En lang, støvet vej løber langs grænsen til en nationalpark i det centrale Kenya, med en tætbefolket by på den ene side af et elektrisk hegn og beskyttede områder på den anden side. En flok bavianer er ligeglade med denne skillelinje og springer frem og tilbage for at spise grøntsager fra haven og boltre sig. Denne store park er et yngleområde for de truede hvide og sorte næsehorn og hjemsted for et væld af andre truede arter. Men med sine mange porøse indgange tiltrækker det beskyttede område krybskytter, der kommer ind i parken og dræber vilde dyr for deres dele.
For at hjælpe med at forhindre denne ulovlige aktivitet har WWF brugt et tilskud fra Google.org til at udvikle et bemærkelsesværdigt nyt termisk og infrarødt kamera og et softwaresystem, der kan identificere krybskytter på afstand og advare parkens vogtere om deres tilstedeværelse.
Det er første gang, at infrarøde kameraer og software til genkendelse af mennesker er blevet brugt til at overvåge en parkgrænse med henblik på bevarelse og bekæmpelse af krybskytteri.
Sådan fungerer det
WWWF har designet og installeret to systemer til at identificere krybskytter med infrarøde kameraer: stationære pæle langs parkens grænse og en mobil enhed på en lastbil, der bruges af vagterne.
De termiske kameraer kommer fra virksomheden FLIR og opfanger den varme, der udsendes af mennesker og dyr, når de krydser deres synsvinkel. Den medfølgende software afgør, om denne varme stammer fra et menneske. Hvis der er tale om et menneske, sender computeren en advarsel til chefen, som derefter udsender en hurtig indsats af en ranger-enhed for at opfange den ubudne gæst. Eric Becker, WWF’s naturbeskyttelsesingeniør, har udviklet systemet fra idé til virkelighed.