Hvad er jellyfisk?
Nogle flyder formålsløst med strømmene, mens andre glider gennem havet for at stikke deres bytte.
Nogle lyser i mørket, mens andre frigør dødelig gift.
Disse havgeléer, der består af 95 procent vand, har udviklet sig og strejfet rundt i havene i mindst en halv milliard år.
Disse ældgamle skabninger er benløse, blodløse og hjerneløse, men de overlevede dinosaurerne.
De har simple sanseorganer på deres klokker og tentakler, der kan registrere lys, ændringer i vandet og andre dyrs berøring.
Maner findes overalt i verden, fra dybe oceaner til lavvandede kystområder.
Hvis en vandmand skyller op på stranden, vil den højst sandsynligt fordampe og tørre ud på grund af dens høje vandindhold.
Men rør ikke ved den døende klat, da dens brodder stadig kan afgive gift.
Har ALLE et brod?
Alle vandmænd har brod, men de er ikke alle stærke nok til at skade huden. Nogle stik føles knap nok som en prikken, mens nogle ikke kan mærkes overhovedet.
Den berømte vandmandsø i Palau er f.eks. populær blandt turister, som svømmer sammen med en sværm af harmløse gyldne havgeleer.
I den anden ende af spektret af disse harmløse gelévenner er æskemallen – et af de mest dødbringende dyr på planeten.
Alle vandmænd har svie, men ikke alle er stærke nok til at skade huden. Nogle stik føles knap nok som en prikken, mens andre slet ikke kan mærkes. F.eks. er den berømte vandmandsø i Palau populær blandt turister, som svømmer sammen med en sværm af harmløse gyldne havgeler.
De kan blive op til 3 m lange, og når en person bliver stukket, kan giften straks angribe hjertet, nervesystemet og hudcellerne. Det kan få offeret til at gå i chok inden for få minutter.
De fleste maneters klokker og tentakler er oversået med små celler fyldt med en pilelignende brod, som frigiver gift, når den udløses. Det betyder, at den geléagtige klokke måske ikke er så uskadelig, som den ser ud.
Nogle vandmænd kan også stikke på to andre usædvanlige måder – uden at røre ved offeret og gennem larver.
Nogle opadvendte vandmænd uden tentakler frigiver et klistret slim fyldt med mikroskopiske partikler, der indeholder stikkende celler. Når dykkere svømmer i nærheden af disse geléer, mærker de en stikkende fornemmelse, der ligner en irriterende kløe eller forbrænding.
Larverne af fingerbølsalamander, som normalt findes ud for kysterne i Florida og Caribien, er knap nok synlige og ligner en prik af fintmalet peber, men de har en smertefuld virkning.
Når man er blevet stukket, kan huden udvikle et ujævnt udslæt, nogle gange med blærer. Denne tilstand kaldes havbadeudslæt. Andre symptomer, som omfatter hovedpine, opkastning og urinvejsbetændelse, kan forekomme. Da larverne er små nok til at krybe ind i badetøj og badehætter, vil tildækket hud ikke blive skånet.
I 1987 blev der indsamlet mere end 300 eksemplarer af fingerbølsalamander fra farvandene ud for Singapores vestkyst.
Stiktilfælde på strandene i Sentosa blev rapporteret fra 2010 til 2017. Der var en stigning i antallet af tilfælde i 2010, hvor der blev rapporteret 101 stiktilfælde, sammenlignet med et gennemsnit på 30 tilfælde årligt i de andre år. I disse år blev der rapporteret flere hændelser på Palawan Beach sammenlignet med Siloso og Tanjong-strande.
I 2010 var der en opblomstring af uidentificerede Semaestomae-maner i vandet omkring Sentosa.
Hvis du bliver stukket af en vandmand, skal du straks søge lægehjælp. I mellemtiden skal du skylle det berørte område med havvand eller eddike og ikke forsøge at fjerne tentaklerne selv.
Hvordan spiser de?
Mandler har en mund under deres klokker. De bruger deres tentakler og båndlignende frynser, kaldet mundarme, til at fange og bedøve deres bytte, før de spiser det.
Kødædere spiser plankton og andre små havdyr, såsom rejer og fiskelarver.
Affald udskilles også fra deres mund.
Hvorfor lyser nogle af dem?
Nogle typer, som f.eks. kæmpenålen og månenålen, er bioluminescerende, og lyset produceres gennem en kemisk proces.
Grønt fluorescerende protein (GFP) fra vandmænd udvindes og bruges i biomedicinsk forskning.
For eksempel kan GFP, der udsender et grønt lys, indsættes i cellers DNA for at spore de proteiner, der studeres. GFP er også blevet brugt til at overvåge spredningen af kræftceller.
Har klimaændringer og stigende havtemperaturer indflydelse på vandmænd?
I modsætning til andre havdyr kan vandmænd trives i varmere og mere sure vande, hvilket kan give anledning til en eksplosion i deres bestand.
Vandmænd formerer sig normalt mere i varmere vande, hvilket betyder, at blomstringen kan fortsætte i tropiske vande.
En eksplosion af vandmænd kan forstyrre den økologiske balance, tilstoppe kraftværker og påvirke turismen på strande, da risikoen for at blive stukket vil være større.
I 2016 trængte en enorm sværm af vandmænd ind i et kraftværks kølesystem i Østjava, hvilket tvang værket til at lukke i 20 dage. Da kraftværket var den vigtigste kilde til elektricitet for øerne Java og Bali, måtte elforsyningen til dele af Jakarta og Vestjava lukkes ned.
FUN FACTS
Turritopsis dohrnii-mandelen er det eneste dyr, der er kendt for at have denne evne, og den kan forvandle sig til sin yngre form, kaldet en polyp, når den er beskadiget, sulter eller står over for andre kriser.
Populært kendt som den “udødelige kvaler”, kan dette lille væsen på 4,5 mm starte sit liv forfra flere gange, indtil det bliver spist.
Mandler har også bevæget sig ud over havet og ud i rummet. I 1991 sendte National Aeronautics and Space Administration tæt på 2.500 månemandspolypper ud på en rummission. Dyrene var anbragt i kolber og poser fyldt med kunstigt havvand.
Missionen skulle teste, hvordan den lille tyngdekraft i rummet påvirker dyrene, når de udvikler sig til fuldgyldige vandmænd og formerer sig. Omkring 60.000 vandmænd vendte tilbage til jorden i god behold, da eksperimentet sluttede 20 år senere.
– KILDER: National Geographic, Nat Geo Wild, Ms Iffah Iesa, Mr Nicholas Yap, Harmful Jellyfish Country Report in Western Pacific, Smithsonian Ocean, Wild Singapore
En del vandmænd er set i lokale farvande
MANGROVE JELLYFISH
Acromitus sp. Denne mane kan ses i mangrovene og de estuarine søgræsmarker langs Singapores nordlige kyster, og en opblomstring af disse små stikkere blev set i Pasir Ris Park-mangroven i 2017.
Denne klokke er ca. 6 cm til 8 cm bred, med tykke, pølselignende mundarme, der strækker sig nedad. Manen trækker sin klokke energisk sammen for at drive sig selv frem gennem vandet.
Denne art findes i nogle få farver, herunder hvid, brun, pink og lilla. Observationer: Sungei Buloh Wetland Reserve, Pulau Ubin, Chek Jawa og Pasir Ris Park.
RIBBON JELLYFISH
Chrysaora sp. Denne art kendes på sine lange, båndlignende mundarme, der kan strække sig op til 50 cm, og store brune pletter i kanten af klokken. Den er også kendt som den indonesiske havnælde og bærer kraftige svie, der kan give en intens brændende fornemmelse på huden. Der opstår hævelse, og det kan tage flere uger at helbrede.
Rør ikke ved vandmanden, hvis den er strandet på stranden, da broddene forbliver aktive, selv efter at væsenet er død.
Der er dog set små fisk, der svømmer uskadte langs med vandmandens arme og tentakler. Disse fisk kunne søge beskyttelse mod rovdyr eller spise de bidder af ufordøjet føde, som havgeliljerne efterlader. Observationer: Raffles Marina, St John’s Island, Pulau Hantu og Terumbu Semakau.
UPSIDE-DOWN JELLYFISH
Cassiopea sp. Denne kvalle har fået sit navn, fordi den foretrækker at hvile sin klokke mod havbunden med sine kraftige mundarme udstrakte. Den forveksles nogle gange med en søanemone.
Lokale forskere har mistanke om, at vandmanden kan frigive slim fyldt med gift i vandet, men der findes i øjeblikket ingen data, der kan bevise dette.
Mandøjmanden indeholder encellede alger, der gennemgår fotosyntese for at producere føde. Maden deles med vandmanden, som til gengæld giver algerne ly og mineraler.
Da den er afhængig af fotosyntese, findes dyret på lavt vand, på søgræsmarker, revflader eller mangrove – som regel på de sydlige øer. Observationer: Pulau Semakau og Kusu Island, blandt andre sydlige øer.
DOKMANNER
Cubozoa-mandler Kendt for at være et af de mest dødbringende dyr i verden, idet boksmanetens stik kan forårsage lammelse, hjertestop og endda døden. Den er opkaldt efter sin terningformede klokke og har tentakler, der kan strække sig op til 3 m.
Den har et skarpt syn takket være de mange øjne, der sidder på hver side af dens klokke.
I modsætning til de fleste andre vandmænd, der driver med strømmene, bevæger kasse-kvallen – som kan svømme 2 m i sekundet – sig bevidst for at jage små fisk.
Denne kvalle, der normalt findes ud for Australiens, Malaysias og Thailands kyster, er også blevet set i lokale farvande. Setninger: Tanah Merah og Sentosa.
TREAD-TENTACLED JELLYFISH
Aequorea sp. Med sin glasagtige, næsten gennemsigtige klokke og tynde, trådlignende tentakler kan denne kvalle være svær at få øje på i vandet. Når den skylles op på land, ligner den en tyk, geléagtig klat, og den kan stadig stikke, når den udløses.
Klokken, der er dekoreret med udstrålende hvide striber, kan være op til 8 cm bred, og der er mere end 20 tentakler påsat.
Kontakt med denne brandmand kan give et kløende udslæt eller en intens hævelse, der varer flere timer. Observation: Chek Jawa, Pasir Ris Park, Lazarus Island, Pulau Semakau, Tuas og andre dele af kystlinjen.