Med COVID-19-krisen, der skaber økonomiske omvæltninger, som man ikke har set siden den store depression, forventer embedsmænd inden for folkesundhed og økonomer, at amerikanerne vil stå over for fortsat usikkerhed om jobbet og stress, og at psykologiske interventioner vil være afgørende for at hjælpe folk med at klare sig.
De psykiske konsekvenser af dagens tab af arbejdspladser vil sandsynligvis være betydelige, da en stor mængde forskning viser, at arbejdsløshed er forbundet med angst, depression og tab af livstilfredshed, blandt andre negative resultater. På samme måde skaber underbeskæftigelse og ustabilitet på arbejdspladsen – to yderligere resultater af coronavirus-pandemien – lidelse for dem, der ikke er talt med i arbejdsløshedstallene.
Mange af disse mennesker vil have brug for psykologisk støtte. Faktisk tyder forskningen på, at en tilgang baseret på mental sundhed ikke blot er nyttig, den er nødvendig: Jobsøgningsprogrammer, der ikke omfatter pleje af folks motiverende og kognitive ressourcer, er simpelthen ikke så effektive som de programmer, der gør det. Psykologer kan også informere politikerne om de fysiske og psykiske konsekvenser af arbejdsløshed.
“At miste et job og være arbejdsløs i en længere periode er et psykologisk traume og et økonomisk traume, og de to ting hænger tæt sammen,” siger Carl Van Horn, ph.d., professor i offentlig politik og ekspert i arbejdsstyrke- og arbejdsløshedspolitik ved Rutgers University. Støtte til psykisk sundhed kan være livreddende, siger han. Selv om psykologer ikke kan løse det økonomiske problem, “kan de helt sikkert hjælpe folk med at klare og håndtere det.”
Risici for den mentale sundhed
Forskning om arbejdsløshed viser, at det er skadeligt for den mentale sundhed – og ofte for den fysiske sundhed – at miste sit job, selv uden at der er tale om alvorlige økonomiske belastninger. “Arbejdet giver os tidsmæssig struktur, det giver os identitet, det giver os et formål, og det giver os også sociale interaktioner med andre”, siger Connie Wanberg, ph.d., arbejds- og organisationspsykolog ved University of Minnesota. “Når man mister alt dette, skaber det en masse vanskeligheder for folk.”
De personer, der har størst risiko for psykiske udfordringer efter jobtab, er dem, for hvem arbejdsløshed er en umiddelbar trussel mod overlevelsen. Mennesker med færre økonomiske ressourcer og dem, der oplever større økonomisk pres som følge af arbejdsløshed, er mindre tilfredse med deres liv, ifølge en metaanalyse ledet af Frances McKee-Ryan, ph.d., professor i ledelse ved University of Nevada, Reno (Journal of Applied Psychology, Vol. 90, No. 1, 2005).
“Det vigtigste er, at folk har brug for at spise. De har brug for at have husly. De har brug for sundhedspleje”, siger David Blustein, PhD, professor i rådgivning, udviklings- og uddannelsespsykologi ved Boston College.
Men tab af job har også negative virkninger på tværs af alle områder. En indflydelsesrig metaanalyse foretaget af Karsten Paul, ph.d., og Klaus Moser, ph.d., begge fra afdelingen for organisations- og socialpsykologi ved Friedrich-Alexander Universitetet i Erlangen-Nürnberg i Tyskland, viste, at i 237 tværsnitsundersøgelser og 87 longitudinelle undersøgelser var arbejdsløse mere bekymrede, mindre tilfredse med deres liv, ægteskab og familie og mere tilbøjelige til at rapportere om psykologiske problemer end de beskæftigede (Journal of Vocational Behavior, Vol. 74, nr. 3, 2009).
Analysen viste, at virkningen af arbejdsløshed sandsynligvis er årsagssammenhængende: I longitudinelle undersøgelser oplever arbejdsløse, at deres mentale sundhed forbedres, når de får nyt arbejde. Undersøgelser af fabrikslukninger, hvor alle mister deres job på samme tid, viser også, at næsten alle afskedigede arbejdstagere oplever en efterfølgende forringelse af deres mentale sundhed – et bevis på, at tab af job er skadeligt for den mentale sundhed, snarere end at folk med dårligere mental sundhed er mere tilbøjelige til at opleve arbejdsløshed. Jo længere tid arbejdsløsheden varer, jo dårligere går det for folk, og folk, der er arbejdsløse i seks måneder eller mere, oplever de værste resultater for deres mentale sundhed. Lande med stor ulighed i velstand og svag beskyttelse af arbejdsløsheden havde dårligere resultater for den mentale sundhed blandt arbejdsløse i Paul og Mosers metaanalyse, hvilket er en faktor, der sætter amerikanerne i fare. Som målt ved Gini-koefficienten, et økonomisk mål for ulighed, har USA den højeste indkomstulighed af alle G-7-lande, og landets arbejdsløshedsbeskyttelse er relativt svag. Mange afskedigede arbejdstagere mister deres jobbaserede sygesikring og har adgang til mindre generøse arbejdsløshedsydelser end arbejdstagere i andre OECD-lande (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling).
Uheldigvis for dem, der har mistet deres job under COVID-19-krisen, synes der ikke at være megen trøst i solidaritet. Wanberg, McKee-Ryan og kolleger fandt ingen beviser for, at det at miste sit job under en beskæftigelseskrise havde færre psykiske konsekvenser for den mentale sundhed. At miste sit job som følge af et massivt samfundsmæssigt chok er en tosidet mønt, siger Wanberg. “Lige nu er der så meget arbejdsløshed, at der er lidt mere kammeratskab eller støtte. Men samtidig er den mentale sundhed mere påvirket, fordi folk ikke har en nem overgang til at finde et nyt job.”
En kvalitativ undersøgelse foretaget af Blustein og hans kolleger fandt yderligere beviser for arbejdstagernes komplekse følelser, når de mister deres job. Folk, der gav deres tab af jobbet skylden for deres egne fejl, havde det dårligere med sig selv, men var fortsat optimistiske med hensyn til at lære nye færdigheder og finde et nyt, bedre job. De, der så fingeraftryk af systemiske problemer, såsom diskrimination eller makroøkonomiske kræfter, i deres jobtab, så sig selv mindre negativt, men følte sig også mere frustrerede over deres evne til at ændre deres omstændigheder (Journal of Vocational Behavior, Vol. 82, No. 3, 2013).
Både i terapisituationer og i fortalervirksomhed kan psykologer bidrage til at afstigmatisere arbejdsløshed og modvirke selvbebrejdelse. En undersøgelse af hvidarbejdere i USA og Tel Aviv viste, at arbejdsløse fagfolk i USA havde en tendens til at give sig selv skylden for at miste deres job, mens de i Israel gav det bredere system skylden (Sharone, O., Social Forces, Vol. 91, No. 4, 2013).
En tendens til mindre generøse selvvurderinger efter arbejdsløshed er forbundet med dårligere psykisk helbred. Psykologer undersøger også de mentale sundhedsmæssige virkninger af underbeskæftigelse. Indtil videre tyder beviser på, at jobusikkerhed og ustabilitet også fremmer dårligt mentalt helbred, især hvis en persons løn er lav, eller hvis vedkommende er tvunget til midlertidige stillinger, siger Blake Allan, PhD, en lektor i rådgivningspsykologi ved University of Houston. Ny forskning om langvarig jobusikkerhed ved hjælp af data indsamlet i Australien viser, at når usikkerheden varer i fire år eller længere, bliver folk mindre følelsesmæssigt stabile, mindre behagelige og mindre samvittighedsfulde (Journal of Applied Psychology, online første offentliggørelse, 2020). Disse personlighedstræk er vigtige for både arbejdspræstationer og trivsel, siger Chia-Huei Wu, ph.d., professor i organisationspsykologi ved Leeds University Business School i England, som er medforfatter til forskningen.
“Vi argumenterer for, at kronisk jobusikkerhed kan føre til sådanne virkninger på personlighedsændringer, fordi det forstærker et negativt selvforstærkende loop over tid,” siger Wu. For eksempel, siger han, kan den angst, der er forbundet med jobusikkerhed, få folk til at være mere opmærksomme på de usikre aspekter af deres job og liv, hvilket igen ofte distraherer dem fra opgaver, der kunne bidrage til at reducere jobusikkerheden, så angsten fortsætter.
Hvor godt en person klarer jobtab kan være bestemt af beskyttende faktorer i deres liv. McKee-Ryan, Wanberg og kolleger fandt i deres undersøgelse fra 2005, at arbejdsløse arbejdstagere, der havde social støtte, mulighed for at opretholde en daglig rutine, som betragtede arbejdet som mindre centralt for deres identitet, og som havde store forhåbninger om genansættelse, reagerede bedre på jobtab. Det ser også ud til at være til gavn for folk at omformulere jobtab: De, der betegnede sig selv som “pensionister” i stedet for “arbejdsløse”, havde større livstilfredshed ifølge en undersøgelse foretaget af økonom Clemens Hetschko, ph.d., og kolleger (The Economic Journal, Vol. 124, No. 575, 2014).
“Fortolkningen er, at springet i livstilfredshed næsten udelukkende skyldes stigmatisering, identitet og ændring af, hvordan folk behandler dig,” forklarer Allan.
Populationer i fare nu
Den COVID-19 krise påvirker nogle kategorier af arbejdstagere mere end andre, siger forskerne. “Man begynder at se på, hvem der er arbejdsløse, og det er folk i serviceindustrien, og det er uforholdsmæssigt mange kvinder og farvede mennesker”, siger Nadya Fouad, ph.d., rådgivningspsykolog og professor i pædagogisk psykologi ved University of Wisconsin-Milwaukee.
Kvinders karrierer kan også lide under, hvis skoler og børnepasningscentre ikke vender tilbage til fuld tid, siger hun, da huslige pligter og børnepasning uforholdsmæssigt meget falder på kvinder. Desuden mangler mange fattige amerikanere og amerikanere i landdistrikterne pålidelig bredbåndsadgang til internettet, siger Van Horn, hvilket effektivt eliminerer deres chancer for at sikre sig fjernarbejde.
Forskning om arbejdsløshed tyder på, at tab af arbejde kan være særligt skadeligt for ældre arbejdstageres helbred og velvære. Arbejdstagere i 50’erne og 60’erne, der mister deres job under en recession, viser stigninger i deres dødelighed, muligvis fordi tabet af sygesikring er farligere for dem end for yngre arbejdstagere; at miste sit job efter at være blevet berettiget til Medicare-ydelser har imidlertid ingen indflydelse på dødeligheden (Coile, C.C., et al., American Economic Journal: Economic Policy, Vol. 6, No. 3, 2014).
Virussen kan også skade karriererne for de yngste arbejdstagere, siger Saba Rasheed Ali, ph.d., en erhvervspsykolog ved University of Iowa, der forsker med mange unge, hvis familier arbejder i kødpakkeriindustrien. Disse unge arbejder ofte i serviceindustrien, og mange af disse job er forsvundet.
“Disse job er måske ikke tilgængelige for teenagere og kan helt sikkert være ret farlige for dem lige nu. Så hvordan påvirker det deres karriereudvikling og deres cv’er?” Ali spørger. I mellemtiden er skolerne måske ikke i stand til at tilbyde det sædvanlige niveau af karriererådgivning og -udvikling, siger hun.
Og uden mere jobtræning får teenagere og andre måske ikke de færdigheder, de har brug for for at sikre sig nye job. En meta-analytisk gennemgang af interventioner i forbindelse med jobsøgning viste, at de mest vellykkede programmer lærte jobsøgende, hvordan de skulle netværke, finde passende ledige stillinger og søge dem. De bedste programmer lærte også jobsøgerne, hvordan de psykologisk kan håndtere afvisninger, og hvordan de kan forblive motiverede dag ud og dag ind (Psychological Bulletin, Vol. 140, No. 4, 2014).
“Jobsøgningsinterventioner fremmede kun effektivt beskæftigelsen, når både udvikling af færdigheder og motivation blev fremhævet i træningsprogrammet,” siger Songqi Liu, PhD, en arbejds- og organisationspsykolog ved Georgia State University, som er medforfatter til gennemgangen.
Der er desværre kun få programmer, der gør dette godt, siger Liu. Et af dem, der virker, er JOBS-programmet, som er udviklet af psykologerne Richard Price, ph.d., og Amiram Vinokur, ph.d., fra University of Michigan, og som leveres til små grupper af jobsøgende af uddannede facilitatorer. Programmet fokuserer på at opbygge deltagernes selvtillid og bruger diskussion, rollespil og positiv feedback til at øve sig i jobsøgningsfærdigheder. Programmet har vist sig at være effektivt internationalt, og undersøgelser er blevet gentaget i bl.a. Kina, Finland og Irland (“The JOBS Program: Impact on Job Seeker Motivation, Reemployment, and Mental Health,” Oxford Handbooks Online, 2014).
Programmet har også vist sig at forbedre især genansættelse og mental sundhed hos deltagere, som er i høj risiko for dårlig mental sundhed (Vinokur, A.D., & Price, R.H., i Vuori, J., et al. (eds.), “Sustainable Working Lives: Aligning Perspectives on Health, Safety and Well-Being,” Springer, Dordrecht, 2015).
I dagens pandemi er jobsøgningen en udfordring af to årsager. Den ene er, at den generelle økonomiske nedgang har reduceret antallet af nye job, der er til rådighed, hvilket betyder, at kandidaterne står over for en skarp konkurrence om arbejde. En psykologiinformeret tilgang kan ikke hjælpe på dette problem, men en forståelse af mental sundhed, motivation og menneskelig adfærd kan måske løse den anden udfordring: at tilpasse karriereinterventioner på en socialt distanceret måde.
Og selv om der findes mange online jobsøgningsinterventioner, er kun få af dem velundersøgte, siger Liu. En undtagelse er University of Minnesota’s Building Relationships and Improving Opportunities (BRIO) intervention, som underviser i netværksfærdigheder gennem en række videoer og online-moduler. I et felteksperiment med 491 arbejdsløse personer, der deltog i programmet, fandt Wanberg, Liu og deres samarbejdspartnere, at interventionen forbedrede deltagernes evne til at netværke og deres følelse af self-efficacy omkring networking sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke modtog interventionen (Personnel Psychology, online første offentliggørelse, 2020). BRIO hjalp også deltagerne med at omsætte deres netværksindsats til håndgribelige fordele, hvilket førte til højere ansættelseskvalitet, målt ved forbedringer i stilling og indkomst.
Psykologer, der arbejder på at forstå arbejdsløshed, mobiliserer også for at reagere på de unikke aspekter af pandemien. Blustein og hans kolleger påbegynder en kvalitativ undersøgelse af arbejde og usikkerhed for at lære mere om folks oplevelser, mens pandemien trækker ud, samtidig med at de samarbejder med et netværk af psykologer, økonomer og beskæftigelsesrådgivere om at udvikle interventioner for at beskytte mod de mentale sundhedsmæssige konsekvenser af tab af job under denne krise. Disse vil omfatte traditionelle psykiske sundhedsinterventioner såvel som karrierefokuserede interventioner, siger Blustein. Han opfordrer også psykologer til at anerkende usikkerheden i forbindelse med pandemien og den deraf følgende økonomiske krise som en eksistentiel oplevelse af tab (Journal of Humanistic Psychology, online første offentliggørelse, 2020). Psykologer kan hjælpe ved at gå ind for politikker, der viser sig at beskytte arbejdsløse personers mentale sundhed, herunder grundlæggende indkomstgarantier og politikker, der giver boligsikkerhed og adgang til sundhedspleje, siger han.
“Vi ved ikke, hvad der vil ske i denne COVID-krise, mens man i en recession har en tendens til at vide, at vi til sidst kommer ud af den,” siger Blustein. “Det er et sted, hvor psykologer skal være engageret i det kliniske arbejde og i den offentlige politiske sektor.”
Det er også vigtigt at se dagens økonomiske krise på baggrund af arbejdslivet før pandemien, siger Allan. Selv før coronaviruset var arbejdet i USA stadig mere usikkert, siger han, og flere arbejdstagere arbejder på kontrakt- eller gig-stillinger, ofte med ringe beskyttelse eller fordele. Disse arbejdstagere er ofte dem, der nu står over for de farligste og mest usikre arbejdsforhold – eller som risikerer at miste deres job helt og holdent.
“Psykologer skal sidde med ved bordet, når vi træffer politiske beslutninger, fordi vi har meget at bidrage med til disse diskussioner,” siger Allan. “Vi har dataene og forståelsen af systemiske problemer, men vi har også forbindelsen til stemmerne fra de mennesker, der oplever dette gennem vores kliniske arbejde og gennem kvalitative undersøgelser. Vi ved, hvordan vi kan ændre holdninger og fremme mere præcise fortællinger, og det er vi nødt til at gøre mere af.”