Ladies, Keep Your Ovaries!
Af Jannet Huang, MD, FRCPC, FACE, ABHM, Menopause Clinician og bestyrelsescertificeret i Endokrinologi & Metabolisme
Et spørgsmål, som jeg ofte får, er “Jeg har brug for en hysterektomi. Skal jeg beholde mine æggestokke? Min kirurg ønsker at tage dem ud. Han siger, at de alligevel ikke gør noget, da jeg er i overgangsalderen. Hvad skal jeg gøre?”
En undersøgelse offentliggjort i maj-nummeret af Obstetrics and Gynecology vil forhåbentlig ændre den måde, hvorpå gynækologer griber ooporektomi (kirurgisk fjernelse af æggestokkene) forskelligt an. Den banebrydende nyhed:
Bilateral ooporektomi (fjernelse af begge æggestokke) ved hysterektomi for godartet sygdom er forbundet med reduceret risiko for bryst- og æggestokkræft, men en ØGET risiko for dødelighed af alle årsager, koronar hjertesygdom og lungekræft.
Bilateral ooporektomi ved hysterektomi for godartet sygdom praktiseres ofte af gynækologer i USA for at forebygge den efterfølgende udvikling af æggestokkræft. (Bemærk, at æggestokkene skal fjernes under operation for gynækologisk kræft. Denne artikel henviser til hysterektomi for godartede sygdomme som f.eks. fibromer, dysfunktionel livmoderblødning eller prolaps osv.) Ooforektomi før overgangsalderen fører til et pludseligt fald i østrogen- og androgenniveauet (mandlige hormoner). Fjernelse af æggestokkene efter overgangsalderen påvirker også en kvindes hormonelle balance. Det udsagn, som ofte bliver sagt til patienterne – “du er i overgangsalderen, dine æggestokke gør alligevel ikke noget”, er bestemt IKKE sandt. Efter overgangsalderen er vores æggestokke stadig ansvarlige for at producere 50 % af vores androgener. Desuden identificeres nye hormoner og faktorer hver dag, så der er sandsynligvis et væld af andre hormoner, som vores æggestokke producerer efter overgangsalderen, som vi endnu ikke har identificeret.
Målet med denne undersøgelse var at sammenligne langsigtede sundhedsresultater efter ooforektomi eller ovariebevaring (dvs. at lade kvinderne beholde deres æggestokke) hos 29.380 kvindelige deltagere i Nurses’ Health Study, som havde fået foretaget en hysterektomi for godartet sygdom. Af disse havde 16 345 (55,6 %) fået hysterektomi med bilateral ooforektomi, og 13 035 (44,4 %) havde fået hysterektomi med bevarelse af æggestokkene. Varigheden af opfølgningen var 24 år.
Bilateral ooforektomi var forbundet med en øget risiko for koronar hjertesygdom; denne stigning var statistisk signifikant for alle kvinder med et multivariabelt hazard ratio (HR ) på 1,17, især for kvinder, der havde ooforektomi før 45 års alderen (HR 1,26). Brystkræft var mindre hyppig blandt alle kvinder, der fik ooforektomi (HR 0,75), og risikoen var lavere blandt kvinder, der fik ooforektomi før 45-årsalderen (HR 0,62). Ooporektomi var forbundet med en markant reduceret risiko for ovariecancer (HR 0,04), en øget risiko for lungekræft (HR 1,26) og en reduktion i den samlede mængde kræft (HR 0,90). Risikoen for slagtilfælde, hoftebrud, kolorektal cancer og lungeemboli var ikke signifikant forskellig mellem grupperne.
Sammenlignet med kvinder, der beholdt deres æggestokke, havde kvinder, der fik bilateral ooforektomi, en HR på 1,12 for dødelighed af alle årsager. (Oversættelse: en stigning på 12 % i risikoen for at dø af en hvilken som helst årsag. For hver 24 kvinder, der får bilateral ooforektomi, vil mindst én kvinde dø for tidligt af en hvilken som helst årsag som følge af ooforektomien). Analyse af årsagsspecifik dødelighed fandt en øget risiko for død af KOL (HR 1,28), lungekræft (HR 1,31) og alle kræftformer (HR 1,17), en reduceret risiko for død af æggestokkræft (HR 0,06) og ingen generel forskel i dødsfald af slagtilfælde, brystkræft eller kolorektal kræft. (*bemærk venligst, at alle citerede HR’er er statistisk signifikante med 95 % konfidensintervaller.)
Undersøgerne foretog også en analyse af de 10.094 kvinder, der enten havde fået bilateral ooporektomi eller ovariebevaring og aldrig havde brugt østrogenbehandling (ET). De, der aldrig havde brugt ET, og som havde fået ooforektomi før 50-årsalderen, havde næsten dobbelt så stor risiko for tilfældig koronar hjertesygdom (HR 1,98). Ooforektomi var forbundet med en signifikant øget risiko for slagtilfælde for alle kvinder (HR 1,85) og især for kvinder, der var yngre end 50 år på operationstidspunktet (HR 2,19). Ooforektomi var endda forbundet med en øget risiko for lungekræft (HR 2,09). Risikoen for død af alle årsager var betydeligt højere blandt kvinder, der var yngre end 50 år på operationstidspunktet (HR 1,40 – oversættelse – der er 1 overskydende dødsfald for hver 9 operationer udført med bilateral ooporektomi). Risikoen for brystkræft, kolorektal cancer, total cancer, hoftebrud og lungeemboli var ikke forskellig blandt kvinder, der aldrig havde brugt ET. Efter min mening støtter disse resultater den beskyttende effekt af østrogenbehandling.
Overstående resultater giver beviser for, at for kvinder, der ikke har høj risiko for æggestokkræft, kan ooforektomi faktisk have en negativ indvirkning på langsigtede sundhedsresultater og dødelighed, og i ingen alder var ooforektomi forbundet med en overlevelsesfordel. Der bør ikke foretages forebyggende kirurgi, hvis det ikke klart gavner patienten.
Kirurger, der anbefaler ooforektomi på tidspunktet for hysterektomi, er helt sikkert velmenende og tror, at de hjælper deres patienter med at reducere risikoen for æggestokkræft. Denne almindelige praksis vil forhåbentlig ændre sig med den ovennævnte undersøgelse, der finder overskydende morbiditet og mortalitet hos kvinder, der har fået ooforektomi, især dem, der ikke tog østrogenbehandling. Det anslås, at 300.000 amerikanske kvinder hvert år gennemgår elektiv ooforektomi i forbindelse med hysterektomi, så denne undersøgelse vil få stor betydning for kvinders sundhed.
På et andet punkt viste 2 undersøgelser foretaget på Mayo Clinic, der blev offentliggjort i august 2007 (data for de 2 undersøgelser stammer fra Rochester Epidemiology Project, en af de største integrerede langtidsdatabaser med patientjournaler i verden), at kvinder, der gennemgik ooforektomi før overgangsalderen, havde næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle demens eller parkinsonisme. Jo yngre kvinderne var på operationstidspunktet, jo større var risikoen. Et andet overraskende, men foruroligende resultat af disse undersøgelser er, at selv fjernelse af én æggestok synes at have den samme negative virkning på neurologisk plan som fjernelse af begge æggestokke. Et beroligende resultat af denne undersøgelse er imidlertid, at kvinder, hvis æggestokke blev fjernet, men som fik østrogenerstatningsterapi, igen havde en normal risiko. Jeg mener, at dette er endnu et bevis, der støtter fordelene ved østrogenbehandling, der påbegyndes på tidspunktet for den kirurgiske overgangsalder.
Jeg vil råde kvinder til at have en grundig diskussion med deres gynækolog om risikoen for hjerte-kar-sygdomme, neurologiske tilstande og kræft samt aspekter, der påvirkes af reduktionen i androgenniveauet (såsom generelt velbefindende og seksualitet), før de træffer deres beslutning om, hvorvidt de vil have deres æggestokke bevaret eller fjernet på tidspunktet for hysterektomi.
~~af Jannet Huang, MD, FRCPC, FACE, ABHM, Menopause Clinician and board certified in Endocrinology & Metabolism
Maj 2009