FAQs:

Hvad er et antibakterielt middel, og hvordan klassificeres antibakterielle midler?
I sin bredeste definition er et antibakterielt middel et middel, der forstyrrer bakteriers vækst og reproduktion. Selv om antibiotika og antibakterielle midler begge angriber bakterier, har disse udtryk gennem årene udviklet sig til at betyde to forskellige ting. Antibakterielle midler beskrives nu oftest som midler, der anvendes til at desinficere overflader og fjerne potentielt skadelige bakterier. I modsætning til antibiotika anvendes de ikke som medicin til mennesker eller dyr, men findes i produkter som sæbe, rengøringsmidler, sundheds- og hudplejeprodukter og husholdningsrengøringsmidler.
Hvad er nogle almindelige antibakterielle stoffer?
Antibakterielle stoffer kan opdeles i to grupper efter deres virkningshastighed og restproduktproduktion: Den første gruppe omfatter dem, der virker hurtigt for at ødelægge bakterier, men som hurtigt forsvinder (ved fordampning eller nedbrydning) og ikke efterlader noget aktivt restprodukt (betegnes som ikke-residualproducerende). Eksempler på denne type er alkoholer, klor, peroxider og aldehyder. Den anden gruppe består hovedsagelig af nyere forbindelser, der efterlader langtidsvirkende rester på den overflade, der skal desinficeres, og som derfor har en langvarig virkning (de såkaldte restproduktproducerende). Almindelige eksempler på denne gruppe er triclosan, triclocarban og benzalkoniumchlorid. Se tabellen over antibakterielle stoffer.
Hvor almindelige er antibakterielle stoffer i forbrugerprodukter?
Alle produkter, der hævder at dræbe bakterier og/eller vira, har en eller anden form for antibakterielt middel. Alkoholer, klor og peroxider har været anvendt i mange årtier i sundheds- og rengøringsmidler. Inden for de seneste to årtier er de antibakterielle stoffer, der producerer rester, og som tidligere næsten udelukkende blev anvendt i sundhedsinstitutioner, blevet tilsat et stigende antal husholdningsprodukter, især sæbe og rengøringsmidler. En nylig undersøgelse viste, at 76 % af flydende sæbe fra 10 stater i USA indeholdt triclosan, og at ca. 30 % af sæbebarerne indeholdt triclocarban. Mange rengøringsmidler indeholder kvaternære ammoniumforbindelser. Da disse forbindelser har meget lange kemiske navne, er det ofte ikke let at genkende dem som antibakterielle midler på emballageetiketterne. På det seneste er triclosan blevet bundet ind i overfladen af mange forskellige produkter, som mennesker kommer i kontakt med, f.eks. køkkenredskaber i plast, skærebrætter, barnestole, legetøj, sengetøj og andre tekstiler.
Er brugen af antibakterielle midler reguleret i USA?
Om et antibakterielt middel er reguleret eller ej, afhænger af dets tilsigtede anvendelse og effektivitet. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) regulerer antibakterielle sæber og antibakterielle stoffer, der enten skal bruges på kroppen eller i forarbejdede fødevarer, herunder fødevareemballage og midler, der tilsættes til vand, der indgår i fødevareforarbejdning.
Hvis et stof ikke er beregnet til brug på eller i kroppen, registreres det af US Environmental Protection Agency (EPA) i henhold til Federal Insecticide, Fungicide, and Rodenticide Act (lov om insekticider, svampemidler og rodenticider). Stofferne registreres enten som antimikrobielle stoffer til folkesundhed eller som antimikrobielle stoffer, der ikke er til folkesundhed.
Hvad er forskellen på bakteriostatika, desinfektionsmidler, desinfektionsmidler og steriliseringsmidler?
EPA klassificerer antimikrobielle stoffer til folkesundhed som bakteriostatika, desinfektionsmidler, desinfektionsmidler og steriliseringsmidler på grundlag af, hvor effektive de er til at ødelægge mikroorganismer. Bakteriostatika hæmmer bakterievækst i livløse miljøer. Sanitiseringsmidler er stoffer, der dræber en vis procentdel af testmikroorganismerne inden for et givet tidsrum. Desinfektionsmidler ødelægger eller inaktiverer irreversibelt alle testmikroorganismer, men ikke nødvendigvis deres sporer. Sterilisatorer ødelægger alle former for bakterier, svampe og andre mikroorganismer og deres sporer.
Desinfektionsmidler kan yderligere kategoriseres som stoffer med bredt eller begrænset spektrum. Et desinfektionsmiddel med bredt spektrum ødelægger både gramnegative og grampositive bakterier. Et desinfektionsmiddel med begrænset spektrum skal klart specificere de specifikke mikroorganismer, som det virker mod.
Hvor gavnlige er antibakterielle midler?
Antibakterielle midler er helt sikkert effektive til at dræbe bakterier, men der er betydelig uenighed om deres sundhedsmæssige fordele. De ikke-residualproducerende midler har været anvendt i mange år og er fortsat effektive midler til bekæmpelse af sygdomsorganismer i en lang række forskellige sundheds- og husholdningsmiljøer. Når de restproduktproducerende midler anvendes efter strenge retningslinjer for anvendelse, har de vist sig at være effektive til at bekæmpe bakterie- og svampeinfektioner i kliniske omgivelser som f.eks. hospitaler, plejehjem, neonatalafdelinger og andre sundhedsfaciliteter, hvor der kan være en høj risiko for infektion.
Et par forbrugerprodukter har vist sig at være effektive i forbindelse med specifikke forhold: antibakteriel tandpasta hjælper med at kontrollere parodontose (tandkødssygdomme); antibakterielle deodoranter undertrykker lugtfremkaldende bakterier, og antiskælshampoo hjælper med at kontrollere skæl. Indtil videre er der dog ikke noget bevis for, at antibakterielle midler giver yderligere sundhedsmæssige fordele, når de anvendes af den almindelige forbruger.
Er antibakterielle midler sikre?
Ved korrekt anvendelse på ydre overflader anses antibakterielle midler for at være relativt ugiftige. Nogle kan dog forårsage hud- og øjenirritation, og alle har potentiale til at gøre skade, hvis de ikke opbevares eller anvendes korrekt. Desuden er risikovurderingerne baseret på enkeltmidler og tager ikke hensyn til virkningerne af flere anvendelser eller flere forbindelser. Triclosan er blevet rapporteret i overfladevand, rensningsanlæg, fiskegalde og modermælk, men betydningen af disse fund er på nuværende tidspunkt ukendt.
Skabt antibakterielle midler resistente bakterier?
På grund af deres hurtige dræbende effekt menes de ikke-residualproducerende antibakterielle midler ikke at skabe resistente bakterier. Resistens opstår ved langvarig brug i lave koncentrationer, hvilket er en tilstand, der opstår, når forbrugerne bruger restproduktproducerende midler som f.eks. triclosan og triclocarban. Indtil for nylig blev det accepteret, at disse midler ikke påvirkede en specifik proces i bakterier, og at det derfor var usandsynligt, at der kunne opstå resistente bakterier. Nylige laboratorieprøver tyder imidlertid på, at triclosan hæmmer et specifikt trin i dannelsen af bakteriel lipid, der indgår i cellevægsstrukturen. Yderligere eksperimenter viste, at nogle bakterier kan bekæmpe triclosan og andre biocider med eksportsystemer, som også kan pumpe antibiotika ud. Det blev påvist, at disse triclosanresistente mutanter også var resistente over for flere antibiotika, især kloramfenikol, ampicillin, tetracyclin og ciprofloxacin.
Resistens over for antibakterielle midler er blevet fundet, hvor disse midler anvendes kontinuerligt (som på hospitaler og i fødevareindustrien); på nuværende tidspunkt har denne beskedne stigning i resistens dog endnu ikke skabt et klinisk problem.
Kan den udbredte brug af antibakterielle midler føre til mere resistente bakterier?
Mange forskere mener, at dette er en potentiel fare, men andre hævder, at de laboratorieforhold, der anvendes i forskningsundersøgelserne, ikke repræsenterer den “virkelige verden”. Hidtil har undersøgelser af antibakteriel brug af antibakterielle midler i hjemmeprodukter som sæbe, deodorant og tandpasta ikke vist nogen påviselig udvikling af resistens. Sådanne produkter har dog kun været i brug i en relativt kort periode, og undersøgelserne af deres virkninger er stadig yderst begrænsede.
Er der andre bekymringer ved brugen af antibakterielle midler?
Ja, eksperter mener, at brugen af disse midler skaber en falsk følelse af sikkerhed, som kan få folk til at blive slappe i deres hygiejnevaner. Brugen af antibakterielle midler bør ikke betragtes som et alternativ til normal hygiejne, undtagen hvor normale hygiejnevaner er umulige.
Det skal altid huskes, at de fleste bakterier er harmløse og i mange tilfælde endda gavnlige. Meget få bakterier forårsager faktisk sygdom. Antibakterielle midler er ikke diskriminerende, og et totalangreb på bakterier i almindelighed er uberettiget. Konstant brug af desinfektionsmidler har en tendens til at forstyrre de normale bakterier, der fungerer som barrierer mod invaderende patogener. Dette kan forårsage forskydninger i bakteriepopulationerne og skabe et “rum” for sygdomsfremkaldende bakterier til at trænge ind og etablere infektion.
Dertil kommer, at nogle forskere har indsamlet beviser, der viser, at overdrevent hygiejniske hjem i den tidlige barndom kan være forbundet med forekomsten af allergier senere i livet. I denne “hygiejnehypotese” udvikles allergier, fordi immunsystemet i barndommen ikke når at modnes korrekt på grund af manglende kontakt med immunstimulerende bakterier. Denne hypotese er fortsat kontroversiel og kræver yderligere forskning for at blive bekræftet.
Er der andre effektive rengøringsmetoder til at forhindre sygdomsspredning?
For de fleste formål anses vask med almindelig sæbe og skylning med rindende vand efterfulgt af grundig tørring stadig for at være den vigtigste måde at forhindre sygdomsspredning på (se Håndvask). Dette er især vigtigt efter toiletbesøg, bleskift, tømning af en blespand, rengøring af toilettet eller efter håndtering af råt kød eller fjerkræ. Flere almindelige traditionelle midler er effektive mod en lang række sygdomsfremkaldende organismer. Det drejer sig bl.a. om 70 % opløsninger af ethyl- eller isopropylalkohol, husholdningsblegemiddel og hydrogenperoxid. I modsætning til triclosan og andre langtidsvirkende midler ødelægger disse produkter flere cellekomponenter på én gang i stedet for at angribe en specifik bakteriel proces.
Hvornår er antibakterielle midler nyttige?
Selv om der ikke er noget bevis for, at rutinemæssig brug af antibakterielle midler giver en sundhedsmæssig fordel, er de nyttige, når hygiejneniveauet er kritisk, og der skal træffes yderligere forholdsregler for at forhindre spredning af sygdomme. De er således vigtige på hospitaler, i daginstitutioner og sundhedsfaciliteter og andre miljøer med høje koncentrationer af smitsomme bakterier. I hjemmet kan de være nødvendige til pleje af syge personer med specifikke infektioner eller til personer, hvis immunsystem er svækket på grund af kronisk sygdom, kemoterapi eller transplantationer. Under disse omstændigheder bør antibakterielle midler anvendes i henhold til protokollen, fortrinsvis under vejledning af en sundhedsperson.