Hej der du!

Okay, så dette er faktisk ikke et særlig nemt spørgsmål at besvare, fordi linjerne mellem de to kan være ret slørede til tider, og udtrykkene bruges ofte i flæng. Når det er sagt, er der en forskel, og jeg vil forsøge at beskrive denne forskel, og måske kan det hjælpe dig med at beslutte, om en af dem er relevant for dig.

Rådgivning
Rådgivning er typisk kortvarig (f.eks. kun en håndfuld sessioner) og fokuseret på at identificere og gennemføre potentielle løsninger på et aktuelt spørgsmål eller problem.

Mens tanken om rådgivning måske fylder dig med frygtede billeder af at ligge på sofaen og fortælle hele din familiehistorie, er rådgivningssessioner typisk meget mere fokuseret på nutiden og de spørgsmål eller problemer, der har fået dig til at sidde fast, snarere end at dykke for dybt ned i fortiden (undtagen hvor der er brug for relevante oplysninger). Rådgiverens opgave er ikke at få en komplet psykologisk og historisk profil af dig, men snarere at hjælpe dig med at udvikle løsninger på en aktuel blokering.

Rådgivere bruger et kernesæt af færdigheder til at gøre dette, som omfatter:

– At være en rar person – ikke-dømmende, respektfuld og empatisk
– Lytte nøje til det, du siger, uden at dømme
– Stille spørgsmål, hvor det er nødvendigt, og opmuntre dig til at udforske spørgsmålet/problemet mere indgående
– Reflektere og opsummere, hvad det er, du siger og føler
– Afklare de vigtigste spørgsmål eller problemer, som du står over for
– Observere og notere dit kropssprog for at finde yderligere spor om, hvordan du har det
– Fortolke eller omformulere nogle af dine oplevelser for at hjælpe dig med at anlægge andre perspektiver eller bedre forstå betydningen af spørgsmålet/problemet
– Hvor det er relevant, at tilbyde forslag, feedback eller information i forbindelse med problemet eller potentielle løsninger
– Hvor det er hensigtsmæssigt (og hvor der er udviklet tillid), at bruge konfrontation eller udfordring til at ændre dit perspektiv på et problem

En nyttig måde at tænke på rådgivning er som at få en upartisk tredjepart til at hjælpe dig med at løse et vanskeligt problem. Ofte opsøger folk rådgivere, fordi de ikke er trygge ved (af en eller anden grund) at drøfte problemet med familie, venner eller kolleger.

På Flinders University tilbyder vi en rådgivningstjeneste for studerende. Denne service, der er begrænset til en bestemt session, hjælper de studerende med at finde løsninger på problemer, der påvirker deres studier, f.eks. udsættelse, personlige problemer, stresshåndtering eller forholdet til undervisere/undervisere. På samme måde kan ansatte på Flinders få adgang til et lille antal rådgivningssessioner gennem EAP-programmet for at hjælpe dem med at løse problemer, der påvirker deres arbejde.

Der er nogle gange den misforståelse, at rådgivere og rådgivning kun beskæftiger sig med enkle problemer, men det er faktisk almindeligt, at folk i første omgang bringer ret komplekse problemer til en rådgivers opmærksomhed: høje niveauer af nød, sammenbrud i personlige eller professionelle relationer, betydelige ændringer i levevilkårene eller udsættelse for traumatiske begivenheder. Rådgivning adskiller sig fra terapi ikke så meget ved kompleksiteten af de aktuelle problemer, men ved at fokusere på kortsigtede løsninger.

I mange tilfælde, herunder nogle udfordrende tilfælde, er et par sessioner med en rådgiver nok til både at udvikle og gennemføre nogle løsninger på de(t) problem(er), man står over for. En rådgiver kan f.eks. lære en person strategier til at håndtere episoder med stor nød

I nogle tilfælde kan din tid med en rådgiver imidlertid identificere, at de problemer, du kæmper med, har eksisteret (i forskellige former) i lang tid, eller er resultatet af fastgroede adfærdsmønstre, tanker eller følelser. I dette scenarie vil rådgiveren måske foreslå, at du har brug for terapi.

Terapi/psykoterapi

Terapi eller psykoterapi er en mellemlang til længerevarende proces, der fokuserer på langvarige holdninger, tanker, adfærd og følelser, som har haft en betydelig indvirkning på en persons livskvalitet, relationer og/eller arbejde.

I denne henseende betragtes terapi ofte som “dybere” end rådgivning, da den søger at afdække og ændre de grundlæggende eller historiske årsager til dine problemer. Resultaterne i terapi er ofte mere dramatiske, da de kan repræsentere betydelige skift i dit perspektiv, dine overbevisninger, din personlighed eller dine følelser.

Terapi er også almindeligvis fokuseret på at give dig de færdigheder, du har brug for til løbende selvrefleksion og selvindsigt. Sådanne færdigheder kan være enormt værdifulde efter terapien for at forstå dine ubevidste udløsende faktorer og impulser, og hvordan dit sind fungerer.

I praksis kan rådgivning og terapi se meget ens ud udefra. For eksempel er både rådgivnings- og terapisessioner typisk 50-60 minutter. Terapeuter bruger også mange af de samme grundlæggende færdigheder som rådgivere.

Der, hvor terapi adskiller sig, er, at den normalt er betydeligt længere (10+ sessioner), og terapeuter bruger yderligere teknikker og processer, som har vist sig (i psykologisk forskning) at hjælpe mennesker i lignende situationer eller med lignende præsentationer.

Det ligger uden for rammerne af denne artikel at dække de mange typer terapi, men et par af dem fortjener at blive nævnt.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en terapistil, der fokuserer på, hvordan dine overbevisninger former dine følelser, tanker og adfærd. CBT bruger en masse praktiske øvelser til at hjælpe med at afdække og udfordre disse overbevisninger. CBT er en populær og velundersøgt terapiform og har vist sig at være effektiv i forbindelse med en række psykiske lidelser såsom depression, angst og PTSD.

Psykodynamisk psykoterapi (PDP) er en terapistil, der fokuserer på at afdække de ubevidste kræfter, der former en persons følelser, tanker og adfærd. PDP bruger relationen og interaktionerne mellem klient og terapeut til at hjælpe med at belyse nogle af disse kræfter og udvikle alternative reaktioner.

Den type terapi, du ender med at modtage, er en funktion af a) arten af dine problemer (herunder eventuelle formelle diagnoser, du modtager), b) de terapistile, som din terapeut er bekendt med, c) hvad den psykologiske forskning siger er nyttigt for folk med problemer som dine, og d) hvor du modtager støtte (f.eks.f.eks. privat psykologi versus kommunal mental sundhed).

Uanset, som forbruger af en terapitjeneste har du som forbruger af en terapitjeneste ret til at spørge om, hvorvidt den type terapi, du modtager, har vist sig i forskning at være nyttig for folk med lignende problemer som dine egne. Det skyldes, at det at gå i terapi (herunder både at deltage og betale) er en betydelig investering fra din side.

Hvilket er det rigtige for dig?

Helt ærligt, hvis du har det svært (uanset hvad problemet er), er det første skridt bare at række hånden ud. Beslutninger om rådgivning eller terapitype kan ordnes hen ad vejen. Det er ikke en beslutning, du behøver at tage med det samme. Hvor skal du henvende dig?

Tal med din praktiserende læge
Tal med en af vores praktiserende læger
Tal med en af vores rådgivere
Kontakt med en online- eller telefontjeneste som Lifeline, Beyondblue, eHeadspace, 7cups
eller henvend dig til en betroet ven, kollega eller et familiemedlem

Det lyder banalt, men det er sandt – at henvende sig er det første og vigtigste skridt.