Kunstnere har gennem århundreder valgt stillebenet som emne af forskellige årsager: for at afspejle ejerens status, hvad enten den er ydmyg eller hovmodig, for deres symbolske betydning, som afslører en skjult historie eller idé, for at fange den naturlige skønhed i en flygtig genstand som en blomst eller frugt, for at demonstrere kunstnerens dygtige maleteknik eller som en kontrolleret struktur til at udtrykke de visuelle elementers abstrakte kvaliteter.

Traditionelt set er stilleben tegning og maleri af genstande som frugt, blomster og husholdningsgenstande, der normalt er arrangeret på en bordplade.

• Willem Kalf malede stilleben, som afspejlede ejerens overdådige livsstil og status.

• Harmen Steenwyck illustrerede genstande, som kommunikerede et skjult budskab til beskueren.

• Jean-Baptiste-Siméon Chardin viste os, at der er stor skønhed i de ydmyge husholdningsgenstande, der omgiver os.

• Henri Matisse intensiverede vores oplevelse af frugt, blomster og eksotiske genstande med sin udtryksfulde brug af farver.

• Juan Gris brugte stilleben til at eksperimentere med den måde, vi opfatter genstande i rum og tid på.

• Giorgio Morandi skaber rolige, følsomme stilleben, som er resultatet af dyb kontemplation og observation over en længere periode.

• Stilleben som emne har været en platform for kunstnere fra forskellige epoker til at udforske deres forhold til den verden af genstande, der omgiver os.

• I takt med at vores verden udvikler sig, vil nye produkter, artefakter og moderne medier fortsat foreslå nye veje for den stilistiske udvikling og genopfindelse af stillebenet som kunstnerisk emne.