Abbreviation, i kommunikation (især skriftlig), processen eller resultatet af at repræsentere et ord eller en gruppe af ord med en kortere form af ordet eller sætningen. Forkortelser har mange former og kan findes i gamle græske inskriptioner, i middelalderlige manuskripter (f.eks. “DN” for “Dominus Noster”) og i Koranenʾān. Men det var den såkaldte informationseksplosion i det 20. århundrede, der gjorde forkortelser til en almindelig praksis i kommunikationen.
En vigtig faktor i tendensen til forkortelser er økonomi. Videnskabelige undersøgelser viser, at en betydelig mængde af alle oplysninger i relativt lange meddelelser er overflødige, og denne viden gør forkortelser ikke blot mulige, men også praktiske. En anden faktor i udviklingen af forkortelser er udbredelsen af nye produkter og organisationer, der har behov for at blive navngivet. Lange beskrivende termer kan forkortes til mnemoniske enheder. Dette er især mærkbart i internetkommunikation, især med e-mails, hvor et stort antal forkortede former blev taget i brug fra 1990’erne. Behovet for hurtighed i stenografi og ønsket om at undgå redundans i koder gør forkortelse til et vigtigt element også inden for stenografi og kryptografi.
Der findes flere vigtige former for forkortelse. En form indebærer, at et enkelt ord repræsenteres enten ved dets første bogstav eller de første få bogstaver (som “n” for “noun” eller “Co.” for “Company”), ved dets vigtigste bogstaver (som “Ltd.” for “Limited”) eller ved dets første og sidste bogstav (som “Rd.” for “Road”). Disse forkortelser tales normalt som det hele ord, de repræsenterer.
Trunkering er især almindelig i populær tale, som f.eks. “the Met” for “the Metropolitan Museum of Art” eller “the Metropolitan Opera Association”. I slutningen af 1990’erne, da folk begyndte at sende tekstbeskeder med stigende hyppighed, resulterede den begrænsede plads på mobiltelefonsskærme og det akavede ved at skrive på et numerisk tastatur i en ny og meget afkortet sprogvariant. Et nyt sæt forkortelser, der ofte bruger de første bogstaver af ordene i en dagligdags sætning (som BTW for “by the way”) eller bruger tal til at stå for lyde (som L8R for “later”), blev kombineret med denne forkortelse (som “sup” for “What’s up?”).
Kombinationen af de første stavelser eller bogstaver af komponentord i sætninger eller i navne, der har mere end ét ord, er almindelig og giver ofte akronymer, som udtales som ord, og som ofte ophører med at blive betragtet som forkortelser. Et eksempel på denne type forkortelse er ordet flak (fra tysk Fliegerabwehrkanone, “luftværnskanon”). Sådanne kombinationer er især almindelige i det amerikanske militær, som har givet NORAD for “North American Aerospace Defense Command”. Et eksempel fra den sovjetiske æra er Narkomvneshtorg for “Narodny Komissariat Vneshney Torgovli” (russisk: “Folkekommissariatet for Udenrigshandel”). Andre populære akronymer er de velkendte radar (“radio detecting and ranging”) og snafu (“situation normal, all fouled up”).
Akronymer skal skelnes fra initialismer som U.S.A. og NCAA, som udtales ved at recitere deres bogstaver.
De symbolske notationer, der anvendes i matematik og andre videnskaber, kan også betragtes som former for forkortelser.