Afspisning efter behov betyder ganske enkelt, at du giver dit barn mad, når det signalerer, at det er sultent – normalt ved at græde eller sutte på sine hænder – i stedet for at følge et fast skema. Udtrykkene “on cue” eller “ad lib” er en bedre måde at beskrive fodring efter dit barns behov på end “demand”-fodring. Sidstnævnte kan vildlede folk til at tro, at det at fodre en baby, når den er sulten, vil gøre den til en krævende lille tyran!

I de første uger af amningen kan du måske føle, at du ammer din baby konstant, og du spekulerer på, om din baby virkelig har brug for al den amning. Husk på, at små babyer har små maver – på størrelse med en valnød. Letfordøjelig modermælk fylder hurtigt deres lille mave og bliver absorberet, så det er ikke underligt, at de har brug for at spise igen relativt hurtigt.

Hvis dit barn virker sulten kort efter at have spist (det er uroligt, sutter på sin næve eller roder ved dit bryst), så giv ham mad igen. Husk også på, at babyer bare er mere sultne på nogle dage end på andre dage og vil spise mere end normalt. Disse dage kaldes “frekvensdage” og menes at gå forud for vækstspring.

Selv om du er opmærksom og lydhør over for din babys signaler om at spise, skal du også være opmærksom på, at nogle meget små babyer endnu ikke har kræfter nok til at vågne op og kræve at blive fodret. Nogle gange er en for tidligt født, gulsot eller syg baby for lille og søvnig til at græde og sparer i stedet energi til vækst og helbredelse. Hvis dit barns sultesignaler er svage eller ikke-eksisterende, skal du sørge for at vække det mindst hver tredje time og opfordre det til at blive ammet. En nyfødt, der regelmæssigt sover længere end tre til fire timer, skal overvåges nøje for at sikre, at han tager nok på i vægt.