Mens samfundsforskere kan udføre eksperimenter for at lære om virkningerne af en bred vifte af behandlinger, er det umuligt at randomisere politiske systemer. Alligevel er det af stor betydning at forstå virkningerne af kommunisme, demokrati og autokrati på menneskers liv. Ikke overraskende er der en bred litteratur, der undersøger, hvordan politiske systemer vedvarende påvirker økonomien og befolkningens præferencer, med særligt fokus på forskellige arvegange mellem kapitalistiske og socialistiske samfund (for en gennemgang, se Simpser et al. 2018).

Undersøgelse af vedvarende øst-vest forskelle efter Tysklands deling og genforening

Den tyske deling og genforening har tiltrukket sig mange samfundsvidenskabelige forskeres interesse, da det synes ret tæt på en eksperimentel indstilling. Efter Anden Verdenskrig blev to tidligere forenede dele af det samme land tildelt to modsatrettede politiske regimer, et kapitalistisk vestligt og et kommunistisk østligt. Genforeningen i 1990 bragte de to dele ind under det samme politiske system igen.

Med hensyn til de overordnede økonomiske resultater var der ikke store forskelle i indkomst pr. indbygger mellem Øst- og Vesttyskland før Anden Verdenskrig (se Alesina og Fuchs-Schündeln 2007). Men da Østtyskland brød sammen, var det østtyske BNP pr. indbygger mindre end halvdelen af det vesttyske BNP pr. indbygger. Efter genforeningen var arbejdsproduktiviteten i Østtyskland på en tredjedel af det vestlige niveau, hvilket placerer Østtyskland et sted mellem Mexico og Chile. Det kommunistiske system var endt med en økonomisk fiasko.

I betragtning af de markante forskelle mellem de politiske og økonomiske systemer i Vest- og Østtyskland har en omfattende litteratur hævdet, at den kommunistiske erfaring havde varige virkninger på befolkningen i Øst, herunder deres økonomiske resultater, politiske holdninger, kulturelle træk og kønsroller (f.eks.f.eks. Alesina og Fuchs-Schündeln 2007, Campa og Serafinelli 2019, Laudenbach et al. 2019, Goldfayn-Frank og Wohlfart 2020, Lippmann et al. 2020).

I en nyere artikel (Becker et al, forthcoming), tager vi et nyt kig på den tyske sag. Var øst og vest faktisk ens før Anden Verdenskrig? Påvirkede krigen og den efterfølgende besættelse de to dele af landet på samme måde? Hvad med migrationen mellem øst og vest fra 1945 og frem til opførelsen af Berlinmuren i 1961? Og hvad betyder alt dette for vores forståelse af kommunismens virkninger?

Osttyskland kan spottes, før det overhovedet eksisterede

Lokaliseringen af grænsen mellem Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) og Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) er ikke et tilfældigt resultat af, hvor amerikanske, britiske og sovjetiske kampvogne stoppede ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945. I stedet var de tre allierede styrker i 1944 i forventning om Nazi-Tysklands nederlag blevet enige om en opdeling af Tyskland efter Anden Verdenskrig i sovjetiske og vestlige besættelseszoner, der fulgte grænserne fra før Anden Verdenskrig for de tyske rigsstater og provinserne i den største stat, Preussen (med et par meget små undtagelser på grund af geografiske sammenhænge). Som følge heraf adskilte øst-vest-grænsen befolkningerne i allerede eksisterende regioner med forskellige historier og kulturer.

Da grænsen følger allerede eksisterende regioner, kan vi undersøge data på amtsniveau fra før Anden Verdenskrig for at undersøge, om vest og øst adskilte sig i relevante dimensioner. En første dimension er størrelsen af arbejderklassen, som de kommunistiske lande lægger stor vægt på. Ved at undersøge data fra før Anden Verdenskrig kan vi se, at Østtyskland allerede i 1925 havde en betydeligt større andel af arbejderklassen (figur 1), længe før området blev kommunistisk. Forskellen mellem øst og vest med hensyn til arbejderklassens andel udgør 12 procentpoint. Faktisk springer arbejderklassens andel ret brat i flere regioner omkring den senere indre tyske grænse: det kan i høj grad påvises, når man fokuserer på amter inden for 100 km fra den senere grænse eller på de amter, der har direkte kontakt med den senere grænse.

Figur 1 Arbejderklassens andel i 1925: Forskelle mellem øst og vest, før DDR eksisterede

Kilde: Becker et al., kommende.

Ost-Vest-forskelle før Anden Verdenskrig er også iøjnefaldende i andre dimensioner. Figur 2 viser sammenligninger i økonomiske resultater, der er relevante for kommunismens indtræden. Blandt andet var andelen af beskæftigede i fremstillingsindustrien betydeligt højere i Øst, mens Østens andel af befolkningen, der er selvstændige erhvervsdrivende, var betydeligt lavere (Fritsch og Wyrwich 2014).

Figur 2 Forskelle mellem øst og vest før Anden Verdenskrig

Kilde: Egen fremstilling baseret på Becker et al., forthcoming.

Interessant nok var de politiske præferencer også allerede forskellige før Anden Verdenskrig. Den kommunistiske stemmeandel i øst var dobbelt så stor som i vest i 1924. Når man ser på venstrefløjspartier mere bredt (især ved at tilføje Socialdemokraterne), var venstrefløjens stemmeandel 15 procentpoint højere i øst.

Kommunismen menes ofte at have fortrængt religionen. Men Østtyskland havde allerede i begyndelsen af det 20. århundrede et lavere kirkedeltagelse (i den protestantiske kirke) (Hölscher 2001). Desuden var der i Vesten nogenlunde ligevægt mellem protestanter og katolikker, mens Østtyskland overvejende (91 %) var protestantisk (Becker og Woessmann 2009).

Sluttelig lagde det socialistiske DDR stor vægt på at få kvinderne til at arbejde. Alligevel var kvindernes deltagelse i arbejdsstyrken allerede før Anden Verdenskrig højere i øst (Wyrwich 2019). Desuden adskilte øst og vest sig markant i forekomsten af udenomsægteskabelige fødsler før Anden Verdenskrig (Klüsener og Goldstein 2016).

I det omfang, at nogle af disse allerede eksisterende forskelle varede ved gennem den kommunistiske periode, kan de meget vel være en væsentlig kilde til heterogenitet mellem øst- og vesttyskere efter genforeningen.

Den anden verdenskrig og besættelsesmagten påvirkede øst og vest forskelligt

Øst og vest blev påvirket forskelligt af den anden verdenskrig og besættelsesmagten. Ved hjælp af data fra den tyske folketælling, der blev administreret i fællesskab i alle fire besættelseszoner i oktober 1946, viser vi, at forholdet mellem mænd og kvinder var væsentligt lavere i den sovjetiske zone. Der havde ikke eksisteret sådanne forskelle ved den sidste folketælling før Anden Verdenskrig, i 1939.

Det større fald i kønsforholdet i den sovjetiske zone kan afspejle et større krigsrelateret mandligt dødstal, men afspejler potentielt også kønsubalancer i den meget tidlige øst-vest-migration. Uanset kilden kan forskellen have bidraget til forskelle i flere resultater, såsom kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, kønsroller og endda politiske holdninger.

Østen led også større tab som følge af demontering af kapitaludstyr fra og betaling af erstatninger til besættelsesmagten i 1945-1949. Dette gav DDR en dårligere udgangsposition end FDR (Sleifer 2006).

En selektiv femtedel af befolkningen forlod Øst inden opførelsen af Berlinmuren

De fire besættelseszoner blev oprettet i 1945, og DDR blev grundlagt i 1949. Men det var muligt, om end stadig vanskeligere, at migrere mellem de to dele af Tyskland, indtil Berlinmuren blev bygget i 1961. Faktisk migrerede omkring hver femte af Østtysklands befolkning mod vest indtil 1961. Selv om der ikke findes data til at sammenligne disse emigranter med dem, der blev tilbage i øst, viser vi, at personer, der flyttede fra øst til vest, adskilte sig fra de lokale vesttyskere ved at være mere tilbøjelige til at være lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og bedre uddannede. Formentlig var de også mindre modtagelige over for den kommunistiske doktrin (se også Bauernschuster et al. 2012).

Det, der nogle gange overses, er, at også omkring en halv million mennesker udvandrede fra vest til øst før 1961. DDR-propagandaen beskriver dem som “ikke enige med det kapitalistiske system”. Vi viser, at seks af de 19 medlemmer af politbureauet i det tidlige DDR (1949-1961) var født i det, der blev Vesttyskland, herunder den mangeårige DDR-leder Erich Honecker. Samlet set tyder beviserne på, at der var selektiv migration og sortering efter politiske præferencer.

Forsigtighed er påkrævet ved fortolkning af beviser for kommunismens “virkninger”

I betragtning af disse resultater om allerede eksisterende øst-vest-forskelle, differentierede virkninger af Anden Verdenskrig og den efterfølgende besættelse og selektiv øst-vest-migration, er den tyske situation så stadig nyttig til at undersøge kommunismens virkninger? Vi mener, at svaret er ja, da det giver nogle unikke fordele.

Vi understreger dog, at hvert forskningsspørgsmål kræver en fornuftig overvejelse af de skitserede udfordringer. Det mest overbevisende bevis for virkningen af politiske systemer stammer sandsynligvis fra konvergensen efter genforeningen af visse økonomiske adfærdsmønstre, politiske præferencer og tillid til staten. Erfaringen af at have levet i det kommunistiske system synes også at have ændret forbrugsmønstrene permanent. Desuden har det kommunistiske system sandsynligvis formet kønsroller med hensyn til kvinders deltagelse i arbejdsstyrken eller fertilitetspræferencer, men disse omfatter også en stærk arvskomponent, der allerede var synlig før Anden Verdenskrig.

Den mere generelle indsigt er, at udviklingen af politiske systemer næsten aldrig er eksogen. For eksempel bliver politiske systemer endogene, hvis politiske præferencer er endogene i forhold til tidligere erfaringer (Fuchs-Schündeln og Schündeln 2015). Denne idé er mest tydelig i revolutioner, der startes af grupper, som er frustrerede over det nuværende system. Men virkningerne af politiske systemer skal vurderes omhyggeligt, selv hvis et nyt politisk system pålægges af eksterne aktører: regimeskift kan tage hensyn til allerede eksisterende forhold, og folk, der er utilfredse med det nye regime, kan simpelthen vælge at “stemme med fødderne” og emigrere og efterlade en befolkning, der er rimeligt godt tilpasset det nye regime.

Alesina, A, og N Fuchs-Schündeln (2007), “Goodbye Lenin (or not?): The effect of communism on people”, American Economic Review 97 (4): 1507-28.

Bauernschuster, S, O Falck, R Gold og S Heblich (2012), “The shadows of the socialist past: European Journal of Political Economy 28(4): 485-97.

Becker, S O, L Mergele og L Woessmann (2020), “The separation and reunification of Germany: Rethinking a natural experiment interpretation of the enduring effects of communism”, Journal of Economic Perspectives 34(2), forthcoming.

Becker, S O, og L Woessmann (2009), “Was Weber wrong? A human capital theory of Protestant economic history”, Quarterly Journal of Economics 124(2): 531-96.

Campa, P, and M Serafinelli (2019), “Politico-economic regimes and attitudes: Female workers under state socialism”, Review of Economics and Statistics 101(2): 233-48.

Fritsch, M, og M Wyrwich (2014), “The long persistence of regional levels of entrepreneurship: Germany, 1925-2005”, Regional Studies 48(6): 955-73.

Fuchs-Schündeln, N, og M Schündeln (2015), “On the endogeneity of political preferences: Evidence from individual experience with democracy”, Science 347(6226): 1145-8.

Goldfayn-Frank, O, og J Wohlfart (2020), “Expectation formation in a new environment: Evidence from the German reunification”, Journal of Monetary Economics, forthcoming.

Hölscher, L (2001), Datenatlas zur religiösen Geographie im protestantischen Deutschland: Von der Mitte des 19. Jahrhunderts bis zum Zweiten Weltkrieg, 4 vols., Berlin: Walter de Gruyter.

Klüsener, S, and J R Goldstein (2016), “A long-standing demographic East-West divide in Germany”, Population, Space and Place 22(1): 5-22.

Laudenbach, C, U Malmendier og A Niessen-Ruenzi (2019), “The long-lasting effects of experiencing communism on attitudes towards financial markets”, working paper.

Lippmann, Q, A Georgieff og C Senik (2020), “Undoing gender with institutions: Lessons from the German division and reunification”, Economic Journal, forthcoming.

Simpser, A, D Slater og J Wittenberg (2018), “Dead but not gone: Contemporary legacy of communism, imperialism, and authoritarianism”, Annual Review of Political Science 21(1): 419-39.

Sleifer, J (2006), “Planning ahead and falling behind: The East German economy in comparison with West Germany 1936-2002”, i Jahrbuch für Wirtschaftsgeschichte, Beiheft 8, Berlin: Akademie Verlag.

Wyrwich, M (2019), “Historical and current spatial differences in female labour force participation: Evidence from Germany”, Papers in Regional Science 98(1): 211-39.