Flere kromosomregioner er blevet defineret af bekvemmelighed for at kunne tale om genloci. Den vigtigste er sondringen mellem kromosomregion p og kromosomregion q. Det er virtuelle regioner, der findes i alle kromosomer.

Diagram af et duplikeret og kondenseret (metafase) eukaryotisk kromosom. (1) Chromatid – en af de to identiske dele af kromosomet efter S-fasen. (2) Centromer – det punkt, hvor de to kromatider berører hinanden, og hvor mikrotubuli hæfter sig. (3) Kort arm (p). (4) Lang arm (q).

Under celledelingen gennemgår de molekyler, som kromosomerne består af (DNA og proteiner), en kondenseringsproces (kaldet kromatinkondensering), der danner et kompakt og lille kompleks kaldet en kromatid. De komplekser, der indeholder de duplikerede DNA-molekyler, søsterkromatiderne, er knyttet til hinanden ved centromeren (hvor Kinetochore samles). Centromeren deler hvert kromosom i to regioner: den mindre, som er p-regionen, og den større, som er q-regionen. Søsterkromatiderne bliver fordelt på hver dattercelle i slutningen af celledelingen.

P-regionen er repræsenteret i den kortere arm af kromosomet (p står for petit, fransk for lille), mens q-regionen er i den større arm (valgt som næste bogstav i alfabetet efter p).

I hver ende af et kromosom er der en telomer, en kappe af DNA, der beskytter resten af kromosomet mod skader. De områder i p- og q-regionerne, der ligger tæt på telomererne, er subtelomerer eller subtelomeriske regioner. De områder, der ligger tættere på centromeren, er de pericentronomiske regioner. Endelig er de interstitielle regioner de dele af p- og q-regionerne, som hverken er tæt på centromeren eller telomererne, men som ligger nogenlunde midt i p eller q.

Regioner af et kromosom