I 1932 reducerede en reformbevægelse midlertidigt antallet af underskrifter, der kræves for at underskrive en anmodning om decharge i det amerikanske Repræsentanternes Hus fra et forfatningsmæssigt flertal på 218 ned til 145, dvs., fra halvdelen til en tredjedel af medlemmerne af Repræsentanternes Hus. Denne reform blev afskaffet i et modangreb i 1935, der blev ledet af oligarkiet inden for Huset. Den Store Depressions æra markerer således den sidste generelle ændring, om end kortvarig, af de stående udvalgs autonomi i Huset.
Den moderne udvalgsstruktur stammer fra Legislative Reorganization Act fra 1946, den første og mest ambitiøse omstrukturering af det stående udvalgssystem, siden udvalgssystemet blev udviklet for første gang. Loven fra 1946 reducerede antallet af udvalg i Repræsentanternes Hus fra 48 til 19 og antallet af udvalg i Senatet fra 33 til 15. Jurisdiktionerne for alle udvalg blev kodificeret ved en regel i deres respektive kamre, hvilket bidrog til at konsolidere eller fjerne mange eksisterende udvalg og minimere jurisdiktionskonflikter.
The Joint Committee on the Organization of Congress, et midlertidigt udvalg, der blev nedsat i 1993 for at foretage en politisk og historisk analyse af komitésystemet, fastslog, at selv om loven fra 1946 var medvirkende til at strømline komitésystemet, undlod den at begrænse antallet af underudvalg, der var tilladt i et enkelt udvalg. I dag begrænser reglerne i det amerikanske Repræsentanternes Hus generelt hvert fuldt udvalg til fem underudvalg, med undtagelse af bevillinger (12 underudvalg), forsvaret (7), udenrigsanliggender (7) og transport og infrastruktur (6). Der er ingen begrænsninger på antallet af underudvalg i det amerikanske Senat.
Kongressen har indkaldt flere andre midlertidige revisionsudvalg for at analysere og komme med anbefalinger om måder at reformere og forbedre udvalgssystemet på. F.eks. førte loven om lovgivningsmæssig omorganisering fra 1970 til yderligere reformer for at åbne Kongressen for yderligere offentlig synlighed, styrke dens beslutningsevne og øge mindretalsrettighederne. Loven fra 1970 gav mulighed for registrerede tellerafstemninger i Husets Committee of the Whole, gav mindretalspartiets udvalgsmedlemmer mulighed for at indkalde deres egne vidner under en dag med høringer, oprettede Senatets udvalg for Veteranananliggender og forbedrede forskningskapaciteterne hos to lovgivende støtteagenturer: Congressional Research Service og General Accounting Office.
Mellem 1994 og 2014 blev det samlede udvalgspersonale reduceret med 35 procent. Antallet af høringer i Repræsentanternes Hus faldt fra 6.000 høringer om året i 1970’erne til omkring 4.000 høringer i 1994 og til lidt over 2.000 høringer i 2014. Kommentatorer fra begge større partier har udtrykt bekymring over tabet af udvalgenes kapacitet til at undersøge og udvikle lovgivningsinitiativer.
Senatets udvalgRediger
Det første udvalg i Senatet blev oprettet 7. april 1789 for at udarbejde Senatets forretningsorden. I disse tidlige dage fungerede Senatet med midlertidige udvalg, som var lydhøre over for hele Senatet, idet det samlede Senat valgte deres jurisdiktion og medlemskab. Dette system gav en stor fleksibilitet, for hvis et udvalg viste sig ikke at være lydhør, kunne et andet udvalg nedsættes i stedet. Senatet kunne også undlade at henvise til et udvalg i forbindelse med lovgivning eller nomineringer af præsidenten. Disse tidlige udvalg bestod generelt af tre medlemmer til rutinemæssige sager og fem medlemmer til mere vigtige spørgsmål. Det største udvalg, der blev oprettet under 1. kongres, havde 11 medlemmer og blev oprettet for at fastsætte præsidentens og vicepræsidentens lønninger. Også i den første samling blev hele Senatets medlemskreds fordelt på to store udvalg, hvor halvdelen af senatorerne sad i det udvalg, der skulle forberede lovgivning om oprettelse af et føderalt retsvæsen, og den anden halvdel i det udvalg, der skulle definere straffen for forbrydelser mod USA.
Dette system viste sig at være ineffektivt, så i 1816 vedtog Senatet et formelt system med 11 stående udvalg med hver fem medlemmer. Tre af disse udvalg, finansudvalget, udvalget for udenrigsforhold og retsudvalget, eksisterer stort set uændret i dag, mens de øvrige udvalgs opgaver har udviklet sig til efterfølgerudvalg. Med indførelsen af dette nye system er udvalgene i stand til at håndtere langsigtede undersøgelser og efterforskninger ud over de almindelige lovgivningsmæssige opgaver. Ifølge Senatets Historiske Kontor “var man måske ikke særlig klar over betydningen af ændringen fra midlertidige til permanente udvalg på det tidspunkt”. Med Senatets voksende ansvarsområde voksede udvalgene gradvist til at blive Senatets vigtigste politiske organer i stedet for blot at være tekniske hjælpemidler for kammeret.
I 1906 havde Senatet 66 stående og udvalgte udvalg – otte flere udvalg end medlemmer af majoritetspartiet. Det store antal udvalg og den måde, hvorpå udvalgenes formandskaber blev tildelt, tyder på, at mange af dem udelukkende eksisterede for at skaffe kontorplads i de dage, før Senatet fik sin første permanente kontorbygning, Russell Senate Office Building. Der var så mange udvalg, at den nye senator Robert La Follette fra Wisconsin fik tildelt formandskabet for udvalget til undersøgelse af forholdene ved Potomac River Front i Washington. Ifølge La Follette “havde han straks visioner om at rydde op på hele Potomac River Front. Så fandt han ud af, at udvalget i hele sin historie aldrig havde fået forelagt et lovforslag til behandling og aldrig havde holdt et møde.” I 1920 opregnede Congressional Directory næsten 80 udvalg, herunder Committee on the Disposition of Useless Papers in the Executive Departments (Udvalget om bortskaffelse af ubrugelige papirer i de udøvende ministerier). Den 27. maj 1920 var Russell Senate Office Building blevet åbnet, og da alle senatsmedlemmer fik tildelt private kontorlokaler, afskaffede Senatet stille og roligt 42 udvalg.
I dag opererer Senatet med 20 stående og udvalgte udvalg. Disse udvalg er dog permanente og behandles som stående udvalg i henhold til Senatets regler.
Husets udvalgRediger
Det første udvalg i Repræsentanternes Hus blev udpeget den 2. april 1789 for at “udarbejde og rapportere om sådanne stående regler og procedureregler” samt om de opgaver, der påhviler en sergent til at håndhæve disse regler. Andre udvalg blev oprettet efter behov, på midlertidig basis, for at gennemgå specifikke spørgsmål for det samlede hus. Parlamentet var primært afhængig af det samlede udvalg til at behandle hovedparten af de lovgivningsmæssige spørgsmål. Som svar på Parlamentets behov for mere detaljeret rådgivning om visse spørgsmål blev der nedsat mere specifikke udvalg med mere omfattende beføjelser. Et af de første – et udvalg bestående af tre medlemmer “til at udarbejde og aflægge rapport om et overslag over forsyninger … og nettoproduktionen af skatteindtægter” – blev nedsat den 29. april 1789. Udvalget om veje og midler fulgte den 24. juli 1789 under en debat om oprettelsen af finansministeriet på grund af bekymringer om at give det nye ministerium for stor myndighed over forslag til indtægter. Repræsentanternes Hus mente, at det ville være bedre rustet, hvis det oprettede et udvalg til at håndtere sagen. Dette første Committee on Ways and Means havde 11 medlemmer og eksisterede kun i to måneder. Det blev senere et stående udvalg i 1801, en position det stadig har i dag.
Procedure for tildeling af udvalgRediger
Udpegningen af Senatets udvalgsmedlemmer foretages formelt af hele Senatet, og hele Huset udpeger formelt Husets udvalgsmedlemmer, men valget af medlemmer foretages i virkeligheden af de politiske partier. Generelt respekterer hvert parti de enkelte medlemmers præferencer og prioriterer på grundlag af anciennitet.
I Senatet tildeles hvert parti pladser i udvalgene generelt i forhold til dets samlede styrke i det samlede Senat som helhed. Medlemmerne i de fleste udvalg i Repræsentanternes Hus er også nogenlunde proportionale med partiets styrke i Repræsentanternes Hus som helhed, med to store undtagelser: i Husets Regeludvalg besætter majoritetspartiet ni af de tretten pladser, og i Husets Etiske Udvalg har hvert parti lige mange pladser.
I hvert udvalg fungerer et medlem af majoritetspartiet som formand, mens et medlem af minoritetspartiet fungerer som rangordnet medlem. Fire af Senatets udvalg henviser i stedet til det rangordnede mindretalsmedlem som næstformand: Senatets bevillingsudvalg, Senatets udvalg om indianske anliggender, Senatets særlige udvalg om etik og Senatets særlige udvalg om efterretningsvæsen. Formændene og de højtstående medlemmer i hvert udvalg vælges også af de politiske partier.
En analyse af breve med anmodninger om udvalgsopgaver fra det amerikanske Repræsentanternes Hus fra 92., 93., 97., 98., 100. og 101. kongres viste, at de mest almindelige begrundelser, som medlemmer, der søgte en udvalgsopgave, fremførte, var tidligere erhvervserfaring, geografi og valgmæssige hensyn, i nævnte rækkefølge. Omkring 80 procent af begrundelserne i brevene faldt ind under en af disse tre kategorier. Medlemmer, der anmoder om en tilknytning til House Armed Services Committee, har en større militær tilstedeværelse i deres distrikt, mens medlemmer, der anmoder om en tilknytning til House Interior Committee, generelt har en tendens til at komme fra tyndt befolkede områder med mere jord, der er i offentligt eje.