De fleste amerikanere (77 %) siger, at det er vigtigere for USA at udvikle alternative energikilder, såsom sol- og vindkraft, end at producere mere kul, olie og andre fossile brændstoffer, ifølge en nylig undersøgelse fra Pew Research Center. Det rejser spørgsmålet: Hvordan opfylder USA sit enorme energibehov, og hvordan har det ændret sig, hvis det overhovedet er tilfældet?

Svaret er, som man kan forvente, kompliceret. Brugen af sol- og vindkraft er vokset hastigt i løbet af det seneste årti eller deromkring, men i 2018 udgjorde disse kilder mindre end 4 % af al den energi, der anvendes i USA (det er det seneste hele år, for hvilket der foreligger data). Så langt tilbage, som vi har data, er det meste af den energi, der anvendes i USA, kommet fra kul, olie og naturgas. I 2018 dækkede disse “fossile brændstoffer” ca. 80 % af landets energiefterspørgsel, hvilket er en smule lavere end 84 % ti år tidligere. Selv om kulforbruget er faldet i de seneste år, er naturgasforbruget steget kraftigt, mens oliens andel af nationens energiregning har svinget mellem 35 % og 40 %.

Den samlede mængde energi, der anvendes i USA – alt fra belysning og opvarmning af boliger til madlavning, brændstof til fabrikker, bilkørsel og strømforsyning af smartphones – ramte 101.2 quadrillion Btu i 2018, det højeste niveau siden dataindsamlingen begyndte i 1949, ifølge den føderale Energy Information Administration (EIA).

(Forkortelse for British Thermal Unit, Btu bruges ofte i energiindustrien – for ikke at nævne husholdningsindustrien – som en fælles målestok til at måle og sammenligne forskellige typer energi. En Btu er den mængde energi, der er nødvendig for at opvarme 1 pund vand med 1 grad Fahrenheit på havniveau. Det svarer til ca. 1 055 joule i det metriske system, eller den varme, der frigives ved at brænde en almindelig køkkenstreg af træ.)

Omkring 38 % af alle disse Btu flød ind i elkraftindustrien (elforsyningsvirksomheder og uafhængige elproducenter), som konverterede dem til elektricitet og sendte dem tilbage ud i resten af økonomien. Transport tegnede sig for omkring 28 % af det samlede energiforbrug, efterfulgt af industrisektoren (23 %), husholdninger (7 %) og kommercielle virksomheder (mindre end 5 %).

Energiforbruget pr. indbygger i USA havde haft en faldende tendens siden begyndelsen af det 21. århundrede, men steg i 2018. I gennemsnit brugte hver amerikaner i 2000 ca. 349,8 mio. Btu. I 2017 var det faldet til 300,5 millioner Btu, det laveste niveau i fem årtier. I 2018 steg energiforbruget pr. indbygger imidlertid til 309,3 millioner Btu. (Energiforbruget pr. indbygger toppede i 1979 med 359 mio. Btu.)

Set på en anden måde er USA’s økonomi blevet støt mindre energiintensiv siden slutningen af Anden Verdenskrig. I 1949 krævede det 15.175 Btu at generere hver dollar i reelt bruttonationalprodukt. I 2018 krævede det 5.450, hvilket er et fald på 64 %. Men der er stadig masser af ineffektivitet i systemet: Lawrence Livermore National Laboratory har beregnet, at omkring to tredjedele af al den anvendte energi i 2018 blev spildt (som med varmeudstødning fra køretøjer og ovne). Og kun 34,5 % af den energi, der anvendes af elindustrien, når slutbrugerne som elektricitet – resten går tabt i processen med at generere, overføre og distribuere strømmen.

Olie- og naturgasproduktion stiger, kul falder

I dag dækker USA næsten alle sine energibehov gennem indenlandsk produktion. Nettoimporten, hovedsageligt af olie, udgjorde mindre end 4 % af USA’s samlede energiforsyning i 2018 mod 26 % ti år tidligere.

I de første 10 måneder af 2019 pumpede USA næsten 3,7 mia. tønder råolie, mere end 2 mia. mere end i samme periode i 2009, ifølge EIA-data. For hele året 2018 tegnede råolie sig for næsten en fjerdedel af den samlede amerikanske energiproduktion. Naturgas, som tegnede sig for omkring en tredjedel af den samlede energiproduktion i 2018, er også steget kraftigt – fra 21,7 billioner kubikfod i de første ni måneder af 2009 til 33,6 billioner kubikfod i samme periode i 2019.

Disse dramatiske stigninger i den indenlandske olie- og gasproduktion er blevet drevet af nye teknologier, især fracking og horisontale boringer, som gør det muligt for selskaberne at få adgang til underjordiske forekomster, som tidligere var for dyre at udnytte. Som følge heraf var USA verdens største producent af både olie og gas i 2018 – foran henholdsvis Saudi-Arabien og Rusland.

Kul er på den anden side faldet voldsomt siden toppen i 2008, hvor der blev udvundet næsten 1,2 mia. ton. Næsten alt amerikansk kul (ca. 93 % i 2018 ifølge EIA-data) bruges til at producere elektricitet. Men som det fremgår af en rapport fra Brookings Institution, har den amerikanske efterspørgsel efter elektricitet været stagnerende, prisen på naturgas er faldet i takt med, at produktionen er steget kraftigt, og regeringens politik har indtil for nylig favoriseret andre energikilder som vind- og solenergi. I 2018 tegnede kul sig for blot 16 % af den samlede indenlandske energiproduktion, hvilket er mindre end halvdelen af andelen et årti tidligere. Den mængde, der blev udvundet i de første ni måneder af 2019, 540 millioner tons, var omkring en tredjedel lavere end i samme periode i 2009.

I løbet af det seneste årti har solenergi oplevet den største procentvise vækst af alle amerikanske energikilder. Solenergi producerede lidt over 2 milliarder kilowatt-timer elektricitet i 2008. Et årti senere producerede den mere end 93 milliarder kilowatt-timer, hvilket er en næsten 46-dobling. Væksten inden for solenergi sker både i stor skala (elkraftværker) og i lille skala (solpaneler på hustage). Samlet set blev omkring to tredjedele af al solenergi produceret af elværker, mens solcelleanlæg på boliger og erhvervsbygninger tegner sig for det meste af resten.