Rapgruppe
Rapduoen Ying Yang Twins bliver ofte sat i bås med en gruppe sydstatsrappere fra Atlanta, som personificerede en party- eller “crunk”-rapstil, der nåede sit højdepunkt i popularitet i 2003 med succesen for andre dirty south-rappere som Lil Jon. Ying Yang Twins’ stil i hiphopmusikken egner sig til en feststemning med høje, råbte omkvæd og råbende tekster. Sangerne D-Roc (født D’eongelo Holmes) og Kaine (født Eric Jackson Jr.) mødtes i East Atlanta, da de var 16 år gamle.
D-Roc og Kaine havde ikke noget let liv under deres opvækst; men det var deres abnormiteter, der bandt parret sammen. D-Rocs venstre hånd udviklede sig ikke fuldt ud i moderens livmoder, og han blev født med knopper i stedet for fingre på venstre hånd; Kaine blev også født med en fødselsdefekt – et mildt tilfælde af cerebral parese, der gav ham en halthed. Parret udviklede hurtigt et bånd, efter at de mødte hinanden, og begyndte at skrive og spille musik sammen. De kaldte deres gruppe Ying Yang Twins efter de kinesiske symboler for lys og mørke. “D-Roc og jeg har fødselsdefekter. Det var den oprindelige grund til, at vi sagde, at vi ville være Ying Yang Twins,” fortalte Kaine til Vibe. “Jeg blev mobbet i min opvækst, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at de ting, der blev sagt til nogen af os om vores handicaps, ikke gjorde ondt på vores følelser.” Rapperne har måske ikke sunget så ofte om deres handicap, men deres erfaringer gav deres lyd en hærdet kant.
Mens D-Roc og Kaine havde fundamentet for deres nye hiphopgruppe på plads, som Kaine fortalte XXL Magazine, var det ikke før de fandt sammen med DJ Smurf (Michael “Mr. Collipark” Crooms), at de fuldt ud realiserede deres potentiale: “Vi havde alle sammen talentet, men Smurf var den eneste med visionen til at se, hvor vi er i dag.” DJ Smurf ville blive det uofficielle tredje medlem af Ying Yang Twins og producerede og var med til at skrive numre gennem hele deres karriere.
DJ Smurf satte Ying Yang Twins første studieindspillede nummer, “One on One”, på sit album Dead Crunk fra 1998. Crunk, et begreb, der bruges i sydstaterne, beskrev en slags attitude (der ofte siges at betyde en kombination af “skør og “fuld”), som udviklede sig til en stil af sydstatsrap, og DJ Smurf mente, at Ying Yang Twins ville udmærke sig ved det. DJ Smurf opfordrede D-Roc og Kaine til at tage en mere in-your-face tilgang til deres musik og shows, som han fortalte XXL Magazine. “Jeg opfordrede dem til at gøre alt, hvad der skal til for at få folk til at lægge mærke til dig. Bare at være højlydt, hvad end det krævede. Uanset hvor vi kommer hen, skal I huske os for noget. Otte procent af folk vil måske hade os, men en dag senere vil vi være omtalt overalt, hvor vi var.” Samme år bidrog duoen med nummeret “True City Thugs” til So So So Def Bass All-Stars Compilation, Vol. 3.
Efter at have skrevet under med Universal Records udgav Ying Yang Twins deres første album, Thug Walkin’, i 2000. Deres debut solgte over 100.000 eksemplarer med hjælp fra den iørefaldende single “Whistle While You Twurk”. Gruppen modtog faktisk et forbud fra Disney for at have kopieret Snehvide-sangen, men Ying Yang Twins vendte ikke tilbage; de var ved at blive undergrundsfavoritter i Atlanta og fik et ry for at skrive stripklub-hymner – og besøgte dem regelmæssigt.
Når det var tid til at udgive et nyt album efter problemerne med Disney, flyttede Ying Yang Twins til Koch International for at udgive Alley … The Return of the Ying Yang Twins fra 2002. Selv om Alley … solgte over 440.000 eksemplarer, var Ying Yang Twins stadig et undergrundsnummer. Men alting ændrede sig for Ying Yang Twins, da Atlanta-producer/rapper Lil Jon & the East Side Boyz bad D-Roc og Kaine om at optræde på en sang til hans album Kings of Crunk fra 2002. Det resulterende nummer, “Get Low”, med sine råb-ud-højt-omkvæd og råbe-ud-højt-beats, var et afgørende øjeblik for Ying Yang Twins og det, der skulle få dem ud af undergrunden og ind i mainstream.
Den såkaldte crunk-bevægelse var i fuld gang i mainstream-radioen i slutningen af 2002. Kaine var dog hurtig til at påpege over for MTV.com, at de havde lavet plader i årevis. “På grund af crunk-bevægelsen tror mange mennesker, at Atlanta først er kommet på scenen nu. Atlanta havde en stor rapscene i begyndelsen af 90’erne,” sagde Kaine. “Folk er først begyndt at være opmærksomme på det nu, fordi vi kom med masserne, men den tredje kyst har aldrig haft en chance for at være med i denne branche.” Alle ville være med på den lyd, som Lil Jon og Ying Yang Twins lavede, herunder Britney Spears, der brugte Ying Yang Twins’ nummer “(I Got That) Boom Boom Boom” på sin plade In the Zone fra 2003.
Med Ying Yang Twins’ nye høje profil havde de brug for et pladeselskab, der forstod deres plan. I 2003 udgav gruppen den platinsælgende Me & My Brother på TVT Records. I et interview med The Source forklarede DJ Smurf gruppens mange pladeselskabsskift: “Første gang jeg hørte dem i studiet, fik jeg kuldegysninger i ryggen. Jeg var bare sådan, ‘I har det alle sammen’. Vi tog basmusikken og sænkede den og fortsatte med det, der allerede var i gang, men pladeselskaberne vidste ikke, hvordan de skulle promovere det. Jeg vidste, hvad vi havde af talent, men vi havde bare ikke en chance for at udgive det. Pladeselskaberne har aldrig forstået, hvad vi laver. TVT er det tætteste, men selv når vi ønsker at skifte gear, er de stadig væk. Det er derfor, vi er underdogs. Ying Yang har altid været kreativ, men pladeselskaberne forstår det ikke – helt klart.”
Me & My Brother indeholder den Billboard-toppede single “Salt Shaker” med Lil Jon. Ying Yang-tvillingerne dyrkede deres image fra beskidte gangstersange fra det sydlige USA til crunkede stripklub-hymner, hvilket indbragte dem prisen som årets gruppe ved Source Awards i 2004.
For the Record …
Medlemmerne omfatter rapperne D-Roc (født D’eongelo Holmes) og Kaine (født Eric Jackson Jr.).
Gruppen blev dannet i Atlanta, GA, ca. 1999; underskrevet med Universal for at udgive Thug Walkin’, 2000; underskrevet med Koch for at udgive Alley … The Return of the Ying Yang Twins, 2002; underskrevet med TVT for at udgive Me & My Brother, 2003, og USA (United State of Atlanta), 2005.
Belønninger: Source Awards, årets gruppe, 2004.
Adresser: Pladeselskab-TVT, 23 East 4th St., New York, NY 10003. Hjemmeside: Ying Yang Twins officielle hjemmeside: http://www.yingyangmusic.com.
Nu da Ying Yang Twins var en af de mest populære hiphopgrupper, ønskede de at få publikum til at se, at der var mere i dem end strippere og fester. “Det, du ser mig gøre på tv, det er mig på arbejde,” sagde Kaine i Vibe. “Det er ikke mig personligt. I tror vel ikke, at jeg og min bror er så barnlige. Vi er voksne mænd. Vi hader det faktum, at folk tror, at vi ikke har hjerne.” Deres næste single lød dog måske anderledes end deres andre, men budskabet var nøjagtig det samme. Det nye hit, “Wait (The Whisper Song)”, var så hot, at det lækkede til internettet, hvilket tvang gruppen til hurtigt at færdiggøre deres kommende album. Nummeret, som var tænkt som albumfyld, blev udelukkende hvisket til et simpelt basbeat. New York Times kommenterede: “Over et snedigt, dæmpet beat slipper rapperne det ene hvæsende forslag efter det andet løs. Det er groft, gimmicky, foruroligende og mærkeligt – hvilket vil sige perfekt.”
Duoen og deres producer DJ Smurf skyndte sig at levere deres nye TVT-album, USA (United State of Atlanta), i juni 2005. Gæstevokalisterne Anthony Hamilton, Floetry og Maroon 5’s Adam Levine m.fl. bidrog til USA’s eklektiske samling. “Vi giver jer stadig de numre, der får jer til at bevæge jer i klubben, men vi har også noget andet, vi skal vise folk,” sagde Kaine i den officielle TVT-biografi. “Vi vil gerne lade folk vide, at vi ikke fester og går i klubben hele tiden. Vi oplever smerte, ondt og sorg, og vi ved, hvordan vi skal adressere det i sange, der er jamming. Albummet lå nummer et på Billboard-listerne en måned efter udgivelsen. Den X-rated hitsingle “Wait (The Whisper Song)” blev nomineret til en Grammy-pris i 2005.
Udvalgt diskografi
(Contributor) So So Def Bass All-Stars, Vol. 3, Sony, 1998.
Thug Walkin', Universal, 2000.
Alley … The Return of the Ying Yang Twins, Koch International, 2002.
Me & My Brother, TVT, 2003.
USA (United State of Atlanta), TVT, 2005.