Encyclopædia Britannica, Inc.

Kort efter kl. 6.00 Moskva-tid den 19. august proklamerede TASS og Radio Moskva, at “dårligt helbred” havde forhindret Gorbatjov i at udføre sine pligter, og at Janayev i overensstemmelse med artikel 127-7 i den sovjetiske forfatning havde overtaget præsidentembedets beføjelser. Janayev stod i spidsen for en nødkomité bestående af otte medlemmer. De øvrige medlemmer var Baklanov, Vladimir Kryuchkov, formand for U.S.S.S.R.’s KGB, premierminister Valentin Pavlov, indenrigsminister Boris Pugo, Vasily Starodubtsev, formand for landmændenes fagforening, Aleksandr Tizyakov, formand for U.S.S.S.R.’s sammenslutning af statslige virksomheder, og forsvarsminister marskal Dmitry Yazov. De udstedte snart resolution nr. 1, som forbød strejker og demonstrationer og indførte pressecensur. Der var også en adresse til det sovjetiske folk, hvori det blev hævdet, at “dødelig fare hænger over vores store fædreland.”

Den planlagte underskrivelse den 20. august af en ny unionstraktat, der ville have svækket den centrale kontrol over republikkerne, syntes at forklare tidspunktet for kuppet. Et skarpt angreb på unionstraktaten af Anatolij Lukjanov, formand for U.S.S.S.R.’s øverste sovjet, blev distribueret af TASS tidligt den 19. august. U.S.S.S.R.’s ministerkabinet mødtes senere samme morgen, og de fleste af ministrene støttede kuppet. Alle undtagen ni aviser blev forbudt.

Tanks dukkede op i Moskvas gader, og byens befolkning begyndte straks at forsøge at afholde tropperne fra at adlyde ordrer. Demonstranter begyndte at samle sig omkring Det Hvide Hus, den russiske parlamentsbygning, og begyndte at opstille barrikader. Kl. 12.50 kl. 12.50 klatrede den russiske præsident Boris Jeltsin op på en kampvogn foran Det Hvide Hus, fordømte kuppet og opfordrede til øjeblikkelig generalstrejke. Senere udstedte han et præsidentielt dekret, hvori han erklærede kuppet for ulovligt, og at de, der havde planlagt kuppet, var “forbrydere” og “forrædere”. Russiske embedsmænd måtte ikke adlyde nødkomiteens ordrer. Kl. 17.00 holdt Janayev og de andre kupledere en pressekonference. Janayev hævdede, at landet var blevet “ustyrligt”, men håbede, at hans “ven præsident Gorbatjov” til sidst ville vende tilbage til sin post. Præsidenten var “meget træt” og blev “behandlet i syd”, forklarede Janayev. Han virkede synligt nervøs, og hans hænder rystede under præsentationen.

Jeltsin appellerede til patriarken for den russisk-ortodokse kirke, Aleksej II, om at fordømme kuppet. Patriarken kritiserede Gorbatjovs fængsling og forbandede dem, der var involveret i komplottet. I mellemtiden erklærede generalløjtnant Viktor Samsonov i Leningrad (nu Sankt Petersborg) sig selv for formand for Leningrad State of Emergency Committee og satte byen under militær kontrol. Leningrads borgmester, Anatolij Sobtjak, vendte imidlertid tilbage fra Moskva med fly, hjulpet af KGB-agenter, som modsatte sig kuppet. Sobchak samlede oppositionen og appellerede til soldaterne om at udlevere de officerer, der havde hjulpet med at organisere kuppet. I den proces vandt han Samsonov over, som lovede ikke at flytte tropper ind i byen. I Moskva hoppede nogle elitekampvognsregimenter af og indtog forsvarspositioner omkring Det Hvide Hus.

Den 20. august udstedte Jeltsin et præsidentdekret, hvori han erklærede, at han overtog kontrollen med alle militær-, KGB- og andre styrker på russisk territorium. USA’s præsident George H.W. Bush ringede til Jeltsin og forsikrede ham om, at normale forbindelser med Moskva først ville blive genoptaget, når Gorbatjov var tilbage i embedet. Samme aften udbrød der kampe mellem tropper og demonstranter nær Det Hvide Hus, og tre demonstranter blev dræbt. Det forventede angreb på Det Hvide Hus blev imidlertid ikke til noget, og det blev klart, at kupledernes ordrer ikke blev fulgt. Sent den 21. august krævede SUKP-sekretariatet et møde mellem Gorbatjov og Janayev. Kuppet kollapsede, og planlæggerne blev arresteret, mens de forsøgte at flygte. U.S.S.S.R.’s øverste sovjet genindsatte Gorbatjov og annullerede alle dekreter fra nødkomitéen. Jeltsin dekreterede, at alle virksomheder i Rusland var under hans regerings kontrol.