Det største verificerede nedslagskrater på Jorden

Vredefort-krateret er det største certificerede nedslagskrater på Jorden. I den nuværende Free State-provins i Sydafrika ligger det, der er tilbage af det, mere end 300 kilometer fra det tidspunkt, hvor det blev skabt.

Det er opkaldt efter byen Vredefort, nær dets centrum. Selv om selve krateret for længst er blevet slidt væk, er det kendt som Vredefort Dome eller Vredefort impact structure, at de tilbageværende geologiske strukturer i dets kerne er.

Det anslås, at krateret er 2,023 milliarder år gammelt (± 4 millioner år gammelt), med et nedslag i Paleoproterozoikum. Det er Jordens næstældste kendte krater.

I 2005 blev Vredefort-kupplen optaget på listen over UNESCO’s verdensarvsliste på grund af dens geologiske interesse.

Hvor ligger verdens ældste meteoritnedslagskrater?

Vredefort-krateret, der ligger i Sydafrika.

Hvor stort er Vredefort-krateret?

Vredefort-slagkrateret er det største asteroide-slagsted med en anslået oprindelig diameter på 300 kilometer, som stadig har synlige spor på Jordens overflade.

Hvem opdagede Vredefort-krateret?

For tyve år siden besøgte den nu professor i vestlige geovidenskab for første gang kernen af Vredefort-slagkrateret i Sydafrika og opdagede, hvad han hævdede var nogle af de sidste rester af et magmahav, der var dannet i et 300 kilometer bredt krater for mere end 2 milliarder år siden.

Vredefort-krateret Dannelse og struktur

Det menes, at den asteroide, der ramte Vredefort, var en af de største, der nogensinde har ramt Jorden (i hvert fald siden Hadean-æonen for ca. 4 milliarder år siden), og man mener, at den var omkring 10-15 km i diameter.

Hovedkrateret er målt til at have en diameter på omkring 300 km, men er blevet eroderet. Det ville have været bredere end Sudbury-bassinet på 250 km (160 mi) og Chicxulub-krateret på 180 km (110 mi). Den resulterende formation, “Vredefort Dome”, består af en lille ring af bakker med en diameter på 70 km (43 mi) og er resterne af en kuppel, der blev dannet efter kollisionen af stenopsamlingen under nedslagsstedet.

Det anslås, at krateretsets alder er 2 02 300 milliarder år (± 4 millioner år). Det er det næstældste kendte krater på Jorden og er lidt mindre end 300 millioner år yngre end Suavjärvi-krateret i Rusland. I modsætning hertil er effekten af Sudbury-bassinet ca. 10 % ældre (på 1,849 milliarder år).

Kuplen i midten af krateret blev oprindeligt anset for at være skabt af et vulkanudbrud, men i midten af 1990’erne viste beviser, at det var stedet for et større bolide-angreb, da der blev fundet afslørende splintkegler i bunden af den nærliggende Vaal-floden.

Kraterstedet er et af de få kratere på Jorden, der har flere ringe, selv om de er de mest fremtrædende i solsystemet. Valhalla-krateret på Jupiters måne, Callisto, er måske det mest fremtrædende eksempel. Der er også Jordens sol. De fleste kratere med flere ringe på Jorden er blevet ødelagt af geologiske processer, såsom erosion og tektoniske plader.

I 250 millioner år mellem 950 og 700 millioner år før Vredefort- nedslaget forvred virkningerne Witwatersrand Basin.

De overliggende lavaer i Ventersdorp og Transvaal Supergroup blev også skævt af dannelsen af krateret på 300 km mellem 700 og 80 millioner år før meteoritnedslaget. Stenene er nu delvist grupperet omkring kraterets centrum, med de yngste sten i Witwatersrand, der danner en halvcirkel på 25 miles. Witwatersrand-stenene indeholder flere lag (f.eks. kvartsitter og banded ironstones) af sedimenter, der har været meget stærke, erosionsfølsomme og danner den markante bue af bakker på satellitbilledet ovenfor mod nordvest. Efter klipperne fra Witwatersrand følger i en afstand af ca. 35 km fra midten og Transvaal Subgroup, der består af en lille bande af Ghaap Dolomitterne og Pretoria Subgroup, som tilsammen danner en 25-30 km lang kæde, og i en afstand af ca. 35 km fra midten følger Transvaal Subgroup, der består af en lille bande af klipperne fra Dolomitterne og af Dolomitterne og Pretorias.

Rækkefølgen af bjergarterne er omvendt fra ca. halvvejs gennem Pretoria-undergruppen af bjergarter omkring kratercentrum. Ghaap-dolomitbåndet dukker op igen fra midten ved 60 km (37 mi), til den ydre retning af hvor kraterranden plejede at være, efterfulgt af Ventersdorp-lavabogen, hvorefter Witwatersrand-stenene nu er en brudt udfaldsbue 80-120 km (50 og 75 mi) fra kernen. Johannesburg-gruppen er den mest berømte, fordi det var her, at der blev fundet guld i 1886. Det er således muligt, at hvis det ikke havde været for Vredefort-slaget, ville dette guld aldrig være blevet opdaget.