Gråsælen findes på begge kyster af Nordatlanten.

Gråsælen er en stor sæl af familien Phocidae eller “ægte sæler”. Den er den eneste art, der er klassificeret i slægten ‘Halichoerus’.

Dets navn staves alternativt til gråsæl, og den er også kendt som Atlantic Grey Seal.

I Storbritannien og Irland yngler gråsælen i flere kolonier på og omkring kysterne; særligt store kolonier findes på Farne Islands ud for Northumberlands kyst (ca. 6.000 dyr) og North Rona ud for Skotlands nordkyst og Lambay Island ud for Dublins kyst. Den er det største indfødte pattedyr på de britiske øer.

Gråsælens kendetegn

Gråsælens farvetegning varierer fra sortlig med hvide prikker og pletter til hvidlig med sorte aftegninger. Generelt er hannerne mørkere og hunnerne lysere. Hvalpe fødes hvide med et gulligt skær. Gråsælhanner har rynket hals, tykkere hals og skuldre og længere, bredere og mere afrundet snude end hunnerne.

Gråsælhanner er meget større end hunnerne, idet tyrene bliver 2,5 – 3,3 meter lange og vejer op til 300 kg. Køerne bliver typisk 1,6 – 2 meter lange og vejer 100 – 150 kilo. Det er den typiske sæl for de nordlige og vestlige kyster, mens den almindelige sæl oftere ses ud for de sydøstlige kyster.

Gråsælens levested og føde

Gråsæler yngler i en række forskellige levesteder, hvor forstyrrelsen er minimal, herunder klippekyster, sandbanker, isstrømme og øer. Gråsæler søger føde i koldt åbent vand.

I vintermånederne kan man se gråsæler trække sig ud på klipper, øer og stimer ikke langt fra kysten som store grå bananer i solen og lejlighedsvis komme i land for at hvile.

Græssæler spiser en lang række fisk, blæksprutter, blæksprutter og krebsdyr som f.eks. rejer. Nogle gange spiser de en havfugl eller to. Små fisk sluges hele, mens større fisk holdes i sælens mund og rives i mindre stykker, der er lettere at sluge, med kløerne på de forreste svømmefødder.

Gråsælens adfærd

Gråsæler samles i store grupper for at yngle, lægge hvalpe og ruge sig. I den fire til seks uger lange yngleperiode spiser hverken hanner eller hunner, idet de trækker på deres fedt (spæk) som næring. Størrelse og fedtreserver spiller en vigtig rolle for en vellykket yngelpleje. Sælehanner, der kan bruge mere tid på land på at jage hunner og mindre tid på at æde på havet, har større succes med parringen. Gråsæler samles også i små grupper for at hvile sig på land. Når det gælder om at finde føde, dykker gråsæler dog alene eller i små grupper.

Gråsælens reproduktion

Gråsælhunner kan yngle, når de er omkring 4 år gamle, mens sælhunner skal være 3-7 år gamle for at yngle, og hanner skal være 3-8 år gamle.

Gråsælhunnernes drægtighedsperiode er 11,5 måneder, inklusive en 3 måneders forsinkelse med hensyn til implantation af det befrugtede æg. Gråsæler føder en enkelt unge på strande eller i skjulte havhuler fra juli til november. Hvalpen vejer ca. 15 kg ved fødslen og fødes med en silkehvid pels eller lunugo, som skifter i en alder af ca. 9 – 18 dage. Hvalpene tager ca. 2 kg på om dagen på grund af det høje fedtindhold i moderens mælk (60 % fedt). Efter 3 ugers amning af hvalpen parrer hunnen sig igen og forlader derefter yngleområdet (rookery).

I naturen lever gråsælhunner op til 40 år, mens hanner lever op til 30 år.

Grå sælers bevaringsstatus

Grå sæler er beskyttet af loven om bevarelse af sæler, men individer, der forårsager skade på fiskereder, kan lovligt blive dræbt. Underpopulationen i det nordøstlige Atlanterhav anses for at være truet af IUCN’s rødliste fra 2000.