Top 10 interessante fakta om Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr er en fysiker, der var den første til at anvende kvantebegrebet – det er et grundlæggende begreb i fysikken. Det forklarer materiens og energiens natur og adfærd på atomart og subatomart niveau.

Det er næsten skæbnebestemt, at Bohr eller en af hans søskende skulle blive videnskabsmand – hans far Christian Bohr var professor i fysiologi ved Københavns Universitet og blev to gange nomineret til Nobelprisen for sin forskning i respirationens fysiologi. Den unge Bohr blev udsat for videnskabeligt sprog og begreber ved de møder, som hans far holdt i familiens hus – disse møder havde livlige diskussioner i Bohrs og hans søskendes øre, som højst sandsynligt fangede hans interesse og inspirerede ham.

Den bredt anerkendte fysiker har en række bedrifter bag sig, som de 10 mest interessante ting om Niels Bohr vil afsløre.

1. Neils Bohr var ikke så god en forfatter, som han var studerende i sine unge år

Young Niels Bohr- by AB Lagrelius & Westphal- Wikimedia Commons

Bohr er et bevis på, at der findes en forløsning, især hvad angår studier. I en alder af 7 år var Bohr ikke i stand til at skrive store kompositioner, men han udmærkede sig i sine andre fag. Det siges, at han engang afleverede et essay på to sætninger! Denne situation ændrede sig imidlertid, da han kom i gymnasiet, og han udmærkede sig i de fleste af sine studier og blev første i sin klasse.

2. Bohr var kendt for at udløse eksplosioner i sit universitets laboratorium

Niels Bohr- af ukendt forfatter- Wikimedia Commons

Langt fra de master- og doktorgrader i fysik, som han opnåede, havde Bohr nogle ydmyge begyndelser i sit universitets laboratorium, hvor han var kendt for at udløse eksplosioner i ny og næ, og han endte med at knuse en rekordmange glas. Det må have været noget af en oplevelse for ham og andre!

Bohrs eksplosionsfremkaldende og glasknusende eksperimenter stammer fra hans eksperimenter i uorganisk kemi – det var et af de andre områder, han studerede, om end uden held! Han studerede også matematik og filosofi, men hans stærke side var fysik.

3. Bohr vandt en Nobelpris samtidig med Albert Einstein

Niels Bhor med Albert Einstein- af Ehrenfest- Wikimedia Commons

Som de fleste forskere havde Bohr og Einstein en række fysiksamtaler i løbet af årtier. Disse samtaler går nu under navnet Bohr-Einstein-debatterne. De to venner tilsluttede sig to forskellige tankegange vedrørende observationer af elektroner, der opførte sig som en partikel i nogle eksperimenter og som en bølge i andre, selv om en elektron ikke burde kunne være begge dele.

Bohr mente, at noget kan være to ting på én gang, men at vi kun kan observere én af disse ting ad gangen, mens Einstein mente, at partikler eksisterer, uanset om vi aktivt observerer dem eller ej. Denne debat blev ført i et forsøg på at fastlægge et grundlæggende princip for kvantemekanikken.

Interessant, at begge forskere fik Nobelprisen i fysik, selv om de havde modsatrettede teorier. Bohr fik sin for sin atommodel, mens Einstein fik den for sit arbejde med den fotoelektriske effekt. På grund af en teknisk fejl fik Einstein dog sin i 1922 i stedet for 1921.

Debatterne mellem Bohr og Einstein huskes for deres betydning for videnskabsfilosofien.

4. Bohrs søn Aage vandt også en Nobelpris.

Brilliant ligesom sin far vandt Aage Nobelprisen i fysik i 1975 for sin forskning i atomkerners struktur. Han overtog også ledelsen af Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universitet efter sin fars død i 1962. Niels Bohr grundlagde dette institut.

Aage og Niels Bohr var en af de 6 far-søn individuelle nobelpristagerduoer.

5. Bohr løb aldrig tør for Carlsberg-øl!

Carlsberg-øl støttede Bohr ved at hjælpe ham med at betale for sin forskning i England og finansierede Instituttet for Teoretisk Fysik. Desuden inviterede firmaet Bohr til at bo i sin æresbolig, da det fandt ham fortjent. En af frynsegoderne var en hane med forbindelse til bryggeriet, så man kunne få gratis øl hele året rundt!

Bohr og hans familie flyttede ind i boligen i 1932 og boede der i de næste 30 år.

Carlsberg er en ølgigant i Danmark med egne laboratorier, der fremmer studiet af naturvidenskab i forbindelse med ølbrygning.

6. Bohr har et grundstof opkaldt efter sig

Bohrium er navnet på et grundstof, der er opkaldt efter Bohr. I videnskabens sprogbrug resulterede sprængning af bismuthatomer med kromatomer i skabelsen af et enkelt atom af grundstof 107, isotop 262.

Bohrium er stærkt radioaktivt og forekommer ikke i naturen. Kun nogle få atomer af det er til dato blevet skabt i et laboratorium. Dette arbejde tilskrives tyske forskere, som gennemførte det i 1981.

7. Bohr hjalp jødiske videnskabsmænd med at flygte fra nazisterne

Mens 11. verdenskrig intensiveredes, overrendte nazisterne Europa, og Bohr var til hjælp for jødiske videnskabsmænd, der flygtede fra regimet i Tyskland på det tidspunkt. Han stillede laboratorieplads, finansiering og midlertidige boliger til rådighed for dem i København.

Bohr var også af jødisk afstamning. Hans mor var jøde, og derfor blev hans familie udsat for forfølgelse. Han måtte derfor flygte i 1943, efter at nazisterne havde overtaget Danmark, og han fik at vide, at tyskerne var ved at arrestere ham. De måtte flygte på en fiskerbåd til Sverige, hvorefter han og hans søn Aage blev smuglet til England på et mosquitobombefly, hvor han blev inddraget i “Tube – Alloys”, et ultrahemmeligt program fra den canadisk-britiske regerings side til udvikling af atomvåben.

8. Københavns institut for teoretisk fysik var Bohrs opfindelse

Niels Bohr Institute – by Thue- Wikimedia Commons

Med sin imponerende atomforskning ansatte Københavns Universitet i 1916 Bohr som professor i teoretisk fysik, blot 31 år gammel, som professor i teoretisk fysik. Bohr så det som passende at have et nyt institut for sit felt, der ville give forskere fra hele verden mulighed for at samarbejde med danske forskere på et topmoderne anlæg. Han fik denne godkendelse, og Københavnsinstituttet åbnede første gang sine døre i 1921 med Bohr som direktør. Anlægget blev omdøbt til Niels Bohr Institutet, og mere end 1000 medarbejdere og studerende arbejdede og studerede der.

9. Bohr brugte et alias, “Nicholas Baker”

Som noget fra en filmscene var Bohr nødt til at bruge et alias, når han arbejdede på et regeringsprojekt. Efter at have fået kendskab til Tysklands forsøg på at bygge en atombombe kontaktede den amerikanske regering Bohr, så han kunne arbejde sammen med dem på Manhattan-projektet, et tophemmeligt program, der skulle udvikle uran- og plutoniumbaserede atombomber for at tvinge nationer inden for dets akse til at overgive sig.

Bohr påtog sig opgaven i to år, hvor han arbejdede sammen med amerikanske og britiske fysikere på Los Alamos National Laboratory i New Mexico under aliaset Nicholas Baker.

10. Bohr gik ind for atomvidenskab for fred

I modsætning til amerikanske og britiske ledere var Bohr overbevist om, at videnskaben bag atomvåben skulle deles. Efter krigen tog Bohr tilbage til Danmark og rettede sin atomforskning mod at udvikle bæredygtig energi frem for våben.

Ud af dette blev Risø født i 1950’erne- Bohr og flere kolleger etablerede et forskningslaboratorium med en moderne partikelaccelerator dedikeret til at udvikle kerneenergi til fredelige formål.

Bohr var efterfølgende medstifter af det europæiske center for kerneforskning (CERN), der holdt konferencer og forskede på Bohrs institut for teoretisk fysik i de første fem år. Derefter flyttede det til Geneve i Schweiz i 1957.

Niels Bohr, er bredt anerkendt og fejret i Danmark og i verden. Den 21. november 1963 blev Bohr-modellens 50-års jubilæum fejret i Danmark med et frimærke, der forestiller Bohr, brintatomet og formlen for forskellen mellem to vilkårlige brintenerginiveauer.

Sådan blev Niels Bohr-medaljen præget af UNESCO i 1985 til minde om 100-årsdagen for Bohrs fødsel. UNESCO uddeler den for at anerkende videnskabsfolk, der har ydet enestående bidrag til fysikken gennem forskning, der har eller kunne få væsentlig indflydelse på verden.

Den danske nationalbank afslørede og udstedte i 2013 en ny 20-kroners møntserie med temaet “Store danske videnskabsmænd inden for fysik og astronomi” til minde om 100-årsdagen for Niels Bohrs atomteori. Det skete den 7. oktober, Bohrs fødselsdag.