægge en talebesked eller overbringe nyheder personligt, kan din løgn komme til udtryk på grund af svag intonation eller skyldfølelse (eller begge dele).
Og selv om sms’er giver mulighed for hyppigere kontakt, kan de også bruges til at begrænse samtalen. Det bedste eksempel på dette er den uhyrlige måde, hvorpå sms’er bruges som forebyggende undskyldninger, som i de refleksive “undskyldninger”, der ledsager noter, at man er sent på den. Men er afsenderen virkelig ked af det, eller er undskyldningen blot en afværgepræstation, der skal holde konflikten på afstand?
Sådan er det, at der gives forebyggende undskyldninger i håb om ikke at skulle tage konsekvenserne af at have fornærmet nogen. Selv om jeg kan høre, at du er ked af det, har jeg også brug for en chance for at sige, at jeg er såret, hvis vi virkelig skal løse hændelsen. Hvis jeg ikke får mulighed for at udtrykke mine følelser, vil undskyldningen være mindre meningsfuld, da forsoningen styrkes, når begge parter har noget at skulle have sagt. Er jeg glad for en sms fra en patient om, at hun er på vej og kommer 15 minutter for sent? Helt sikkert. Men det betyder ikke, at vi ikke vil tale om, hvorfor hun kom for sent, især hvis det er et mønster.
I bund og grund er sms’er dovne, og vores forhold lider, når vi ikke investerer i dem. En “Tillykke med fødselsdagen!”-sms – selv med kage- og champagne-emojis – vil aldrig bringe det samme smil frem som et kort med posten eller et telefonopkald. Sådanne handlinger kræver tid og planlægning. Jeg har haft patienter, der har vist mig de sms’er, som folk har sendt dem for at udtrykke deres kondolence efter en elsket persons død. Uanset hvor mange grædende emojis der bruges, er det bare forkert. Et kort og et frimærke kræver en indsats, der viser, at afsenderen forstår betydningen af begivenheden i den anden persons liv. En samtale giver mulighed for at dele dybe følelser, og den risiko, der er forbundet med at åbne op på denne måde, er ikke kun det værd, men nødvendig for en ægte forbindelse.
Fra multitasking til forkortet, ensidig deling af information, der skal gå igennem som en samtale, efterlader sms’er ofte modtageren med en følelse af at være for kortfattet, forvirret eller nedvurderet. At folk er i kontakt via sms’er med større hyppighed og umiddelbarhed end nogensinde før betyder ironisk nok, at muligheden for skuffelse også er større. For nylig fortalte en patient mig om en sms, hun havde modtaget fra sin mand, som var hjemme hos hende på det pågældende tidspunkt, men som ikke ville komme ovenpå og fortælle hende ansigt til ansigt, hvor vred han var. Hun vidste ikke, om hun skulle være mere forarget over det, han sagde, eller over hans opførsel.
Vores evner til at føre en samtale er ved at være rustne og vil kun blive værre, efterhånden som flere mennesker bruger virtuelle assistenter, online shopping og andre apps, der hjælper os med at undgå at tale med et andet menneske. Sms’er avler ikke kun grammatik- og staveanalfabetisme, men, endnu vigtigere, også følelsesmæssig analfabetisme.
Sms’er avler ikke kun grammatik- og staveanalfabetisme, men, endnu vigtigere, også følelsesmæssig analfabetisme.
Så hvis du er sent på den, så send en sms, men tro ikke, at det fritager dig for at tale om det personligt. Hvis du vil sende en hjerte-emoji, så gør det, men glem ikke at fortælle mig, at du elsker mig, når du kommer hjem. Hvis jeg har såret dine følelser, så send mig endelig en sms – for at aftale et tidspunkt, hvor vi rent faktisk kan diskutere, hvad der er sket.
Den skuffelse, vrede og konflikt, der kan opstå i denne og andre autentiske samtaler, behøver ikke at være skræmmende. Samtaler, der giver mig mulighed for at høre din stemme, se dine udtryk og støtte ægte dialog, er stadig den gyldne standard for at bringe os tættere på hinanden. En god samtale er den bedste modgift mod ensomhed, som jeg kender. Og for at det kan ske, skal du venligst lukke din telefon og lade den ligge i din lomme. Så lad os tale sammen.