For et par år siden, efter at have skrevet en selvhjælpsbog for unge kvinder med spiseforstyrrelser, legede jeg med tanken om at tage en uddannelse i socialt arbejde eller familieterapi. Hvor skønt at kunne hjælpe folk til at leve af det! Men det var en stor mundfuld at skulle tilbage til skolen og skulle studere igen, der skræmte mig til døde. Jeg plejede at være en skide god studerende – men nu? Jeg er så udmattet af at tjene til livets ophold og passe mit lille barn, at min hjerne føles som en schweizerost. Alligevel siger undervisere og forskere, at man ikke behøver at have en grundskoleelevs ubekymrede sind eller en teenagers sene udholdenhed for at være en god studerende. Det eneste, du behøver, er beslutsomhed til at lære noget nyt og de rigtige værktøjer. Læs videre:

#1 Bliv visuel. Tilsyneladende er læring via grafiske romaner ved at blive den næste store ting. I en nylig undersøgelse i Business Communication Quarterly fandt professor Jeremy Short fra University of Oklahoma ud af, at tegneserier var bedre til at hjælpe business-majorer med at huske ting ord for ord end traditionelle lærebøger. Det giver god mening, når man tænker over det. “Jeg kan recitere replikker fra film og litteratur, men jeg kan ikke gå rundt og citere lærebøger”, siger Short. Han brugte selv den grafiske romantilgang til at genopfriske matematikken, da han var ved at få sin ph.d.: “Jeg købte Cartoon Guide to Statistics. Det var en virkelig interessant bog, og den fik mig tilbage på sporet med det, jeg allerede burde have lært.” Der findes sådanne grafiske vejledninger til stort set alt, hvad man kan ønske at lære mere om – genetik, miljø, universets historie. Kaplan har endda en studievejledning til SAT-ordforråd i tegneserieform.

#2 Meld dig ind i et fitnesscenter. Undersøgelse efter undersøgelse har bekræftet, at regelmæssig motion forbedrer den kognitive funktion, hukommelsen og endda elevernes karakterer. Kardiovaskulær motion sender mere ilt til hjernen i øjeblikket og efterhånden som du bliver ældre, og nogle undersøgelser tyder på, at den kumulative effekt kan gavne neuronernes sundhed. I en særlig fascinerende undersøgelse har forskere fra University of Illinois i Urbana-Champaign indrettet rotternes levesteder på forskellige måder – nogle med lyse farver og masser af aktiviteter og legetøj, andre med masser af forskellige fødevarer og lugte, andre med et løbehjul. I sidste ende var den eneste faktor, der havde betydning for rotternes hjernekapacitet, hjulet, og de rotter, der motionerede, klarede sig bedre i kognitive tests og havde sundere hjerner end de andre.

#3 Del dine fremskridt. Det hjalp mig altid til at klare mig bedre til prøverne, da jeg gik i skole, når jeg kopierede mine noter fra undervisningen eller skrev spørgsmål og svar ned. At skrive opdateringer om det, du lærer, og lægge dem ud på sociale netværk som Twitter kan være 2013-versionen af denne praksis. Forskere fra Michigan State University fandt for nylig ud af, at studerende, der regelmæssigt tweeter som en del af deres undervisning, er mere engagerede i kursusmaterialet og får bedre karakterer. En del af forbedringen kan også være kommet ved at skabe forbindelse og tale med andre tweetere, der er interesserede i de samme emner.

#4 Test dig selv, før du studerer. Psykologer har i årtier vidst, at det at tage en test hjælper folk med at fastholde det, de har lært, bedre, end hvis de blot bruger mere tid på at studere. Men nyere forskning har afsløret en overraskende drejning: Det virker endnu bedre, hvis du tager testen, før du ved noget som helst om et emne, så du er næsten garanteret, at du får forkerte svar. Et eksperiment fra 2009 viste f.eks., at studerende, der forsøgte at besvare spørgsmål i neurologiprøver, før de havde læst op på emnet, huskede flere oplysninger en uge senere end studerende, der på forhånd fik en liste over nøgleord og emner, og selv studerende, der fik de samme testspørgsmål og fik besked på at lære dem udenad. Eksperterne har endnu ikke helt fundet ud af, hvorfor dette kontraintuitive indlæringstrick virker, men det ser ud til, at det at prøve – og fejle – at huske oplysningerne er nøglen. Hvis du ikke har en øvelsestest ved hånden, kan du bruge de spørgsmål, der ofte er i slutningen af lærebogskapitler, eller omdanne emneoverskrifter til spørgsmål ved at spørge dig selv, hvad nøgleordene betyder. Giv dit bedste gæt – når du finder ud af det rigtige svar, glemmer du det måske aldrig.