- Teknisk information
- Hvad er klor?
- Hvordan bruges klor?
- Hvordan kan mennesker blive udsat for klor?
- Hvad er klors virkningsmekanisme?
- Hvad er de umiddelbare sundhedsmæssige virkninger af kloreksponering?
- Hvordan behandles klorforgiftning?
- Hjælper laboratorieundersøgelser i forbindelse med beslutninger om behandling, hvis en person er blevet udsat for klor?
- Hvordan kan jeg få flere oplysninger om klor?
- Kilder:
Teknisk information
En kopi af Fakta om klor (teknisk information) er tilgængelig i Adobe Portable Document Format (PDF, 63 KB, 3pg.)
Hinvisninger til læseren: Dette faktablad har til formål at give generel opmærksomhed og uddannelse om et specifikt kemisk agens. For oplysninger om beredskab og reaktion (f.eks, for førstehjælpere og medicinsk nødhjælpspersonale) henvises til følgende ressourcer fra ministeriet:
- Kort om beredskab og indsats i forbindelse med kemisk terrorisme (PDF, 45 KB, 7 sider)
- Vægdiagram om kemisk terrorisme (PDF, 97 KB, 1 side)
Hvad er klor?
Klor (Cl2) er blandt de ti kemikalier, der fremstilles i USA med den største mængde. Det fremstilles kommercielt ved elektrolyse af natriumkloridsaltlage. Klor anvendes i industrien og i rengøringsmidler til husholdningsbrug. Klor var også den første giftgas, der blev anvendt som våben under Første Verdenskrig.
Nogle af klors kemiske/fysiske egenskaber omfatter:
- Klor er en gulgrøn gas ved stuetemperatur.
- Klor har en skarp, irriterende lugt, der ligner blegemiddel, og som kan påvises ved lave koncentrationer.
- Klorgasens massefylde er ca. 2,5 gange større end luftens, hvilket vil medføre, at den i første omgang forbliver tæt på jorden i områder med ringe luftbevægelse.
- Klor er ikke brandfarligt, men kan reagere eksplosivt eller danne eksplosive forbindelser med mange almindelige stoffer (herunder acetylen, ether, terpentin, ammoniak, naturgas, brint og fintdelte metaller).
- Klor er let vandopløseligt og reagerer med fugt og danner hypoklorsyre (HClO) og saltsyre (HCl).
- Klor er almindeligvis tryksat og afkølet til opbevaring og forsendelse som en ravfarvet væske.
Hvordan bruges klor?
Klor har en række forskellige anvendelsesmuligheder. Det bruges til at desinficere vand og er en del af rensningsprocessen for spildevand og industriaffald. Ved fremstilling af papir og stof anvendes klor som blegemiddel. Det anvendes også i rengøringsmidler, herunder i husholdningsblegemiddel, som er klor opløst i vand. Klor anvendes til fremstilling af klorider, klorerede opløsningsmidler, pesticider, polymerer, syntetisk gummi og kølemidler.
Hvordan kan mennesker blive udsat for klor?
I betragtning af klors allestedsnærværelse og mængde på industrielle og kommercielle steder kan der forekomme omfattende eksponeringer ved et utilsigtet udslip eller udslip eller ved et bevidst terrorangreb.
Da klor er en gas ved stuetemperatur, sker eksponeringen ved indånding. Folk kan også blive udsat for klor ved hud- eller øjenkontakt eller ved indtagelse af klorforurenet mad eller vand.
Hvad er klors virkningsmekanisme?
De sundhedsmæssige virkninger af klor skyldes primært dets ætsende egenskaber. De stærke oxiderende virkninger af klor medfører, at hydrogen spaltes fra vand i fugtigt væv, hvilket resulterer i frigivelse af spirende oxygen og hydrogenchlorid, som giver ætsende vævsskader. Oxidationen af klor kan også danne hypoklorsyre, som trænger ind i cellerne og reagerer med cytoplasmaproteiner for at ødelægge cellestrukturen.
Hvad er de umiddelbare sundhedsmæssige virkninger af kloreksponering?
De sundhedsmæssige virkninger som følge af de fleste kloreksponeringer begynder inden for få sekunder til minutter. Sværhedsgraden af de tegn og symptomer, der forårsages af klor, varierer afhængigt af mængden, eksponeringsvejen og varigheden af eksponeringen.
Inhalation: De fleste kloreksponeringer sker ved indånding. Udsættelse for klor i luften på lavt niveau vil forårsage irritation af øjne/hud/luftveje, ondt i halsen og hoste. Klorets lugt giver en passende tidlig advarsel om dets tilstedeværelse, men forårsager også olfaktorisk træthed eller tilpasning, hvilket reducerer bevidstheden om ens langvarige eksponering ved lave koncentrationer. Ved højere eksponeringsniveauer kan tegnene og symptomerne udvikle sig til tranghed i brystet, hvæsende vejrtrækning, dyspnø og bronkospasme. Alvorlige eksponeringer kan resultere i ikke-kardiogent lungeødem, som kan være forsinket i flere timer.
Ingestion: Da klor er en gas ved stuetemperatur, er det usandsynligt, at en alvorlig eksponering vil opstå som følge af indtagelse. Indtagelse af klor opløst i vand (f.eks. natriumhypoklorit eller husholdningsblegemiddel) vil dog forårsage ætsende vævsskader i mave-tarmkanalen.
Øjenkontakt/kontakt med huden: Udsættelse for klorgas på lavt niveau vil forårsage øjen- og hudirritation. Højere eksponeringer kan resultere i alvorlige kemiske forbrændinger eller sårdannelser. Eksponering for komprimeret flydende klor kan forårsage forfrysning af hud og øjne.
Børn kan modtage en større dosis end voksne, der udsættes for miljøer med samme niveauer af klorgas, fordi de har større lungeoverflade i forhold til kropsvægt og større minutvolumen i forhold til vægt. Desuden kan de blive udsat for højere niveauer end voksne på samme sted på grund af deres kortere højde og de højere niveauer af klorgas, der kan findes tættere på jorden.
Hvordan behandles klorforgiftning?
Der findes ingen modgift til klorforgiftning. Hvis der sker kontakt med flydende klor, er det vigtigt med øjeblikkelig dekontaminering af hud og øjne med rigelige mængder vand. Dette bør gøres med forsigtighed for patienter, hvis eksponering har resulteret i forfrysninger. Kemiske forbrændinger, der skyldes kloreksponering, bør behandles som termiske forbrændinger.
Inhalationsklorforgiftning behandles med understøttende behandling og kan omfatte administration af befugtet ilt, bronkodilatatorer og luftvejshåndtering. Lungeødem kan være forsinket, og derfor bør patienterne overvåges i op til 24 timer efter alvorlig inhalationseksponering. Det er vigtigt at opretholde ventilation og iltning, overvåge arterielle blodgasser og/eller pulsoximetri og overveje positivt luftvejstryk som en behandlingsmulighed. De fleste mennesker kommer sig efter eksponering for klorgas.
Hjælper laboratorieundersøgelser i forbindelse med beslutninger om behandling, hvis en person er blevet udsat for klor?
Diagnosen af klorforgiftning vil primært være baseret på klinisk undersøgelse og patientens historie, ikke på laboratorieundersøgelser. Mens laboratorieundersøgelser for kloreksponering ikke er nyttige til at hjælpe med behandlingsbeslutninger, kan rutinemæssige undersøgelser til overvågning af blodtælling, glukose og elektrolytter være nyttige til vurdering af komplikationer.
Hvordan kan jeg få flere oplysninger om klor?
Ringe til følgende numre eller besøge de websteder, der er anført blandt “Kilder”.
- Centers for Disease Control and Prevention Public Response Hotline (1-888-246-2675)
- Agency for Toxic Substances and Disease Registry (1-888-422-8737)
- Regional Poison Control Center (1-800-222-1222)
Kilder:
Agency for Toxic Substances and Disease Registry (1-888-422-8737)
http://www.atsdr.cdc.gov/tfacts172.html
Agency for Toxic Substances and Disease Registry. 2003. Medical Management Guidelines for Chlorine. Division of Toxicology, U.S. Department of Health and Human Services. Public Health Service; Atlanta, GA.
http://www.atsdr.cdc.gov/MHMI/mmg172.html
Centers for Disease Control and Prevention. 2003. Folkesundhedens beredskabs- og reaktionsblade for nødsituationer. U.S. Department of Health and Human Services. Public Health Service; Atlanta, GA.
http://www.bt.cdc.gov/agent/agentlistchem.asp