Vredeshåndtering henviser til en proces. Den kan hjælpe folk med at identificere stressorer. Folk lærer trin, der kan hjælpe dem med at forblive rolige i vredeshåndtering. De kan derefter håndtere spændte situationer på en konstruktiv, positiv måde.

Sigtet med vredeshåndtering er at hjælpe en person med at mindske vreden. Det reducerer den følelsesmæssige og fysiske ophidselse, som vrede kan forårsage. Det er generelt umuligt at undgå alle personer og indstillinger, der fremkalder vrede. Men en person kan lære at kontrollere reaktioner og reagere på en socialt hensigtsmæssig måde. Støtte fra en psykolog kan være nyttig i denne proces.

• Udforskning af vredens rødder
• Historie om vredeshåndtering
• Hvordan vredeshåndtering virker
• Vredeshåndtering påbudt af domstolene
• Hvem tilbyder vredeshåndtering?
• Hvem kan drage fordel af vredeshåndtering?
• Begrænsninger i vredeshåndtering

Udforskning af vredens rødder

Mange forskellige begivenheder kan gøre en person vred. Disse kan omfatte:

• Interne begivenheder såsom opfattede fiaskoer, uretfærdigheder eller frustrationer
• Eksterne begivenheder såsom tab af ejendom eller privilegier, drillerier eller ydmygelser

Vrede kan resultere i eksternaliserende adfærd. Disse kan omfatte verbale skænderier og raserianfald. Vrede kan også forårsage internaliserende adfærd. Internaliserende adfærd kan omfatte surmulen eller øgede symptomer på depression. Folk kan vise vrede gennem aggression. Aggression er den biologiske funktion af vrede. Det er en evolutionær reaktion, der hjælper folk med at forberede sig på at bekæmpe trusler.

Upassende visninger af vrede kan betyde, at der findes et mere alvorligt mentalt eller følelsesmæssigt problem. Personer, der modtager terapi til håndtering af vrede, lærer færdigheder til at bremse deres reaktion på vrede. Dette kan hjælpe dem med at identificere årsagen til deres følelser. Rødderne til vrede kan være begravet i følelsesmæssige traumer, afhængighed, sorg eller andre problemer. Men en naturlig tilbøjelighed kan være at finde midlertidig lindring i at slå ud. Dette kan tilsløre den egentlige årsag til vreden. Hvis dette er tilfældet for dig, kan det være nyttigt at arbejde med en terapeut.

Historien om vredeshåndtering

Vredeshåndtering går tusinder af år tilbage i menneskets historie. Fremtrædende personer i vredeshåndteringens historie omfatter:

• Den romerske filosof Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr.-65 e.Kr.)
• Den græske læge og filosof Aelius Galenus (129-216)
• Francis af Assisi (1181-1226)

Disse personer fremhævede vigtigheden af at justere ens perspektiv på begivenheder. De støttede også, at man skulle undgå situationer, der kunne fremkalde vrede.

I moderne tid har uddannede psykologer udviklet programmer for mennesker med vredeproblemer. Disse programmer hjælper folk med at få bedre kontrol over deres følelser. Nogle af vredeshåndteringens store moderne bidragydere omfatter bl.a:

• Peter Stearns
• Raymond Novaco
• Howard Kassinove
• Raymond Chip Tafrate
• Louis Dundin
• Brad Bushman
• Michael Hoyt

Hvordan vredeshåndtering virker

Vredeshåndteringsterapi giver et klart sæt retningslinjer for genopretning. Den giver den person, der er i behandling, en kontrolleret platform til at slippe sine følelser løs. Samtidig sigter den mod at opnå konstruktive reaktioner snarere end destruktive reaktioner. Personer i terapi opfordres til at undersøge, hvad der udløser deres vrede. De forsøger at blive opmærksomme på deres følelser på hvert enkelt niveau af ophidselse. Folk lærer, hvordan de kan bruge disse tegn som et kort til at kontrollere deres vrede.

I terapi får folk indsigt i, hvordan deres krop reagerer på tidligere og fremtidige begivenheder. Det gør de ved at identificere den følelsesmæssige reaktion på en bestemt omstændighed. Terapeuter hjælper også folk med at lægge mærke til vredesreaktioner, der kan være forsvarsmekanismer for andre bekymringer. Disse bekymringer kan være depression, angst eller andre psykiske problemer.

Vredehåndteringsterapi hjælper ofte folk med vredeproblemer. Det kan også hjælpe de mennesker, der udgør deres sociale netværk. Ukontrollerbar vrede kan føre til skadelige psykologiske og fysiske tilstande. Vredeshåndtering hjælper med at reducere og kontrollere vrede. Dette giver folk mulighed for at reducere stress. Det kan også mindske risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Disse kan omfatte hjertesygdomme og højt blodtryk.

Målet med vredeshåndteringsterapi er at lære folk, hvordan de kan undersøge deres udløsende faktorer. Den hjælper også folk med at justere, hvordan de ser på situationer. Vellykket vredeshåndteringsterapi udvikler sunde måder, hvorpå folk kan udtrykke vrede og frustrationer. Nogle af de teknikker, der anvendes i vredeshåndteringsterapi, omfatter:

• Impulskontrol
• Selvbevidsthed
• Meditation
• Frustrationshåndtering (nogle gange ved at skrive i en vredesdagbog)
• Andrætsteknikker
• Afspændingsstrategier

Vredeshåndteringsterapi kan foregå i en-til-en- eller gruppesammenhæng. Undervisningen tager fat på specifikke typer af vredeproblemer. Disse kan omfatte forholdsproblemer, forældreskab, teenagere og arbejdsrelateret vrede eller raseri. Nogle gange bliver folk pålagt af retten at deltage i en vredeshåndteringsklasse. Dette kan være et resultat af et husligt eller juridisk problem.

Terapi er tilgængelig på et løbende grundlag. Folk, der er interesserede i vredeshåndtering, kan også tage et retreat eller et onlinekursus. De fleste vredeshåndteringskurser omfatter hjemmeopgaver og øvelser. Disse styrker de teknikker, der læres i terapi. De giver også personen i terapi mulighed for at øve sine nye færdigheder i situationer i det virkelige liv.

Domstolspåbudt vredeshåndtering

Det juridiske system kan pålægge nogle mennesker at gennemføre et vredeshåndteringskursus. Disse personer er typisk dømt for kriminelle forseelser. Forseelser kan omfatte, men er ikke begrænset til:

• Fredsforstyrrelse
• Skade eller ødelæggelse af en anden persons ejendom
• Overfald
• Batteri
• Vold i nære relationer (IPV)

Mange domstolsgodkendte instanser tilbyder vredeshåndteringsprogrammer. Personer, der er dømt, kan også tage rettens godkendte vredeshåndteringskurser online.

Hvem tilbyder vredeshåndtering?

The National Anger Management Association (NAMA) tilbyder vredeshåndteringscertificering. Specialister i USA kan modtage denne certificering. NAMA uddanner psykiatere, psykologer, rådgivere, religiøse ledere, socialrådgivere, livscoaches og undervisere. De søger at imødekomme det voksende behov for vredeshåndteringstjenester i organisationer, hospitaler, skoler og lokalsamfund. NAMA tilbyder fem forskellige certificeringer.

Universitetsstuderende kan opnå en studentercertificering fra NAMA. De kan derefter tilbyde at undervise i deres samfund. Dette gøres sammen med en autoriseret NAMA-supervisor. Studerende kan få en anbefaling fra deres NAMA-vejleder. Ved at gøre dette kan de få deres certificering opgraderet, når de er færdiguddannede.

Hvem kan drage fordel af vredeshåndtering?

Vredeshåndteringskurser er gavnlige for folk inden for erhvervslivet eller sundhedsvæsenet. De er også til gavn for folk, der er henvist til retten. Vredeshåndtering kan være til gavn for alle, der ønsker at forbedre deres forhold til andre. Men denne behandling kan være særlig nyttig for visse sociale grupper. Disse omfatter bl.a:

• Voldsforbrydere
• Personer med mobbeadfærd
• Personer ramt af adfærdsændringer i forbindelse med traumatisk hjerneskade (TBI)
• Personer med adfærdsændringer i forbindelse med posttraumatisk stress (PTSD)
• Personer med stofmisbrug
• Personer, der oplever afhængighed eller under recovery
• Personer med kognitive eller mentale sundhedsproblemer, der gør det svært at kontrollere vrede

Begrænsninger ved vredeshåndtering

Vredeshåndteringsterapi er muligvis ikke effektiv med personer, der ikke erkender, at de har vredeproblemer. Personer med alvorlige indlæringsvanskeligheder kan have visse vanskeligheder med at reagere på vredesbehandlinger. Disse behandlinger er undertiden baseret på principper for kognitiv adfærdsterapi (CBT). Personer med andre psykiske problemer kan have behov for at løse disse underliggende problemer først. Hvis de gør det, kan det gøre fremtidig vredeshåndtering mere effektiv.

1. American Psychological Association. (n.d.). Kontrol af vrede, før den kontrollerer dig. Hentet fra http://www.apa.org/topics/anger/control.aspx
2. Awalt, A. M., Reilly, P. M., & Shopshire, M. S. (1997). Den vrede patient: en intervention til håndtering af vrede i stofmisbrugsbehandling. Journal of Psychoactive Drugs , 29(4), 353-358. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9460029
3. Baguley, I. J., Doyle, M., McCarthy, K., Nott, M. T., Onus, M., & Walker, A. J. (2010). Effektivitet af et gruppeprogram til håndtering af vrede efter alvorlig traumatisk hjerneskade. Brain Injury, 24(3), 517-524.
4. Borsay, C. (2012). Vredehåndteringsinterventioner for voksne med indlæringsvanskeligheder, der bor i samfundet: en gennemgang af nyere (2000-2010) evidens. British Journal of Learning Disabilities, 41, 38-44.
5. Creech, S. K., Kachadourian, L., & Taft, C. T. (2012). Vurdering og behandling af posttraumatisk vrede og aggression: En gennemgang. JRRD, 49(5), 777-788.
6. Davis, R., King, N., Lancaster, N., Nettleton, N., & Wynne, G. (1999). Kognitiv adfærdsmæssig vredeshåndteringstræning for voksne med let intellektuel funktionsnedsættelse. Scandinavian Journal of Behaviour Therapy, 28(1), 19-22.
7. Dudley, A., Gandolfi, S., Moore, E., Tapp, J., Thomas, B., & Wilson, C. (2013). Evaluering af vredeshåndteringsgrupper på et højsikkerhedshospital. Criminal Behavior and Mental Health, 23, 356-371.
8. Hall, K. R., Owens, R. B., & Rushing, J. L. (2009). Vrede i mellemskolen: The solving problems together model. Hentet fra http://files.eric.ed.gov/fulltext/EJ886155.pdf
9. Lay, J., Lishman, E., & Steward, J. (2008). Evaluering af vredeshåndteringsgrupper i populationer med indlæringsvanskeligheder. Learning Disability Practice, 11(10), 18-23. Hentet fra http://journals.rcni.com/doi/pdfplus/10.7748/ldp2008.12.11.10.18.c6796
10. Learnet. (2006). Vrede og vredeshåndtering. Hentet fra http://www.projectlearnet.org/tutorials/anger_management.html
11. Mayo Clinic. (2014). Vredeshåndtering. Hentet fra http://www.mayoclinic.org/tests-procedures/anger-management/basics/definition/prc-20014603
12. National Anger Management Association. (n.d.). Certificering af vredeshåndtering. Hentet fra http://namass.org/CertifcationTrainings.htm