Objekt: Traditionelle procedurer til korrektion af sagittal ubalance via forkortelse af den posteriore søjle omfatter Smith-Petersen-osteotomi, pedikelsubtraktionsosteotomi og rygsøjleresektion. Disse procedurer kræver en bred eksponering af rygsøjlen bagtil og kan være forbundet med betydelig morbiditet. Frigørelse af det forreste langsgående ligament (ALL) ved hjælp af en minimalt invasiv lateral retroperitoneal tilgang med en resulterende nettoforlængelse af den forreste søjle er blevet udført som et alternativ til at øge lordosen. Formålet med denne undersøgelse var at påvise gennemførligheden og den tidlige kliniske erfaring med ALL-løsning ved hjælp af en minimalt invasiv lateral retroperitoneal transpsoastilgang samt at beskrive den kirurgiske anatomi i lænderyggen.

Metoder: Der blev dissekeret 48 lumbale niveauer i 12 friskfrosne kadaverprøver for at studere ALL’s anatomi samt de omkringliggende strukturer og for at bestemme gennemførligheden af denne teknik. Der blev givet adgang til de lumbale diskusrum og ALL via den laterale transpsoas-tilgang og bekræftet med fluoroskopi i hvert enkelt eksemplar. Som supplement hertil blev 4 kliniske tilfælde af frigørelse af ALL gennem den minimalt invasive laterale retroperitoneale transpsoas-tilgang gennemgået. Operativ teknik, resultater, komplikationer og tidlige resultater blev vurderet.

Resultater: I den kadaverundersøgelse viste det sig at være muligt at sektionere ALL ved den minimalt invasive laterale retroperitoneale transpsoastilgang. De strukturer med størst umiddelbar risiko under dette indgreb var aorta, inferior vena cava, iliackar og sympatiske plexus. Den gennemsnitlige forøgelse af den segmentale lumballordose pr. niveau af ALL-løsningen var 10,2°, mens den globale lumballordose blev forbedret med 25°. Hvert niveau af ALL-løsningen tog 56 minutter og medførte i gennemsnit et blodtab på 40 ml. Scorerne på den visuelle analogskala og Oswestry Disability Index forbedredes med henholdsvis 9 og 35 point. Der var ingen tilfælde af hardwaresvigt, og der er endnu ingen komplikationer at rapportere om.

Konklusioner: Denne første erfaring tyder på, at ALL-frigørelse gennem den minimalt invasive laterale retroperitoneale transpsoas-tilgang kan være mulig, giver mulighed for forbedring af lændenes lordose uden behov for en åben laparotomi/thorakotomi og minimerer den vævsforstyrrelse og morbiditet, der er forbundet med posteriore osteotomier.