Fremstiller alle sig på den forestående Halloween? “Allehelgensaften” står for døren, og alle forbereder sig på trick-or-treating, børster deres uhyggelige kostumer af, lejer gyserfilm, skærer græskar og har generelt til hensigt at have det sjovt.

Halloween er den højtid, der stammer fra de keltiske ritualer i Irland og Det Forenede Kongerige for derefter at blive bragt af indvandrerne til USA og blive en begivenhed, der nu kun kan sammenlignes med julen, når det kommer til dens forretningspotentiale, det samlede salg samt dens økonomiske betydning. Sidste år brugte de amerikanske forbrugere omkring 9,1 milliarder dollars på Halloween-festligheder. En artikel, der blev offentliggjort i 2017, hævdede, at andelen af mere “forbrugerfokuserede” Halloween-produkter gradvist er steget gennem årene i forhold til andelen af mere “traditionelle” produkter. Og den mest populære Halloween-aktivitet er at bære et uhyggeligt kostume.

Vampyrer og Halloween

Et af de mest populære Halloween-kostumer er at klæde sig ud som en vampyr. Af en eller anden grund er folk bare vilde med Dracula og andre af hans slags. Der findes mange film, tegneserier og populær litteratur om og om vampyrer. Og du vil sikkert blive overrasket over at finde ud af, at vampyrer faktisk kan eksistere, og at deres eksistens ikke er i modstrid med moderne videnskab!

Jamen, der findes masser af blodsugende dyr i naturen, og selv mennesker har nogle gange brug for at drikke blodet fra deres egne krydderier for at overleve. Så hvorfor kan vampyrer (væsenerne fra myter og legender, som vi har en tendens til at tænke på dem) ikke også eksistere? De fleste videnskabsmænd bruger simpel matematik til at bevise, at vampyrers eksistens ikke er mulig. Deres argumentation er følgende: Antag, at en vampyr kun har brug for at spise en gang om måneden (vi ser bort fra dødeligheden, da den er irrelevant her). Når denne proces finder sted, skabes der en ny vampyr. Hvis nedtællingen starter i år 1600 e.Kr. eller et andet tidspunkt omkring det (den 1. januar 1600 var verdens befolkning på 536 870 911), så ville der i februar 1600 være to vampyrer (en, der forvandlede et menneske til vampyr til at begynde med, og en anden, der var menneske, men blev vampyr efter mødet med en vampyr). I marts 1600 ville der eksistere fire vampyrer, og i april 1600 – otte vampyrer. Derfor, siger nogle forskere, fordobles antallet af vampyrer hver måned, og efter n måneder er der 2^n vampyrer, hvilket giver os en geometrisk progression med forholdet 2.

Som de fleste af jer måske ved, stiger den geometriske progression i et meget hurtigt tempo, og hvis man sidder med blyant og papir og regner den ud for vores vampyreksempel, vil man komme frem til den konklusion, at efter 30 måneder ville der ikke være nogen mennesker tilbage – alle ville være forvandlet til vampyrer, og menneskeheden ville være udslettet i juni 1602. Selv hvis vi medtager menneskers fødselsrate i vores beregninger, er det kun en meget lille del af de dødsfald, som vampyrerne forårsager, og det ville kun have forlænget menneskehedens udryddelse med en måned. Derfor konkluderer nogle forskere, at vampyrer ikke kan eksistere, da deres eksistens er i modstrid med menneskers eksistens. Dette logiske bevis er af en type, der er kendt som “reductio ad absurdum”, dvs. reduktion til det absurde.

Men hvis man begynder at grave dybere, er alting ikke så ligetil. Nogle fiktionsværker, Stephenie Meyers “Twilight-serie”, Charlaine Harris’ “Sookie Stockhouse (sydstatsvampyr) serie”, “True Blood” (tv-serie) samt Elizabeth Kostovas “Historikeren”, viser en verden, hvor vampyrer fredeligt sameksisterer med mennesker.

I Stephenie Meyers “Twilight-serie” kan vampyrer tåle sollys, interagere med mennesker (endda forelske sig i dem) og drikke dyreblod for at overleve. Selvfølgelig skal de leve i hemmelighed og lade som om, de er mennesker. I tv-serien “True Blood” vises der derimod en verden, hvor vampyrer og mennesker lever side om side og er opmærksomme på hinanden. Vampyrer kan købe syntetisk blod af forskellige blodtyper, som sælges i flasker og kan købes i enhver købmandsbutik, bar eller tankstation. De kan ikke gå i dagtimerne, så de kommer normalt ud om natten. Mennesker finder også brug for vampyrers essens – vampyrblod (kaldet “V”) er et stærkt hallucinogent stof, som mennesker søger og handler med på det sorte marked (nogle gange fanger mennesker vampyrer ved hjælp af sølvkæder eller seletøj og dræber dem derefter ved at dræne dem for blod). Nogle mennesker søger endda sex med vampyrer (vampyrer er stærkere og hurtigere end mennesker og kan give en fantastisk erotisk oplevelse). Der er mulighed for at forvandle et menneske til en vampyr, men det tager tid og kræfter.

Lad os antage, at på tidspunktet for de begivenheder, der beskrives i den første bog i serien, “Dead Until Dark” (2001), var verdens hypotetiske vampyrbefolkning på omkring fem millioner (befolkningen i staten Louisiana i 2001 bruger vi vilkårligt i vores beregninger). De indledende betingelser for det, jeg kalder “en Harris-Meyer-Kostova-model”, er følgende: fem millioner vampyrer, 6 159 millioner mennesker, der findes organiserede grupper af vampyr-“drænere”.

Enkle beregninger giver, at den menneskelige befolkning vil vokse indtil 2046, hvor den når sit højdepunkt på 9,6 milliarder mennesker, hvorefter den vil være faldende indtil 2065, indtil den når sin bund med 6,12 milliarder mennesker. Denne proces vil gentage sig løbende. Vampyrbefolkningen vil være faldende indtil 2023, hvor den når sit minimum på 289 tusind vampyrer, hvorefter den vil vokse indtil 2055, indtil den når sit højdepunkt på 397 millioner vampyrer. Denne proces vil også gentage sig kontinuerligt, og vi vil ende med et cyklisk system af sameksistens mellem mennesker og vampyrer.

Under visse betingelser virker Harris-Meyer-Kostova-modellen plausibel og giver mulighed for eksistensen af vampyrer i vores verden. Fredelig sameksistens af to krydderier er en realitet. Denne symbiose er imidlertid meget skrøbelig, og når vækstraten for den menneskelige befolkning aftager, vampyrernes blodtørst accelererer, eller vampyrdrænerne bliver for grådige, ligger hele systemet i ruiner, og der er kun én befolkning tilbage.

Der er flere interessante implikationer af denne undersøgelse: tænk f.eks. på de organiserede grupper af vampyrjægere (“Buffy the Vampire Slayer”) eller superheltevampyrjægere (“Blade”). Resultaterne synes endnu mere interessante, og alle spor fører til et enkelt faktum – vampyrer kan leve sammen med mennesker, og den moderne videnskab kan ikke afvise deres eksistens! Her kan du downloade en plakat, der forklarer min forskning om dette emne og dækker forskellige modeller for sameksistens mellem vampyrer og mennesker: Plakat Vampyrer findes

Karl Marx, en vampyrjæger

Du vil blive overrasket over at høre, at Karl Marx’ værker er fulde af omtaler af vampyrer (Marx brugte vampyrmetaforen mindst tre gange i Kapitalen). I et af tilfældene beskriver Marx f.eks. den britiske industri som “vampyrlignende”, der “kun kunne leve af at suge blod, og også børns blod”. Her er et andet citat: “”Kapitalen er dødt arbejde, der som en vampyr kun lever ved at suge levende arbejde, og den lever jo mere, jo mere arbejde den suger”. Marx’ kollega og mangeårige sponsor Frederick Engels brugte også vampyrmetaforen i sine værker og offentlige taler. I et af sine værker med titlen The Condition of the Working Class in England identificerer og beskylder Engels den “vampyriske ejendomsbesiddende klasse” for at være kilden til “alle de sociale problemer”.

Marx beskrev vampyrernes vaner, deres grådighed og deres længsel efter blod så detaljeret, at det i mange tilfælde overskred grænserne for den rene metafor. Selv om mange forskere opfatter Marx’ vampyrer som metaforiske abstrakte borgerlige blodsugere, der ernærer sig af arbejdende mennesker, er hans viden om vampyrer meget ejendommelig. I et særligt tilfælde, hvor Marx beskriver valakiske bønder, der udfører tvangsarbejde for deres bojarer, henviser han til en bestemt “bojar”, der var “beruset af sejr”, og som måske ikke kunne være nogen anden end den valakiske prins Vlad (kaldet “Spidderen”) – eller grev Dracula selv!

Alt dette er meget interessant, fordi den mest kendte roman i vampyrgenren, Bram Stokers Dracula, ikke så dagens lys før i 1897, 14 år efter Marx’ død. Man kan helt sikkert placere Marx’ metafor i den bredere kontekst af det nittende århundredes gotiske gyserhistorier, som der var rigeligt af i disse dage, og som Marx var en stor fan af. På den anden side kan man antage, at nogle af vampyrlegenderne var sande, og at Marx og hans samtidige var klar over det!

Til den sidste dråbe!

Min forskning om vampyrer og menneskers sameksistens (som har stået på i næsten 10 år nu) er grundigt beskrevet i en populærvidenskabelig bog Till the last drop! af “Emily Welkins (mit pseudonym og pseudonym), der viser, hvordan vampyrer blev en del af populærkulturen. I bogen analyseres også alle mulige modeller for sameksistens mellem mennesker og vampyrer ved hjælp af matematiske beregninger. For den kortere version af hele historien kan du læse en artikel med titlen “How to Stop a Vampiric Infection? Using Mathematical Modelling to Fight Infectious Diseases” (tilgængelig her). Du kan også finde mere om interessante videnskabelige fakta om vampyrer, varulve, dæmoner (og andre uhyggelige emner) i min blog kaldet “Supernaturaleconomics”.

Have a spooky Halloween!!!