Kære kolleger,
Siden den afdøde Susumu Ohno først introducerede udtrykket “junk DNA” i 1972 (“So Much Junk DNA in Our Genome”, Brookhaven Symposium on Biology 23:366-370), har begrebet fanget fantasien hos både forskere og ikke-forskere, hvilket har ført til megen forskning og debat. Ohnos oprindelige hypotese om oprindelsen og den evolutionære betydning af “junk-DNA” er blevet modificeret og forfinet i løbet af de sidste fire årtier på baggrund af nyere komparative og funktionelle genomanalyser og under indflydelse af bioinformatiske analyser af sekvenser i stor skala. Mange har hævdet, at vi må opgive Ohnos terminologi, men alligevel er den fortsat gældende, hovedsagelig fordi den fortsat er en interessant begrebsmæssig ramme at udforske i betragtning af det relativt enorme sekvensindhold i den ikke-protein-kodende kategori og konstateringen af, at antallet af gener forekommer overraskende ens blandt hvirveldyr, mens de ikke-kodende sekvenser varierer fra at være meget variable til uventet bevarelse.

Dette specialnummer søger at dække en bred vifte af emner om typer, funktioner, bevaring, evolution og i sidste ende den biologiske betydning af “junk-DNA”, der bredt defineres som “ikke-protein-kodende sekvenser”, der findes i og mellem genomer. Vi opfordrer til bidrag, der dækker alle arternes mangfoldighed. Vi glæder os over videnskabelige perspektiver, anmeldelser og originale forskningsartikler om emnet “junk DNA” og dets biologiske betydning.
Prof. Dr. Mary E. Delany
Guest Editor