Langvarig mangel på søvn kan få dig til at føle dig meget værre end bare at være lidt sur og utilpas. Det er noget, vi bare ikke kan undvære: frataget søvnens genoprettende fordele dør rotter for tidligt. Ifølge Richard Stephenson fra University of Toronto er “søvn et af de store mysterier, der stadig findes i biologien”; forskerne er stadig ikke helt sikre på, hvad søvnens funktion er. Stofskiftet hos rotter med søvnmangel fordobles næsten, og de producerer en masse overskudsvarme, så det er muligt, at den manglende søvn påvirker rotternes temperaturregulering. Men der kan også være andre mekanismer på spil, så for at se, om stigningen i stofskiftet har noget med temperaturregulering at gøre eller ej, undersøgte Stephenson og hans kolleger Karen Chu og James Lee søvnmangel hos et dyr, der ikke kan regulere sin kropstemperatur, nemlig Pacific beetle cockroach (s.2540).

Insekter sover ikke på samme måde som pattedyr, men de sover i perioder med “søvnlignende hvile”, hvor de sidder meget stille og ikke interagerer med deres omgivelser. Holdet fandt i indledende forsøg ud af, at en kombination af en lille bevægelse og et pust af CO2 vækkede døsige kakerlakker og holdt dem vågne, sandsynligvis fordi det udnytter naturlig adfærd til at undgå rovdyr, og fordi kakerlakkerne aldrig holder op med at reagere på stimulus. De fandt også, at søvnberøvede kakerlakker kun havde brug for 55 sekunder til at falde i søvn igen efter at være blevet forstyrret fra en 2 minutters dvale. Normale kakerlakker havde brug for 356 s, hvilket viser, at søvnmangel øger behovet for søvn.

For at teste, hvordan kakerlakkerne klarede søvnmangel, placerede holdet dem i cylindre udstyret med mad og vand. De søvnberøvede kakerlakker fik et CO2-pust og en 2 s, 1 cm rotation af cylinderen hvert minut for at holde dem vågne. Den anden gruppe fik det samme antal puffs og rotationer i løbet af dagen, hver 30 s i 3 timer i hver 6 timers periode, hvilket gav dem fire 3 timers hvileperioder hver dag.

For at måle, hvordan søvnmanglen påvirkede overlevelsen, talte holdet antallet af døde kakerlakker hver dag. De normale kakerlakker døde med et antal på 1 hver 7,7 dag i hele forsøget. De søvnberøvede kakerlakker overlevede alle frem til dag 17, men begyndte derefter at dø med 1 hver 1,57 dag, hvilket viser, at søvnmangel øger risikoen for at dø ung.

For at finde ud af, hvordan søvnmangel påvirkede stofskiftet, fjernede holdet kakerlakkerne fra deres beholdere i slutningen af hver uge og satte dem enkeltvis i et specielt designet respirometer for at måle iltforbruget og dermed deres stofskifte. Mens stofskiftet var det samme i begyndelsen af forsøget, var stofskiftet 82 % højere i den søvnberøvede gruppe efter 35 dage. Dette viser, at stofskiftet stiger hos søvnberøvede insekter, hvilket tyder på, at der i hvert fald hos kakerlakker sker en ændring i stofskiftet som følge af søvnmangel, og som ikke er relateret til temperaturregulering. For at forsøge at komme til bunds i mysteriet er forskerne “nødt til at finde kilden til varmen”, siger Stephenson.