Af Michael W. Beug, PhD
PO Box 116, Husum, WA 98623, email: beugm evergreen.edu

Shiitake dermatitis blev første gang rapporteret af Nakamura i 1977, og han gennemgik senere 51 tilfælde (Nakamura 1977, 1992). Symptomerne er mørkerøde, næsten lilla buler over hele kroppen, så offeret ser ud til at være blevet pisket eller til at have kløet sig kraftigt på et udslæt af gifttræer. Årsagen er indtagelse af enten rå eller kun let kogte Shiitake. Man troede længe, at syndromet var begrænset til Asien, da størstedelen af verdens produktion af Shiitake finder sted i Asien. I 2006 blev der imidlertid rapporteret et tilfælde i England (Mak og Wakelin 2006), og i 2010 blev der rapporteret et tilfælde i Frankrig (Herault et al. 2010). Den 18. februar 2011 bragte New York Times en artikel af Lisa Sanders, MD, om en 56-årig kvinde fra Portland, Oregon, som udviklede et udslæt, der i første omgang undrede hendes hudlæger, indtil en af dem spurgte, om hun for nylig havde spist rå eller utilstrækkeligt kogt Shiitake. Hun havde smagt en prøve i sin lokale købmand tre dage før udslættet dukkede op.

Lentinula edodes © foto af Michael Beug

Sommetider kendt som flagellatdermatitis, er Shiitake-dermatitis en toksisk reaktion på et stivelseslignende polysaccharid kendt som lentinan, der findes i Lentinula edodes. Shitake-dermatitis reagerer ikke på de priktests, der anvendes af dermatologer, men der ville være en reaktion, hvis det var en allergisk reaktion. Lentinan har antitumoraktivitet og anvendes som supplerende behandling af colorectale og gastriske maligniteter i Japan (Chihura et al. 1969). Klinisk ligner udslættet flagellatdermatitis forårsaget af Bleomycin, et svovlholdigt polypeptid, der stammer fra Streptomyces verticillus.

Lentinan nedbrydes ved opvarmning, og det er derfor kun indtagelse af rå eller delvist kogte Shiitake, der udgør et problem. Da lentinan anvendes medicinsk i Japan, er der en del viden om det. Da lidt over 500 patienter blev udsat for en intravenøs version af lentinan, udviklede kun ni patienter dette stribevis af udslæt. Dette er med til at forklare, hvorfor udslættet stadig ikke er særlig velkendt i Nordamerika. Kun 2 % eller mindre af befolkningen vil sandsynligvis blive ramt, og kun hvis de indtager rå eller ukogt Shiitake.

For de berørte personer begynder udslættet normalt omkring 48 timer efter indtagelse af rå eller ukogt Shiitake og varer i omkring 10 dage. Det er en toksisk, ikke en allergisk reaktion og menes at skyldes, at lentinan udløser blodkar til at udvide sig og lække små mængder af inflammatoriske forbindelser lige under huden. Udslættet begynder typisk som røde områder, der hverken gør ondt eller klør. Snart dannes der røde blærer, som derefter hærder over de røde områder, men udslættet klør ikke i begyndelsen, som det ville være tilfældet med udslæt af giftig eg på det tidspunkt. De røde striber bliver derefter til lilla hævede buler, som varer ved i dagevis.

Mens Shiitake-dermatitis i sig selv er en toksisk reaktion og ikke en immunstimuleret allergisk reaktion, kan indtagelse af store mængder rå Shiitake hos personer, der ellers ikke ville være påvirket, føre til en allergisk reaktion (Kopp et al. 2009). Sensibiliserede personer reagerer kraftigt ved stikning med rå Shiitake, men ikke med kogt Shiitake, hvilket indikerer, at de har udviklet en allergi. Nogle arbejdere i Shiitake-dyrkningshuse udvikler et eksemlignende udslæt på grund af Shiitake-specifikt immunoglobulin (Aalto-Korte, et al. 2005). Der er også dokumenterede tilfælde af allergisk og kronisk overfølsomhedspneumonitis forårsaget af sporer fra Shiitake.

Informationer om denne toksiske reaktion på svampe vil blive tilføjet til siden om syndromer ved giftige svampe på NAMA’s websted (http://namyco.org/toxicology/poison_syndromes.html) som led i et forsøg på at give detaljerede oplysninger om de forskellige årsager til svampeforgiftning på ét praktisk sted.

• Aalto-Korte, K., P. Susitaival, R. Kaminska, S. Mäkinen-Kiljunen. 2005. Arbejdsrelateret proteinkontaktdermatitis fra shiitake-svamp og påvisning af shiitake-specifikt immunoglobulin E. Contact Dermatitis 53(4): 211-213.
• Chihura, G. Y. Maeda, J. Hamura, et al. 1969. Hæmning af musesarcoma 180 af polysaccharider fra Lentinus edodes. Nature 222:687-688.
• Herault, M., J. Watson, A.-C. Watson, A.-C. Bursztejn, J.-L. Schmutz, A. Barbaud. 2010. Shiitake-dermatitis forekommer nu i Frankrig. Annales de Dermatologie et de Venereologie 137(4): 290-293.
• Mak, R.K.H., S.H. Wakelin. 2006. Shiitake dermatitis: det første tilfælde rapporteret fra et europæisk land. The British Journal of Dermatology 154(4): 800-801.
• Nakamura, T. 1977. Toxicoderma forårsaget af shiitake. (Lentinus edodes). Japanese Journal of Clinical Dermatology 31: 65-68.
• Nakamura, T. 1992. Shiitake dermatitis. Contact Dermatitis 27(2): 65-70.
• Sanders, L. 2011. En rød skræk. The New York Times 18. februar 2011 (fra nytimes.com).

Denne side findes også som pdf-fil.

tilbage til toppen