Han har i en del år nu lagt sit eget præg på den japanske stil, og han er blevet endnu mere forelsket i den. Især den følelse af empowerment, som den giver folk.

Historisk set var den japanske kropsdragt forbeholdt krigerkulturen i Japan. Kun samuraier og bandemedlemmer blev tatoveret, så denne stil har helt sikkert en smule af en intimideringsfaktor i sig. Men samtidig er de bare smukke at se på.

Det skyldes, at tatoveringsstilen arbejder med kroppens naturlige former.

Du får ikke det ene stykke på brystet, du får hele dit bryst og torso og brystbenet. Det flyder sammen med formen og fremhæver, hvem du er som menneske.

Det er fordi der er så meget symbolik bag hvert element i en japansk tatovering.

For eksempel kan en koi-fisk, der svømmer op ad floden, symbolisere, at du er vedholdende i en kamp. Kirsebærblomster, der falder i en baggrund, symboliserer, at tiden går, at årstiderne skifter. Pæonblomster er kendt som krigerblomster i japansk kultur, fordi de kæmper en hård kamp for at leve og trives. Den japanske kultur er meget bevidst, og der er noget super rent over den.

Denne sans for symbolikken går igen i Marks arbejde.

Jeg havde engang en fyr, der kom ind, som var officer i det amerikanske luftvåben. Han havde været udstationeret i Okinawa, hvor han havde haft mulighed for at suge noget af den indfødte kultur til sig. Han fortalte mig, at hver gang han gik ind i et tempel eller gik forbi et helligt sted, lagde han mærke til foo-hundene på hver side af indgangene. Han fik at vide, at de vogter over den viden og de følelser, der foregår inden for disse mure.

Så Mark tatoverede to foo dogs på ham, en på forsiden af hvert lår.

De vogter hans krop, hans tempel.

En anden af Marks klienter, en ingeniør fra Midtvesten, sad hos ham for at få en enkelt koi-fisk tatoveret på sig. Han arbejdede for et firma, der lejlighedsvis sendte ham ud til Japan for at reparere deres tunge udstyr, og den kunstneriske stil der gjorde virkelig indtryk på ham.

Originalt ville han have en koi-fisk og en lotusblomst, men han skiftede mening om blomsten til fordel for kirsebærblomster på grund af den forskellige symbolik bag hver af dem.