NEW YORK-Sove godt og lad ikke væggelusene bide? Hvis bare. De krybdyr er blevet så generende her i byen, at byrådet overvejer en lovgivning, der vil oprette en taskforce for væggelus, forbyde salg af brugte madrasser, uddanne skadedyrsbekæmpere og regulere bortskaffelse af madrasser. Hvor plaget er Gotham egentlig? Ifølge New York Daily News blev der indgivet 22.218 klager til byens hotline 311 om angreb af de blodsugende hemipteraner, hvilket er en stigning på 34 procent siden sidste år på samme tid.
Og Big Apple er ikke alene i kampen mod insekterne. I Chicago er antallet af officielle klager fordoblet fra 900 til 1.650 i samme periode, ifølge Tribune. Boston sætter allerede advarselsmærker på kasserede møbler, og Cincinnati har sin egen taskforce for væggelus. Insekterne, som oprindeligt stammer fra Europa, blev næsten udryddet af DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) i 1950’erne. Men de har været på vej tilbage, siden insektmidlet blev forbudt i USA i 1972, et årti efter at journalisten Rachel Carson dokumenterede kemikaliernes skadelige virkninger på mennesker og dyreliv i sin bog Silent Spring.
“Jeg er rædselsslagen for at slukke lyset om natten”, fortalte en modløs New Yorker til Newsday i denne uge. “Jeg får ikke ordentlig søvn, og jeg kan ikke koncentrere mig om arbejdet.”
I modsætning til deres navn holder væggelusene sig ikke kun til i senge. De kan findes i stort set alle kroge og hjørner og kan overleve i flere måneder uden et varmt blodmåltid. De voksne er rødbrune, som ca. 0,2 tommer (fem millimeter) lange, omtrent lige så høje som tallene på et kreditkort, og ligner små kakerlakker; når de er unge, er de blege og omtrent på størrelse med et knappenålshoved. De efterlader kløende røde hudpletter og forårsager endeløse sorger for deres ofre.
Så hvad er historien om disse irriterende ektoparasitter? Er der nogen sikker måde at undgå dem på – eller at slippe af med dem, hvis de beærer dig med deres vampyriske tilstedeværelse?
For at finde ud af det talte vi med Louis Sorkin, entomolog ved American Museum of Natural History her, som opretholder en personlig koloni af væggelusene med sit eget blod.

Hvad er væggelus?
Det almindelige væggelus er Cimex lectularius. De er ægte insekter, idet de har et hængslet næb foran på hovedet og har en griffel. Det er styltet, der skubbes gennem huden for at finde et blodkar indeni. Billen suger, indtil den er fuld, og når den er færdig, går den hen og gemmer sig og fordøjer blodet. Kroppen svulmer op til seks gange sin normale størrelse – fra et fladt insekt til fodboldformet.
Så findes de virkelig kun i senge?
I kraft af navnet tror folk altid, at væggelus kun findes i senge, mens de i virkeligheden passer ind overalt, hvor deres kroppe kan skjules, og de er så tynde som et stykke papir. De findes i alle slags møbler, elektriske apparater, clockradioer, computere, printere, bag billeder, bøger og naturligvis i bogkasser. De findes i revner og sprækker i væggen og i vægge samt i stikkontakter, ledninger, rør, plastik- og metalrør.
Problemet med at kalde dem “væggelus” er, at folk har et angreb, og de smider madrassen ud, men så kommer væggelusene tilbage. Det er i virkeligheden et insekt, der bor i en rede eller på en soveplads, og vores hjem er vores sovepladser.
Hvordan får man væggelus?
De er gode medrejsende insekter. Ofte bærer folk dem ubevidst med sig i deres bagage. Det kan være bagage, når du rejser, en kuffert, en rygsæk eller bare tøj. De kan nogle gange blive samlet op i offentlige transportmidler eller i biografer. De vil rejse på rør og ledninger og rørledninger fra en lejlighed til en anden.
Er de farlige?
Så vidt forskningen viser, overfører de ikke sygdomme, men de bider og tager blod. Folk kan få sekundære infektioner, hvis de klør sig på sårene. Hos nogle mennesker er kløen uudholdelig. Der er uenighed om, hvor mange mennesker der slet ikke klør sig. Det er en af grundene til, at angreb kan være så slemme, fordi folk ikke er klar over, at de har dem
I nogle få tilfælde kan der opstå en anafylaktisk reaktion. Det er også muligt at få en astmatisk reaktion på grund af den afstødte hud, som insekterne efterlader, når de vokser og dør.
Hvordan ved du, om du har væggelus?
Hvis du har uforklarlige bid, er det en god måde at vide det på. Du kan også kigge efter deres blod ekskrementer. Ekskrementerne er en væske, der varierer fra enten lysebrun til sort og kan enten perle op eller blive absorberet af overfladen.
I nogle tilfælde bruger vi hunde, der er trænet til at snuse levende væggelus eller tidligere angreb op. De opfanger lugten af selv en enkelt væggelus. Vi kan typisk ikke lugte sengebiller, men vi opfanger deres alarmferomon, når de bliver forstyrret, hvilket lugter som koriander. Hvis der er mange levende væggelus, kan der lugte af blod, som rustent jern.
Hvis du rejser, bør du undersøge hovedgærdet i dit hotelværelse. Hovedgærdet bør tages af og undersøges. Massive hovedgærder ville være et godt kondomkompleks for væggelus.
Hvordan slipper man af med dem?
Ofte skal man søge hjælp hos en skadedyrsbekæmper, der har stor erfaring. Du behøver ikke at skille dig af med dine møbler. Man kan sprøjte insektmidler på møblerne, eller man kan skille møblerne ad og sprøjte dem med appelsinolie eller Murphy’s olie, som begge har en insektdræbende egenskab. Der findes særlige præparater mærket til madrasser.
De ikke-kemiske måder at fjerne væggelus på er bl.a. dampbehandlinger med lavdamp, som foretages på madrasser og møbler. Der findes også indkapslinger, som man lægger madrassens boxspring i. Man sulter dem ihjel, men det tager måneder.
I middelalderen, når folk rejste til kroer med problemer med væggelus, sendte man først en gris ind på værelset, så væggelusene kunne spise og blive mætte.
Har du ikke en koloni af væggelus på museet?
Jeg har kun haft dem i tre år, men den oprindelige population var blevet indsamlet fra Fort Dix i New Jersey af en entomolog fra hæren i 1971.
Jeg har to otte-ounce krukker med omkring tusind væggelus. Der er en fin skærm, og jeg har gaffatape rundt om bunden af skruelåget. Indeni er der kun pap og papir, fordi de kan lide at gemme sig mellem stykkerne.
En gang om måneden skal jeg bare vende dem om på min arm for at fodre dem. Jeg får en bule på min arm i en time eller to, og så forsvinder den. Det klør ikke.
Og hvorfor beholder du disse modbydelige skabninger?
De er mest til undervisningsformål. Jeg kan vise folk og journalister alle størrelser af væggelus. Jeg leverer også sengebugs til de firmaer, der træner sengebugsniffende hunde.