Kopper er en alvorlig, meget smitsom og undertiden dødelig smitsom sygdom. Der findes ingen specifik behandling af kopper-sygdom, og den eneste forebyggelse er vaccination. Navnet er afledt af det latinske ord for “plettet” og henviser til de forhøjede bump, der opstår i ansigtet og på kroppen hos en smittet person. Der er beskrevet to kliniske former for kopper. Variola major er den alvorlige form af kopper med et mere omfattende udslæt og højere feber. Det er også den mest almindelige form for kopper. Der findes fire typer af variola major-smittekopper: almindelige (den hyppigste), modificerede (milde og forekommer hos tidligere vaccinerede personer), flade og hæmorrhagiske. Historisk set har variola major en dødelighed på ca. 30 %. Flade og hæmoragiske kopper, som er ualmindelige typer af kopper, er dog normalt dødelige. Hæmoragiske kopper har en meget kortere inkubationstid og vil sandsynligvis ikke blive genkendt som kopper i første omgang, når de kommer til lægehjælp. Vaccination mod kopper giver heller ikke megen beskyttelse, om nogen, mod hæmoragiske kopper. Variola minor er en mindre almindelig klinisk præsentation og en langt mindre alvorlig sygdom (historisk set er dødsraten for variola minor f.eks. 1 % eller mindre).
Variola-virus er det ætiologiske agens for kopper. I koppertiden var det eneste kendte reservoir for viruset mennesker; der fandtes ingen kendte reservoirer eller vektorer hos dyr eller insekter. Den hyppigste smitteform var fra person til person, spredt gennem direkte afgivelse af infektiøse dråber på næse-, mund- eller svælgeslimhinderne eller i lungernes alveoler ved tæt, ansigt til ansigt kontakt med en smittet person. Indirekte spredning (dvs. uden direkte kontakt med en smittet person) gennem aerosoler med fine partikler eller en fomit, der indeholder viruset, var mindre almindelig.
Symptomer på kopper begynder 12-14 dage (interval: 7-17) efter eksponering, begyndende med 2-3 dages prodrome med høj feber, utilpashed og udmattelse med svær hoved- og rygsmerte. Denne præeruptive fase efterfølges af et makulopapuløst udslæt (dvs. den eruptive fase), der udvikler sig til papler 1-2 dage efter udslættet; vesikler opstår på den fjerde eller femte dag; pustler opstår på den syvende dag; og skorpelæsioner opstår på den fjortende dag. Udslættet forekommer først på mundslimhinden, ansigtet og underarmene og breder sig derefter til bagkrop og ben. Der kan også opstå læsioner på håndflader og fodsåler. Kopper hudlæsioner er dybt indlejret i dermis og føles som faste runde genstande, der er indlejret i huden. Efterhånden som hudlæsionerne heler, skorpedannelsen løsner sig, og der dannes gradvist ar med huller. Kopperpatienter er mest smitsomme i den første uge af udslættet, når læsionerne i mundslimhinden sårer og frigiver store mængder virus i spyttet. En patient er ikke længere smitsom, når alle skorper er skilt ad (dvs. 3-4 uger efter udslætets begyndelse).
Dryvax, en koppevaccine, der oprindeligt blev godkendt i 1944 af Wyeth Laboratories, Inc. i Madison, N.J., blev fremstillet indtil midten af 1980’erne, da Verdenssundhedsorganisationen erklærede, at kopper var blevet udryddet. Der findes i øjeblikket én godkendt koppevaccine, ACAM2000, som blev godkendt den 31. august 2007, og som fremstilles af Sanofi Pasteur Biologics Co. i Cambridge, MA, og som er baseret på den samme virusstamme som Dryvax. ACAM2000 er indiceret til aktiv immunisering mod koppesygdom til personer, der vurderes at være i høj risiko for koppeinfektion. ACAM2000 administreres ved scarifikation på deltoideusmusklen eller den bageste del af armen over tricepsmusklen.
Den 2. maj 2005 gav CBER licens til Vaccinia Immune Globulin, Intravenous (VIGIV) fremstillet af Cangene Corporation i Winnepeg, Manitoba, Canada. VIGIV, anvendes til behandling af sjældne alvorlige komplikationer ved koppevaccination.
Baggrundsoplysninger om koppevaccine
- Smallpox (Vaccinia) Vaccine, levende (ACAM2000)
- ACAM2000 (koppevaccine) Spørgsmål og svar
- Vaccinia Immune Globulin Intravenous (Human)