Sådan forstår du transponering af instrumenter

Det er almindeligt at høre visse instrumenter omtalt som værende “i” en toneart, f.eks. “klarinet i B-dur” eller “fransk horn i F”. Men hvad betyder det egentlig?

Hvis et instrument f.eks. er “i B-dur”, så betyder det, at når instrumentet spiller musik uden skarpe eller b-dur-tegn (f.eks. i C), så vil musikken lyde i B-dur. For at sige det mere enkelt: Hvis et instrument “i B-dur” spiller et skrevet C, vil det lyde som et B-dur.

Transpositionsintervallet er en 2. dur (intervallet mellem B-dur og C), og hvis vi derfor ønsker, at dette instrument i B-dur skal spille sammen med andre instrumenter, der ikke transponerer (instrumenter “i C”, med andre ord), så skal vi transponere musikken for B-dur-instrumentet op med en 2. dur.

Sådan er det også, hvis vi ønsker at spille musik, der er skrevet til et B-dur-instrument (f.eks. en trompet) på et instrument, der ikke transponerer (f.eks. et klaver), skal vi transponere det nedad med en dur 2. for at høre de korrekte toner.

Op eller ned?

Det kan være forvirrende at huske, hvilken vej man skal transponere: op eller ned?

En enkel måde at huske det på er at forestille sig, at det transponerende instrument spiller en C-dur skala, som du har skrevet ud. Dette vil lyde på samme måde som den durskala, som instrumentet er “i”, f.eks. vil det lyde som B-dur, når det spilles af et instrument “i B-dur”. Ved at skrive en C-durskala ud har du derfor effektivt transponeret en B-durskala til et instrument “i B-dur” ved at transponere den opad i en dur 2. grad (fra B-dur til C). Hvis du vil vide, hvilken tone et C skrevet til et instrument “i B-dur” vil lyde som, er det den samme som navnet på instrumentet: altså B-dur i dette tilfælde.

På samme måde vil et fransk horn i F, der spiller en skrevet C-dur skala, lyde som F-dur skalaen en perfekt kvint under den C-dur skala, du har skrevet: så du transponerer en perfekt kvint opad for at skrive til et fransk horn i F. Hvis du vil have et fransk horn til at spille et F, skriver du derfor et C; hvis du vil have dem til at spille et G, skriver du D osv. Omvendt skal man for at finde de tonehøjder, der ville lyde fra noget musik skrevet til et fransk horn, transponere nedad med en perfekt kvint: et skrevet C lyder som F, og et skrevet D lyder som G osv.

En C-dur skala…

…spillet på en trompet i B-dur lyder som B-dur…

…så for at skrive til en trompet i B-dur skal du transponere en 2. dur opad!

Bemærk, at vi i eksemplet ovenfor også har transponeret tonearten: det er meget vigtigt at huske at gøre dette.

Men… hvorfor?

Men hvorfor bruger nogle instrumenter dette system?

En vigtig grund er, at en spiller kan bruge den samme fingersætning til at spille på et instrument af forskellig størrelse (og derfor med forskellig tonehøjde).

Så kan en klarinettist tage en klarinet i B-dur, i Es eller i A (alle almindelige typer klarinet!) og spille musik ved at bruge den samme fingersætning til alle instrumenter. F.eks. er en sopranklarinet i Es meget mindre og giver en højere lyd end en standard B-klarinet. Hvis vi ikke brugte et transpositionssystem, ville det at spille et nedskrevet C (som uden at være transponeret skal lyde som et C) kræve forskellige fingersætninger afhængigt af instrumentet, og spilleren ville være nødt til at lære et helt nyt sæt fingersætninger for hver klarinetstørrelse. Ved at læse fra transponerede stemmer betyder det, at den samme skrevne tone vil lyde forskelligt på hver størrelse klarinet, så de kun behøver at lære ét sæt fingersæt.

Grunden bag franskhornets transponering er tilsvarende, idet den har at gøre med instrumentets størrelse. Førhen, før ventiler, kunne franskhornet kun spille “i” én toneart (teknisk set kunne de kun spille toner i den harmoniske serie baseret på instrumentets grundtone). For at kunne spille et andet sæt toner, skulle hornisten fysisk forøge eller formindske instrumentets størrelse ved at tilføje eller fjerne “kroge”, dvs. små dele af rørene, hvilket ændrede instrumentets toneart fra f.eks. Dette komplicerede system er blevet erstattet af moderne ventiler, som mekanisk ændrer længden af rørene, men af disse historiske årsager beholder vi den mest almindelige “længde” af et fransk horn: det spiller musik transponeret “i F” (skrevet en perfekt femtedel op fra klingende tonehøjder).

Uheldigvis for hornspillere er mange gamle udgaver af musik ikke blevet transponeret til F, og derfor forventes det ofte, at de skal transponere ved synet fra en anden toneart til F. Hvis du spiller på fransk horn, må du hellere blive god til transponering!

Quick Quiz

Så du har styr på at transponere instrumenter? Så er det her nemt for dig:

Q. Hvad er det klingende interval mellem et mellem C som skrevet for en klarinet i B-dur og et mellem C som skrevet for et fransk horn i F?

Klik for at få vist svaret…

Svar: En perfekt 4.

Mellem C skrevet for en klarinet i B-mol lyder som B-mol, og mellem C skrevet for et fransk horn i F lyder som F. Intervallet mellem B-mol og F er en perfekt 4..

Det næste Clements Tip kommer snart til dig – hold øje med din indbakke!

Er du ikke abonnent? Få dit GRATIS e-mail-kursus i 40 dele her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.