© Karl Svendsen

Navn

Sortrygget sjakal

Beskrivelse

Sortrygget sjakal er en vidt udbredt art, der er kendt for sin snuhed og dristighed. Man ser dem ofte snige sig ind for at stjæle en bid fra løver på et drab. Dette smukke dyr er hovedsageligt nataktiv, men ses jævnligt om dagen og har et kald, der er værd at huske. Den sortryggede sjakal lever af små pattedyr, krybdyr, fugle, æg, ådsler og frugt. De går på ådsler, men er jægere i sig selv.

Udseende

Sortryggede sjakalerhanner når en højde på 400 mm ved skulderen og vejer syv til ti kg. De opretstående og spidse ører er et fremtrædende kendetegn. Pelsen består af lange, mørke hår på toppen af nakken og ryggen. Flankerne og ansigtet er beige-buff, nogle gange rustrødlige, de har en sortspidset hale.

Sortryg-sjakalen er en af de to sjakalarter, der findes i Sydafrika, den anden er den sidestribet sjakal.

©Shem Compion

Diet

Som altædende spiser den sortryggede sjakal næsten alt, hvad der er tilgængeligt, herunder insekter, øgler, gnavere, plantematerialer og ådsler. Som sådan hjælper den med at opretholde den økologiske balance. Den æder, når der er kadavere til rådighed. Den samarbejder i større grupper for at undertrykke større byttedyr som f.eks. impalaer og gnuerkalve.

Den spiller en vigtig rolle ved at fjerne syge og gamle dyr fra populationerne. Gemmer små stykker kød, når de er i overflod, til senere brug. De tager også fjerkræ og småt kvæg som bytte.

Vigtige statistikker

Vægt (hun) 5, 5 – 10 kg Vægt (han) 6, 8 – 11, 4 kg Længde (hun) 110 cm Længde (han) 110 cm Drægtighedsperiode 2 måneder Antal unger 1 – 6 unger Orden Carnivora Familie Canidae

Forplantning

Parringen finder sted mellem juni og august, således er den sortryggede sjakal en sæsonbestemt ynglefugl. Efter en drægtighedsperiode på to måneder fødes mellem en og seks hvalpe fra august til oktober. Højsæsonen for yngletiden kan variere regionalt. Hvalpene bliver først suttet og derefter fodret med opkastet føde i op til tre måneder, hvorefter ungerne er i stand til at søge føde sammen med de voksne.

©Nigel Dennis

Adfærd

Socialt monogame, og et par sjakaler er bundet for livet. Ungerne bruger i første omgang deres forældres territorium for at få overlevelseserfaring og også for at hjælpe med at opfostre nyere kuld. Senere i livet foretager de vidtstrakte udflugter, indtil de finder deres egne partere og territorier. Sortryggede sjakaler har et veludviklet kommunikationssystem.

Sporebeskrivelse

Næsten, små, hundeagtige spor på 5 cm.

Habitat

Findes i hele landet på åbent terræn eller i lysåben skov. Den sortryggede sjakal har en bred habitattolerance, men er fraværende fra tætte skovområder.