Translation, syntesen af protein fra RNA. Arvelig information er indeholdt i DNA’s nukleotidsekvens i en kode. Den kodede information fra DNA kopieres trofast under transkriptionen til en form for RNA kendt som messenger-RNA (mRNA), som derefter oversættes til kæder af aminosyrer. Aminosyrekæderne foldes til helikser, zigzagformer og andre former for at danne proteiner og er undertiden forbundet med andre aminosyrekæder.
Encyclopædia Britannica, Inc.
Den specifikke mængde af aminosyrer i et protein og deres sekvens bestemmer proteinets unikke egenskaber; for eksempel indeholder muskelprotein og hårprotein de samme 20 aminosyrer, men sekvenserne af disse aminosyrer i de to proteiner er helt forskellige. Hvis mRNA’s nukleotidsekvens tænkes som en skriftlig besked, kan man sige, at denne besked læses af oversættelsesapparatet i “ord” af tre nukleotider, der starter i den ene ende af mRNA’et og fortsætter langs molekylets længde. Disse ord på tre bogstaver kaldes kodoner. Hver kodon står for en bestemt aminosyre, så hvis budskabet i mRNA er 900 nukleotider langt, hvilket svarer til 300 kodoner, vil det blive oversat til en kæde af 300 aminosyrer.
Translationen finder sted på ribosomer – komplekse partikler i cellen, der indeholder RNA og protein. I prokaryoter (organismer, der mangler en kerne) lægges ribosomerne på mRNA’et, mens transkriptionen stadig er i gang. MRNA-sekvensen læses tre baser ad gangen fra 5′-enden mod 3′-enden, og en aminosyre tilføjes til den voksende kæde fra dens respektive transfer-RNA (tRNA), indtil den komplette proteinkæde er samlet. Oversættelsen stopper, når ribosomet støder på et termineringskodon, normalt UAG, UAA eller UGA (hvor U, A og G repræsenterer RNA-baserne uracil, adenin og guanin). Særlige frigørelsesfaktorer associeres med ribosomet som reaktion på disse kodoner, og det nyligt syntetiserede protein, tRNA’erne og mRNA’erne dissocieres alle. Ribosomet bliver derefter tilgængeligt for at interagere med et andet mRNA-molekyle.
Et mRNA oversættes af flere ribosomer langs dets længde, hver på et andet oversættelsesstadium. I eukaryoter (organismer, der har en kerne) er ribosomer, der producerer proteiner, som skal bruges i den samme celle, ikke forbundet med membraner. Proteiner, der skal eksporteres til et andet sted i organismen, syntetiseres imidlertid på ribosomer, der er placeret på ydersiden af fladtrykte membranøse kamre kaldet det endoplasmatiske retikulum (ER). En færdig aminosyrekæde ekstruderes ind i det indre hulrum i ER’et. Efterfølgende transporterer ER proteinerne via små vesikler til en anden cytoplasmatisk organel kaldet Golgi-apparatet, som igen afgiver flere vesikler, der til sidst smelter sammen med cellemembranen. Herefter frigives proteinet fra cellen.