Devanāgarī (देवनागरी, IPA: ) er et abugida-skrift, der bruges til at skrive flere indiske sprog, herunder sanskrit, hindi, marathi, sindhi, bihari, bhili, marwari, konkani, bhojpuri, pahari (garhwali og kumaoni), santhali-sprog; sprog fra Nepal som nepali, nepalesisk bhasa, tharu og nogle gange kashmiri og romani. Det skrives og læses fra venstre mod højre.

Devanāgarī abugida
Type:	Abugida
Sprog:	Flere nordindiske sprog, herunder sanskrit, bangla, hindi, marathi, sindhi, bihari, bhili, konkani, bhojpuri, nepal bhasa og nepali fra Nepal og nogle gange kashmiri og romani
Tidsperiode:	~1200 C.E. til nutid
Forældre skriftsystemer:	Proto-Sinaitisk Fønikisk Aramæisk Brāhmī Gupta-skrift Siddham Devanāgarī abugida
Børneskriftsystemer:	Gujarati
Søster skriftsystemer:	Østlig Nagari
ISO 15924-kode:	Deva
Rigveda-manuskript i Devanāgarī (tidligt nittende århundrede)
Bemærkning: Denne side kan indeholde IPA-fonetiske symboler i Unicode.

Den translitteration, der anvendes i denne artikel, følger de videnskabelige IAST- og populære ITRANS-konventioner.

Originer

Devanāgarī opstod omkring 1200 e.Kr. ud af Siddham-skriftet og erstattede gradvist det tidligere, nært beslægtede Sharada-skrift (som fortsat var i parallel brug i Kashmir). Begge er umiddelbare efterkommere af Gupta-skriftet, der i sidste ende stammer fra Brāhmī-skriftet, der er attesteret fra det tredje århundrede f.Kr.; Nāgarī opstod omkring det ottende århundrede som en østlig variant af Gupta-skriftet, samtidig med Sharada, dets vestlige variant. Efterkommerne af Brahmi udgør den brahmiske familie, herunder de alfabeter, der anvendes til mange andre syd- og sydøstasiatiske sprog.

Etymologi

Sanskrit nāgarī er feminin af nāgara “urban(e)”, en adjektivisk vrddhi afledt af nagara “by”; den feminine form bruges på grund af dens oprindelige anvendelse til at kvalificere det feminine substantiv lipi “skrift” (“urban(e) skrift”, dvs. de kultureles skrift). Der var flere varianter i brug, hvoraf en af dem blev kendetegnet ved at tilføje deva “guddom” for at danne en tatpurusha-sammensætning, der betyder “gudernes (= gudernes) by(e)”, dvs. “guddommelig by(e)”. Den udbredte brug af “Devanāgarī” er imidlertid et relativt nyt fænomen; langt ind i det tyvende århundrede, og selv i dag, blev blot Nāgarī også brugt for samme skrift. Den hurtige udbredelse af brugen af Devanāgarī synes også at hænge sammen med den næsten eksklusive brug af denne skrift i kolonitiden til at udgive værker på sanskrit, selv om der traditionelt set faktisk har været brugt næsten alle indfødte skrifter til dette sprog. Dette har ført til, at der er blevet etableret en så tæt forbindelse mellem skriften og sanskrit, at den i dag fejlagtigt nok ofte betragtes som “sanskritskriften”.

Principper

Det Devanāgarī-skriftsystem kan kaldes en abugida, da hver konsonant har en iboende vokal (a), som kan ændres med de forskellige vokaltegn. Devanāgarī skrives fra venstre mod højre. En øverste linje, der forbinder tegnene, menes at repræsentere sidens linje med tegn, der historisk set blev skrevet under linjen. På sanskrit blev ord oprindeligt skrevet sammen uden mellemrum, således at den øverste linje var ubrudt, selv om der var nogle undtagelser fra denne regel. Bruddet i den øverste linje markerer primært åndedrætsgrupper. I moderne sprog anvendes ordbrydninger.

Devanāgarī har 12 svara (rene lyde, eller vokaler) og 34 vyañjana (ornamenterede lyde, konsonanter). En akṣara er dannet af kombinationen af en (eller ingen) vyañjana og en eller flere svara, og repræsenterer en fonetisk enhed i shabda (ytring). Akṣara skrives ved at anvende diakritiske standardmodifikatorer på den vyañjana, der svarer til svara’en. En akṣara er normalt mere grundlæggende og forudsigelig end stavelsen på engelsk. For eksempel skrives det engelske ‘cat’ (der på engelsk anses for kun at have én stavelse) som to akṣaras, ‘ka’ og ‘ta’.

Svara og vyañjana er ordnet og grupperet logisk for at blive studeret eller reciteret. Således efterfølges de rene lyde, ‘a’, ‘i’, ‘u’ og deres forlængede versioner (‘ā’, ‘ī’, ‘ū’) af de kombinerede (‘e’, ‘ai’, ‘o’, ‘au’), nasale (‘ṃ’) og aspirerede (‘ḥ’) former. Selve vyañjana’erne er grupperet i seks grupper (rækker) af fem (kolonner). De første fem rækker forløber som velar, palatal, retroflex, dental og labial, hvilket svarer til at bruge eller røre tungen ved de gradvist ydre dele af munden, når man laver lyden. Yderligere vyañjana er teknisk set sonoranter, sibilanter eller udbredte konjunktivformer. For hver række eller gruppe skrider kolonnerne logisk frem til blødere lyde, parret med aspirerede former, og slutter med nasalformen for den pågældende gruppe.

De fleste konsonanter kan forbindes med en eller to andre konsonanter, således at den iboende vokal undertrykkes. Den resulterende sammensatte form kaldes en ligatur. Mange ligaturer fremstår blot som to individuelle konsonanter, der er sat sammen, og er således en form for ligatur. Nogle ligaturer er mere udførligt udformet og er ikke så let genkendelige som indeholdende de enkelte konsonanter.

Når man læser sanskrit skrevet på Devanāgarī, er udtalen helt entydig. På samme måde anses ethvert ord på sanskrit for kun at være skrevet på én måde (hvis man ser bort fra moderne satsvariationer i afbildningen af konjunktionsformer). For moderne sprog er der dog blevet lavet visse konventioner (f.eks. afkortning af vokalformen af den sidste konsonant, mens man taler, selv om den fortsat skrives i sin fulde form). Der er også nogle moderne konventioner for at skrive engelske ord på devanāgarī.

Visse sanskrittekster og mantraer skrives typisk med yderligere diakritiske tegn over og under akṣaraen for at angive tonehøjde og tempo, for at sikre en fuldstændig nøjagtig gengivelse af lyden.

Symboler for devanāgarī

Alle vokaler i Devanāgarī er knyttet til konsonantens top eller bund eller til et <aa> vokaltegn, der er knyttet til højre for konsonanten, med undtagelse af <i> vokaltegnet, som er knyttet til venstre. I Devanāgarī-vokaltabellen nedenfor indeholder kolonnen “Bogstav” det symbol, der anvendes, når en vokal forekommer uden en konsonant, kolonnen “Vokaltegn med <p>” indeholder det symbol, der anvendes, når en vokal er knyttet til en konsonant, vist med bogstavet <p> som eksempel, kolonnen “Unicode name” indeholder det navn, der er angivet i Unicode-specifikationen for vokalen, og kolonnen “IPA” indeholder det eller de tegn i det internationale fonetiske alfabet, der svarer til udtalen af Devanāgarī-tegnet.

• Displayed are the pronunciations of each character in Sanskrit and three representative New Indo-ariske sprog: Vestlig hindi, Bhojpuri og Marathi.
• Den korte åbne-midtforreste uafrundede vokal (/ɛ/: som e i get), har ikke noget symbol eller diakritisk tegn i nogle anvendelser af Devanāgarī-skrift. I flere hindi-dialekter udtrykkes vokalen som en allofonisk variant af schwa, når den forekommer før lyde som ha; f.eks, रहना udtales som /rɛhnä:/ i stedet for som /rəhənä:/.
• Den korte åbne-midteryggen-rundede vokal (/ɔ/) er ikke traditionelt repræsenteret i Devanāgarī, men et nyt symbol er blevet opfundet for den for at tage højde for udtalen af engelske låneord: ऑ, f.eks. पॉ.

Konsonanter

Tabellen nedenfor viser den traditionelle sanskrit-matrix af de centrale konsonanttegn sammen med IAST og IPA. Selv om dette lydsæt for det meste er forblevet det samme, er ændringer eller alternative udtaler medtaget i felter, hvor det er relevant, med sanskritudtalerne øverst. Alle konsonanttegn er i sagens natur efterfulgt af den neutrale vokal schwa.

I slutningen af den traditionelle tabel over alfabeter, er der også tilføjet to klyngetegn, som er vist i nedenstående tabel. Over dem er også vist et andet tegn, som bruges i vedisk sanskrit, marathi og rajasthani.

Ingen nye former blev formuleret ud over dem i det sanskrittiske sæt. Interne udviklinger og udenlandske lån (dvs. persisk) blev håndteret ved brug af diakritiske tegn på eksisterende tegn, hvor det mest udbredte diakritiske tegn var den underliggende nukta eller bindu (“prik”). Tilpasningen var, at en prik under bogstavet repræsenterede den nærmeste tilnærmede lyd. Disse er ikke medtaget i den traditionelle liste. Bemærk, at både ऋ og ड़ bruger ṛ i IAST.

/ɢə/

De implosive i Sindhi er akkomoderet med understregning.

/ɗə/

Ligaturer

Konsonantklynger af to eller flere fonemer realiseres ved at kombinere aksharerne til ligaturer. Typisk mister den foregående akshara sin lodrette streg og sættes i direkte kontakt med den efterfølgende akshara. I tilfælde af aksharas, der ikke har lodrette streger i deres uafhængige form, placeres de følgende aksharas normalt under den foregående. I nogle tilfælde tager ligaturerne former, der ikke umiddelbart kan genkendes som sammensat af de enkelte aksharas (f.eks. <jñ>). Konsonantklynger, der involverer <r>, behandles som et særtilfælde: det foregående <r-> realiseres som en højrevendt krog over den følgende akshara, og det følgende <-r> fremstår som en skrå streg, der er knyttet til den lodrette streg af den foregående akshara. På samme måde ville for en klynge /XYZa/ både X og Y blive “halveret”. Der findes mange varianter for denne konsonantklyngeskrivning i Devanāgarī-skrift. Det mest almindelige system er vist nedenfor for den traditionelle tabel. Her antages den anden vokal at være n, efterfulgt af et /ə/.

Du vil kun kunne se ligaturerne, hvis dit system har en Unicode-skrifttype installeret, der indeholder de nødvendige ligaturglyffer (f.eks. en af TDIL-skrifttyperne, se “eksterne links” nedenfor).

क्न
/knə/

Liste over “sammensatte konsonanter” fra Monier-Williams’ 1846 Elementary Grammar

Diakritik

• अं (kaldet anusvāra), udtales som /ⁿ/ (IAST: ṃ) bruges til at nasalisere vokalen i stavelsen, den ordfinale allofon af /m/ og /n/. Diakritikken ँ (kaldet chandrabindu/anununāsika) bruges i visse shakhas i stedet for anusvāra i visse fonetiske sammenhænge.

• अः (kaldet visarga), der udtales som /əh/ (IAST: ḥ), er den ordfinale allofon af /s/ og /r/.

• Hvis en enlig konsonant skal skrives uden efterfølgende vokal, får den et halanta/virāma-diakritisk diakritikum under (प्).

• avagraha ऽ bruges i vestlige udgaver til at markere elision af et ordinitial /a/ i sandhi.

Akcenttegn

Højdeaccenten i vedisk sanskrit skrives med forskellige symboler afhængig af shakha. I Rigveda skrives anudatta med en streg under stregen (॒), svarita med en streg over stregen (॑), mens udatta er umarkeret.

Numertal

Translitteration

Der findes flere metoder til translitteration fra Devanāgarī til romerske skrifter. Den mest udbredte translitterationsmetode er IAST. Der er dog andre translitterationsmuligheder.

Følgende er de vigtigste translitterationsmetoder for Devanāgarī:

ISO 15919

En standard translitterationskonvention blev kodificeret i ISO 15919-standarden fra 2001. Den anvender diakritiske tegn til at afbilde det meget større sæt af brahmiske grafemer til den latinske skrift. Se også Translitteration af indiske skrifter: hvordan man bruger ISO 15919. Den Devanagari-specifikke del er næsten identisk med den akademiske standard for sanskrit, IAST.

IAST

The International Alphabet of Sanskrit Transliteration (IAST) er den akademiske standard for romanisering af sanskrit. IAST er den de-facto standard, der anvendes i trykte publikationer, såsom bøger og tidsskrifter, og med den større tilgængelighed af Unicode-skrifttyper anvendes den også i stigende grad til elektroniske tekster. Den er baseret på en standard, der blev fastlagt af Orientalistkongressen i Athen i 1912.

National Library at Kolkata-romaniseringen, der er beregnet til romanisering af alle indiske skrifter, er en udvidelse af IAST.

Harvard-Kyoto

Sammenlignet med IAST ser Harvard-Kyoto meget enklere ud. Den indeholder ikke alle de diakritiske tegn, som IAST indeholder. Det gør det meget nemmere at skrive i Harvard-Kyoto end i IAST. Harvard-Kyoto bruger store bogstaver, som kan være svære at læse midt i ord.

ITRANS

ITRANS er et tabsfrit translitterationsskema af Devanāgarī til ASCII, som er meget udbredt på Usenet. Det er en udvidelse af Harvard-Kyoto-ordningen. I ITRANS skrives ordet Devanāgarī som “devanaagarii”. ITRANS er forbundet med et program af samme navn, der gør det muligt at sætte skrifttyper i indiske skrifter. Brugeren indtaster romerske bogstaver, og ITRANS-præprocessoren viser de romerske bogstaver til Devanāgarī (eller andre indiske sprog).

ALA-LC-romanisering

ALA-LC-romanisering er et translitterationsskema, der er godkendt af Library of Congress og American Library Association, og som er meget udbredt i nordamerikanske biblioteker. Translitterationstabellerne er baseret på sprog, så der findes en tabel for hindi, en for sanskrit og prakrit osv.

Enkodninger

ISCII

ISCII er en 8-bit kodning med fast længde. De nederste 128 kodepunkter er almindelig ASCII, de øverste 128 kodepunkter er ISCII-specifikke.

Det er designet til at repræsentere ikke kun Devanāgarī, men også forskellige andre indiske skrifter samt en latinbaseret skrift med diakritiske tegn, der anvendes til translitteration af de indiske skrifter.

ISCII er stort set blevet afløst af Unicode, som dog har forsøgt at bevare ISCII-layoutet for sine indiske sprogblokke.

Devanāgarī i Unicode

Unicode-området for Devanāgarī er U+0900 … U+097F.Grå blokke angiver tegn, der er udefinerede.

Devanāgarī-tastaturlayouts

Devanāgarī- og Devanāgarī-QWERTY-tastaturlayouts til Mac OS X

Mac OS X-operativsystemet understøtter praktisk redigering af Devanāgarī-skriftet ved at indsætte passende Unicode-tegn med to forskellige tastaturlayouts, der kan anvendes. For at indtaste Devanāgarī-tekst skal man gå til Systemindstillinger → International → Input Menu og aktivere det tastaturlayout, der skal bruges. Derefter kan man se tastaturlayoutet i Indian Language Kit Manual på Apple Docs.

INSCRIPT / KDE Linux

Dette er det indiske tastaturlayout til Linux (variant ‘deva’)

Typewriter

Standardtastaturlayout for skrivemaskiner, der anvendes i Indien

Fonetisk

Bolnagri fonetisk tastaturlayout til Linux

See Bolnagri Home Page

Software

• Apple Type Services for Unicode Imaging – Macintosh
• Graphite – open source (SIL)
• HindiWriter – The Phonetic Hindi Writer med AutoWord-opslag og stavekontrol til MS Word og OpenOffice.org til Windows.
• Pango – open source (GNOME)
• Uniscribe – Windows
• WorldScript – Macintosh, erstattet af Apple Type Services for Unicode Imaging, nævnt ovenfor
• Baraha – Devanāgarī Input using English Keyboard

Notes

• Masica, Colin. The Indo-Aryan Languages. Cambridge University Press, 1991. ISBN 0521299446
• Shukla, Shaligram. En encyklopædi om verdens største sprog, før og nu. New England Publishing Associates, 2001. ISBN 978-0824209704
• Snell, Rupert. Teach Yourself Beginner’s Hindi Script. Hodder & Stoughton, 2000. ISBN 978-0071419840
• Southworth, Franklin C. An encyclopedia of the world’s major languages, past and present. New England Publishing Associates, 2001. ISBN 978-0824209704
• Wikner, Charles. A Practical Sanskrit Introductory. 1996. (Online version) Hentet 9. juli 2020.

Alle links hentet 25. oktober 2017.

• Omniglot.com – Devanagari Alphabets
• AncientScripts.com – Devanagari Intro
• Unicode Chart for Devanāgarī
• Ressourcer til visning og redigering af Devanāgarī
• Unicode support for Web browsers