Den etniske og religiøse sammensætning i mange moderne samfund er blevet dramatisk ændret af den globale modernisering. Disse demografiske ændringer har en stor indvirkning på mange områder af livet, herunder arbejdspladsen, naboskabsmiljøer, skoler og nationer. Mere end nogensinde før er vores samfund ved at ændre sig med hensyn til deres etniske og religiøse sammensætning. Samfund og enkeltpersoner står over for nye udfordringer, når de skal samarbejde med (eller nogle gange undgå) mennesker med forskellig baggrund, tro og overbevisning.

Disse forandringer har haft mange positive virkninger – f.eks. ved at udfylde vigtige huller på arbejdsmarkedet og ved at udfordre den kulturelle økarakter. Men de har også givet næring til voksende spændinger og splittelse, hvilket illustreres af Donald Trumps seneste racekontroverser. Social mangfoldighed er et globalt problem – og det har bidraget til store geopolitiske begivenheder som Brexit og den splittede karakter af den europæiske flygtningekrise.

Den akademiske verden har reageret på disse ændringer med voksende bekymring over konsekvenserne af social mangfoldighed. Der er skrevet meget om dette emne, men ét vigtigt spørgsmål er fortsat ubesvaret: Er mennesker i stand til at tilpasse sig denne hidtil usete ændring i den sociale mangfoldighed?

Teorien om menneskets udvikling og sociale mangfoldighed hævder i vid udstrækning, at den menneskelige hjerne har udviklet en disposition til at beskytte “vores” egne grupper, da overlevelsen var afhængig af samarbejde med medlemmer af denne gruppe. Overlevelse var ifølge dette synspunkt afhængig af at beskytte gruppen mod potentielle farer fra ukendte andre – som man nærmede sig med forsigtighed – og som udgjorde en potentiel fare. Dette er måske grunden til, at forskning har fundet, at tillid og social samhørighed er lavere i forskellige samfund, og hvorfor personer, der i eksperimentelle laboratorier interagerer med ukendte medlemmer af en anden social gruppe, udviser øget stress og angst.

Det er generelt accepteret, at disse dispositioner spiller en rolle for dannelsen af grupper og de samfundsstrukturer, vi lever i. Men vi mener, at de kan være uforenelige med samfund i hurtig forandring, hvor folk, der bor i blandede kvarterer, har kontakt med nye kulturer, normer og værdier.

Den anden side

Men på trods af denne orientering mod beskyttelse af de grupper, vi tilhører, ser vi, at samarbejdet ofte udvides til at omfatte andre grupper. Biologer og antropologer har faktisk længe ment, at mennesker klarede sig bedre end andre arter, fordi kontakten med “ukendte andre” medførte en række fordele, som ikke kan opnås ved interaktioner udelukkende med medlemmer af vores grupper. Eksempler herpå er øget genetisk mangfoldighed som følge af parring mellem grupper, deling af viden og information og adgang til nye ressourcer.

Op det første øjekast synes det at være i modstrid med at beskytte vores egen gruppe at nærme sig ukendte grupper, som kan være venner eller fjender. Men vi mener, at mennesker jonglerer med disse to tendenser på forskellige tidspunkter i løbet af eksponeringen for social mangfoldighed. Mens tendensen til at beskytte vores egne grupper måske først dukker op ved den første kontakt, begynder individer med tiden at vise en orientering mod at blande sig. Derved får de fordele ud af disse interaktioner. Af disse grunde opstillede vi den hypotese, at den første kontakt som følge af mangfoldighed kan vise sig at være udfordrende, men at disse udfordringer bør overvindes med tiden.

For at teste disse idéer gennemførte vi en stor og ambitiøs undersøgelse, hvor vi undersøgte 22 års offentligt tilgængelige psykologiske, sociologiske og demografiske data fra flere bølger af World Values Survey, European Social Survey og Latino Barometer. Tilsammen omfattede disse tre datasæt mere end 338.000 respondenter, der blev interviewet i 100 lande i hele verden.

Vi brugte disse data til at analysere de kort- og langsigtede virkninger af religiøs mangfoldighed på individers opfattede livskvalitet over tid.

Gode ting kommer …

Som hypotese fandt vi, at individer på kort sigt reagerer negativt på ændringer i religiøs mangfoldighed, idet de oplever et fald i deres livskvalitet. Men med tiden tilpassede individerne sig til ændringerne i samfundet og begyndte at høste fordelene ved mangfoldigheden, og livskvaliteten vendte tilbage til det oprindelige niveau.

Hvorfor er dette tilfældet? For at besvare dette undersøgte vi de psykologiske mekanismer, der er involveret i disse processer. Vi fandt, at de indledende negative virkninger blev drevet af en reduktion i tilliden til andre omkring dem i lande med øget religiøs mangfoldighed. Men efter en periode på fire til otte år begyndte enkeltpersoner at rapportere, at de blandede sig med mennesker med forskellig baggrund, hvilket forbedrer deres tillid til andre, hvilket fremmer en positiv indvirkning på deres livskvalitet. Det er vigtigt, at den indledende negative effekt, hvor mangfoldighed var forbundet med reduceret tillid, blev fuldt ud ophævet af den positive effekt af at blande sig med medlemmer af forskellige grupper.

Vores resultater viser, at mennesker på trods af indledende modstand kan klare de dokumenterede udfordringer ved mangfoldighed. De viser også, at vi ved kun at fokusere på kort sigt kan drage en unøjagtig, pessimistisk konklusion om mangfoldighedens indvirkning. Øget mangfoldighed giver mulighed for, at medlemmer af forskellige grupper kan komme i kontakt med hinanden, lære hinanden at kende og samarbejde. Og når dette sker, overtrumfer denne positive effekt af mangfoldighed de indledende udfordringer.