Ved kendskab til de enkelte cellulære og strukturelle komponenter i leveren, skal vi nu se på leverens strukturelle opbygning. Der er to nyttige måder at beskrive leverens histologiske arkitektur på: lobler eller acini.
Hepatisk lobel (Kiernans lobel)
Den lobulære organisation af leveren er en af de mere histologisk relevante måder at forstå leverens arkitektur på. De to vigtigste strukturelle landemærker, der skal tages i betragtning, når man gennemgår de organisatoriske aspekter, der beskrives nedenfor, er de centrale vener og portaltriaderne. Den centrale vene ligger i det centrale af hepatiske lobulus. Hver central vene har flere portaltriader, der sørger for blodforsyning til den pågældende region. Derfor kan man let orientere sig ved først at identificere enten en central vene (centrum af en lobulus) eller identificere en portaltriade (periferien af en lobulus).
Hepatisk lobulus observeres som en sekskantet struktur, hvor den centrale vene er placeret i midten, og hepatocytterne danner udstrålende snore fra den centrale vene, svarende til egerne i et hjul, der udstråler fra det centrale nav. I de ydre “hjørner” af sekskanten findes portaltriader.
De hepatocellulære regioner inden for den klassiske lobulus omfatter portal, midzonal og centrilobulær. For eksempel er portalhepatocytter de hepatocytter, der er tættest på portaltriaderne, og centrilobulære hepatocytter omgiver den centrale vene.
Svineleveren indeholder øgede mængder af fibrøst bindevæv, der bygger bro over portaltrakterne og danner et bånd, der fremhæver omkredsen af lobulus og illustrerer leverens lobulære organisation.
Hepatisk acinus (Acinus of Rappaport)
Mens den lobulære organisation er baseret på den fysiske organisering af strukturer i leveren, er den hepatiske acinus mere baseret på funktion. Acinus (flertal: acini) fremhæver den hepatiske blodgennemstrømning og metaboliske aktivitet, og er særlig nyttig, når man overvejer leversygdom eller patologi.
Acinus er formet som en trekant. Den centrale vene er placeret i trekantens spids, og basen er i den ydre kant, med de to andre punkter i trekanten forbundet med portaltriader. I denne model er hepatocytterne defineret ved zoner. Hepatocytter i zone 1 (også kaldet den periportale zone) er placeret tættest på portalområderne og er de første til at modtage ilt og næringsrigt blod. Disse hepatocytter er metabolisk aktive og er involveret i kolesterolsyntese, fedtsyreoxidation og galdesyreproduktion. I modsætning hertil modtager hepatocytter i zone 3 (centrilobulært) ilt- og næringsfattigt blod og er en vigtig effektor af glykolyse, lipogenese og xenobiotisk biotransformation (højeste cytochrom p450-koncentration). Zone 2 (midzonal) hepatocytter har et betydeligt regenerativt potentiale, og denne region indeholder det største antal ovale celler.
FIGUR(S): Hepatisk organisation