Siden tidernes morgen har mennesker overvejet deres forhold til universet ved at se op mod himlen. Ordet “astrologi” stammer fra det græske ord for stjerne, “asteri”, men det første organiserede astrologisystem opstod for over 4000 år siden i Babylon, det nuværende moderne Irak. De tidlige astrologer fulgte solens og månens, stjernernes og planeternes bevægelser for at studere deres indflydelse på deres liv og for at søge vejledning og en forbindelse med universet.

Gennem at observere cyklusser og rytmer i vores omgivelser mente astrologerne, at bevægelsen af alt i kosmos svarer til bevægelsen af alt andet. Men hvad siger videnskaben? Hvordan har den moderne astrologi udviklet sig, og kan vores plads i universet virkelig bestemmes af stjernerne og planeterne?

KCRW’s Jonathan Bastian taler med Nicholas Campion, professor i kosmologi og kultur ved University of Wales i Storbritannien. Campion er en førende autoritet inden for astrologiens historie og forfatter til “Astrology and Popular Religion in the Modern West”: Prophecy, Cosmology and the New Age Movement”

De følgende uddrag af interviewet er forkortet og redigeret af hensyn til klarheden.

KCRW:Hvad er forskellen mellem astrologi og astronomi?

Nicholas Campion: “De plejede at være fuldstændig forbundet. Jeg taler altid om astronomi, som måling af himmellegemernes positioner, og astrologi, som tilskrivning af mening eller betydning til disse himmellegemer. Engang målte folk kun himmellegemernes positioner, stjernerne og planeterne, fordi de ville vide, hvad de betød, og i moderne tider blev de to adskilt. Så jeg ser forskellene som værende betydning og måling.”

Hvornår fik folk den idé, at målingerne og cyklusserne kunne sige noget om, hvem vi er?

Campion: “Den bedste måde at begynde at tænke på astrologi på er, at den beskæftiger sig med helheden, det større miljø. Og vi tillægger alle sammen vores lokale omgivelser en eller anden form for betydning, selv om vi ikke burde gøre det, så gør vi det. Nogle mennesker kalder det overtro, men faktisk gør vi det alle sammen. Det, astrologien gør, er blot at tage det større miljø, rummet, med i betragtning, og på den måde siger den til folk, at du måske er et individ, du har måske dine egne tanker og følelser, men faktisk er du en del af et større system, hvilket vi naturligvis alle er – ingen af os er adskilt fra naturen eller rum og tid.

Så der er rytmer og cyklusser, og vi ved, at solens og månens rytmer og cyklusser, naturligvis afgørende, ellers ville der ikke være nogen nat eller dag. Så astrologiens antagelse er, at bevægelsen af alt i universet på en eller anden måde svarer til bevægelsen af alt andet. Så der er ingen idé i astrologien om, at stjernerne eller planeterne er årsag til, at noget sker, men at alting bevæger sig i en enorm synkron dans, som en stor kosmisk ballet.”

Nicholas Campion. Foto af Wendy Buonaventura.

Så på en måde er vi et produkt af vores omgivelser, og det, du taler om, er en større følelse af forbindelse til himmellegemerne.

Campion: “Noget, som altid fanger min opmærksomhed, er, at hvert stykke stof og energi, som vi er lavet af, har passeret gennem tre stjerner. Altså senest vores egen sol og så to tidligere stjerner. Så disse stjerner ville være blevet født, vokset, og så kollapsede de, og stoffet blev spredt. Det er en fantastisk tanke, og det er det, der ligger til grund for den gamle sætning om, at vi er stjernestøv, for det er en fin poetisk sætning og i øvrigt også i en sang af Joni Mitchell, men faktisk er det sandt. Og når al denne energi og materie samles i os som individuelle mennesker, og vi er dem, vi er, så er vi i virkeligheden slet ikke adskilt fra alt andet. Vi er fuldstændig forbundet på et dybt plan.”

Der er en forestilling om, at astrologi overvejende praktiseres af kvinder; er det sandt, og har det altid været tilfældet?

Campion: “Jeg tror, at det er sandt, men det har ikke altid været tilfældet. Før den moderne verden skulle man være ret højt uddannet for at være astrolog, man skulle kunne regne for at lave et horoskop, før det 17. århundrede skulle man læse latin for at kunne læse teksterne, og meget få kvinder fik en uddannelse. På et folkeligt niveau, som vi ved meget lidt om, ville der have været kloge kvinder, som ville have vidst alt om månens faser, men på et eliteniveau ville det have været mænd.

Men selvfølgelig kommer den moderne astrologi gennem hele den vestlige strømning, og det er en kendsgerning, at kvinder langt hen ad vejen er de største brugere og udøvere. Vi kan spekulere over årsagerne hertil; det kan være, at kvinder er i stand til at føle sig meget mere åbne over for en praksis eller et emne, som ofte anses for at være mere intuitiv eller mindre videnskabelig. Mens mænd er langt mere tilbøjelige til at være hæmmet af dette. Så det er i høj grad et kønsspørgsmål, og når vi ser på videnskabelige studier af astronomi, er forholdet mellem mænd og kvinder omvendt, så der er langt flere mænd.”

Er kvinder mere trygge ved tanken om cyklusser i deres eget liv, som vi ser i astrologien?

Campion: “Helt sikkert. Der er en grov korrespondance mellem menstruationscyklus og månens cyklus. Mænd kan, hvis de bor i nærheden af tidevand, se månen trække i vandet, men de er ikke bevidste om nogen effekt i deres kroppe, hvorimod kvinder kan være det. Så det er et meget stort kønsspørgsmål, som venter på at blive udforsket, men det er generelt dækket over.

Når videnskabsfolk bliver virkelig vrede over astrologi, foragter den og siger, at den gør folk dumme, bevæger de sig rent faktisk på meget tyndt kønspolitisk grundlag, fordi de taler om en praksis, som overvejende er kvindeorienteret. Så der er også en masse interessante sociale, kønsmæssige og politiske spørgsmål omkring astrologi.”