I 2014 besluttede Laura Look og hendes kæreste, Trevor Eustis, at sælge deres ejendele og flytte ind i en varevogn, som de havde givet kælenavnet Carlos Vantana. De havde planlagt at rejse rundt i landet i mindst et år. Men efter mindre end en uge på vejen tog de en afstikker syd for Nashville. Parret kørte forbi et murstenshus og et blåt gyngesæt med et fredstegn på toppen. Dybere inde i skoven så de en række busser malet med psykedeliske farver. De var helt tilfældigt snublet ind i en af USA’s mest berømte hippie-enklaver.

The Wall Street Journal kaldte engang gården for “General Motors blandt de amerikanske kommuners General Motors”. Dens grundlægger, Stephen Gaskin, var en karismatisk instruktør i kreativ skrivning fra Californien, der, mens han trippede på LSD, havde udviklet en filosofi, som en af hans tilhængere beskrev som “Beat Zen og buddhistisk økonomi”. Gaskin mente, at Amerika skulle vende tilbage til et naturligt liv; kemisk prævention og abort, sagde han, var “skadelige for samfundets struktur”. I 1971 tog han og 300 hippier af sted fra San Francisco for at finde et sted, hvor de kunne danne en landbrugskommune og “få det hele til at hænge sammen med jorden”. De slog sig til sidst ned i det centrale Tennessee. I begyndelsen boede de i tipi’er, militærtelte og skolebusser, som de havde kørt ud fra Californien, og de undgik prævention, makeup, kaffe, kød, alkohol, vold og hårklipning. Alle aflagde et formelt fattigdomsløfte og gav afkald på deres ejendele.

I 1980’erne var farmens befolkning vokset til 1.200 mennesker, der boede i fælles hjem fyldt med voksende familier (Gaskins kone, Ina May, havde lanceret et berømt jordemoderprogram), men med nye munde at mætte og stigende lægeudgifter, fik de gæld og mistede næsten deres jord. Gaskin blev frataget sin magt, reglerne blev lempet, og de, der ønskede at blive, fik at vide, at de skulle finde arbejde og bidrage til et budget. Hundredvis forlod stedet. I dag er der kun 200 tilbage.