Den britiske regering har lånt rekordstore beløb for at betale for foranstaltninger, der skal begrænse virkningerne af coronavirus.

Initiativer som f.eks. orlovsordningen er dyre, og statens indtægter er faldet, fordi lavere lønninger og forbrug betyder, at folk betaler mindre i skat.

Hvor meget har regeringen lånt?

De seneste data viser, at den britiske regering lånte 19,1 mia. pund i februar.

Det er blevet anslået, at låntagningen kan nå op på 355 mia. pund ved regnskabsårets afslutning i marts.

Det beløb, som regeringen låner for at udligne forskellen mellem det, den bruger, og det, den opkræver, er kendt som “den offentlige sektors nettolåntagning”.

Det kaldes ofte for “underskuddet”.

Hvorfor låner det offentlige penge?

Det offentlige låner, fordi det bruger mere, end det får i indtægter.

De fleste af dens indtægter kommer fra skatter – f.eks. indkomstskat fra din løncheck eller den moms, du betaler på visse varer.

Den kunne i teorien dække alle sine udgifter med skatter og afgifter – og i nogle år er det sket.

Men regeringerne har ikke altid været villige til at øge skatterne nok til at dække deres udgifter. Dette er til dels af politiske årsager – det ville være upopulært hos vælgerne.

Der er også andre grunde til ikke at hæve skatterne. Hvis højere skatter giver folk færre penge at bruge, kan det være dårligt for den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

Hvordan låner staten penge?

Den offentlige sektor låner penge ved at sælge obligationer.

En obligation er et løfte om at foretage betalinger til den, der ejer den, på bestemte datoer. Der er en stor betaling på den sidste dato – i realiteten tilbagebetalingen.

Der betales også renter til den, der ejer obligationen i mellemtiden. Så det er i bund og grund en rentebetalende “IOU”.

Køberne af disse obligationer, eller “gilts”, er hovedsageligt finansielle institutioner, såsom pensionsfonde, investeringsfonde, banker og forsikringsselskaber.

Private opsparere køber også nogle.

En del ender også med at blive købt af Bank of England som led i dens nuværende forsøg på at sætte gang i udgifterne og investeringerne i økonomien.

I henhold til denne politik – kendt som “kvantitativ lempelse” – har banken indtil videre købt statsobligationer for 875 mia. pund.

Statsobligationer appellerer til investorerne, da de betragtes som grundlæggende sikre – med lille risiko for, at pengene ikke bliver udbetalt.

Du mister ikke dine penge, og du ved præcist, hvornår og hvor store betalingerne vil være.

Hvornår skal de betales tilbage?

Det varierer meget.

Nogle statslån skal tilbagebetales på en måned, men nogle lån skal tilbagebetales i helt op til 30 år.

Den mindste tilbagebetalingsperiode er blot én dag, mens nogle obligationer er udstedt i 55 år.

Der var engang en del statsgæld, som aldrig skulle tilbagebetales, nogle gange kendt som evige obligationer. Men regeringen valgte at tilbagebetale den sidste af disse i 2015.

Hvad er forskellen mellem det offentlige underskud og gæld?

Underskuddet er det beløb, hvormed statens indtægter er mindre end det, den bruger hvert år.

Den dækker det meste af dette hul ved at låne eller nogle gange ved at sælge aktiver som f.eks. ejendom.

I år, hvor en regering bruger mindre end sine indtægter, er der tale om et overskud.

Underskuddet skal ikke forveksles med gæld, selv om de to ting hænger sammen.

Gæld er det samlede beløb, som det offentlige skylder, og som er opbygget over årene. Det er altså et meget større beløb.

Gælden stiger, når der er et underskud, og falder i de år, hvor der er et overskud.

I februar 2021 var den på 2,13 billioner pund, hvilket er en stigning på 333 mia. pund siden regnskabsårets begyndelse.

Tallet overstiger næsten størrelsen af den britiske økonomi, idet gælden har nået 97,5 % af bruttonationalproduktet (BNP).

Så højt et gældsniveau er ikke set siden begyndelsen af 1960’erne, da Storbritannien var i gang med at betale gælden fra Anden Verdenskrig.

Regeringen tilbagebetaler gælden på forfaldsdatoerne, men er normalt nødt til at låne nye penge – og påtage sig mere gæld – for at gøre det.

• SOCIAL DISTANCERING: Hvad er reglerne nu?
• SUPPORT BUBBLES: Hvad er de, og hvem kan være med i dine?
• FACE MASKS: Hvornår skal jeg have en på?
• TESTNING: Hvilke tests er tilgængelige?
• Jobber: Hvordan bliver jeg beskyttet på arbejdspladsen?