• Elyse Hauser
• 4. maj 2020, 8:00am EDT

Synet er en faretruende let sans at tage for givet. Andre sanser kan af og til blive afstumpet, som f.eks. vores lugtesans, når vi er syge, hvilket får os til at sætte større pris på dem, når de vender tilbage fuldt ud. Men bortset fra synsforstyrrelser er der få ting, der minder os om, at vi ikke skal tage vores synssans for givet.

Men når man tænker over det, er synet en ret fantastisk ting. På en eller anden måde optager vores øjne oplysninger om verden omkring os og omdanner dem til billeder, der giver mening. Ikke nok med det, men de gør det også på en måde, der passer til andre menneskers syn på verden, så vi kan være sikre på, at vi alle ser de samme stjerner, solnedgange og skylines.

Hvordan fungerer denne mystiske proces? Lad os finde ud af det.

Først rammer lyset øjets overflade

Som alle, der nogensinde har stødt deres tå i mørket, kun alt for godt ved, går lys og syn hånd i hånd. Jo lysere lyset er, jo bedre ser vi (i hvert fald indtil lyset bliver så kraftigt, at det anstrenger vores øjne).

Vi kan stadig se noget i svagt lys, men jo mørkere det er, jo sværere bliver det. Vores nattesyn er ikke så godt som hos andre dyr. Og hvis der ikke er noget lys, er der intet syn.

Så synsprocessen begynder, når lyset reflekteres af et objekt i vores synsfelt og derefter når øjet.

Det lys passerer først gennem hornhinden, den klare belægning over den forreste del af vores øjne, som er dækket af et tyndt lag tårer. Hvis du nogensinde har stukket dig selv i øjet, har du mærket din hornhinde (og måske endda ridset den ved et uheld).

Hornhinden bøjer lyset, så lyset kan bevæge sig gennem pupillen – den mørke del i midten af dit øje. Pupillen er faktisk en åbning, der lader lyset passere, selv om hornhinden dækker den fortil. Hvis det bliver mørkt, bliver din pupil bredere for at få mere lys til at passere, så du kan se bedre. Og hvis det er lyst, krymper din pupil, så der ikke kommer for meget lys ind.

Det er faktisk iris, eller den farvede del af dit øje, der ændrer pupillens størrelse. Der er muskler i din iris, tro det eller ej, som udvider og trækker sig sammen for at justere pupilstørrelsen.

Næst når lyset frem til indersiden af dit øje

Nu har lyset passeret gennem din pupil til indersiden af dit øje. Det er den del af dit øje, som du ikke kan se, når du ser dig i spejlet.

Lyset rammer først linsen bag din pupil. Denne linse er også forbundet med øjenmuskler, som ændrer linsens form, så du kan fokusere på genstande, alt efter hvor tæt på eller langt væk de er. Ligesom i et kamera kan dine øjne ikke fokusere på både forgrunden og baggrunden på samme tid.

Bagefter linsen møder lyset øjets glaslegeme – en gennemsigtig, klumpet gel, der giver dit øje sin runde form. Denne gel er klar og gør det muligt for lyset let at passere igennem den og nå frem til nethinden bag i dit øje.

Nethinden indeholder millioner af nerveceller, der er eksperter i at opfatte lys. Du har måske hørt disse celler omtalt som stave og kegler før – de findes i to forskellige former. Kegler giver os de skarpe billeder og levende farver, vi ser i skarpt lys, mens stave giver os perifert og nattesyn.

Nethinnens celler samler disse lysstråler og omdanner dem til elektriske impulser, der kan sendes gennem synsnerven til din hjerne.

Endeligt fortolker din hjerne billedet

Nu er det, du lige har set, kommet ind i din hjerne i form af elektriske impulser, som bliver sendt til den visuelle cortex i den bageste del af din hjerne. Denne del af hjernen ved, hvordan man omdanner disse elektriske impulser fra nethinden til et billede, der giver mening for dig. Den visuelle cortex fortæller os, hvad vi ser på, og hvor det befinder sig i rummet. Det er det sidste trin i synsprocessen.

Som du kan se, er denne proces med at afkode lys til syn ret kompliceret og involverer mange trin og delikate dele, der skal arbejde synkront sammen. Det hele sker dog så hurtigt, at det for os virker øjeblikkeligt.

Da menneskers øjne og hjerner stort set alle sammen fungerer på samme måde, ser vi alle sammen verden mere eller mindre på samme måde. Men mange dyr ser et helt andet billede, end vi gør, når de ser på noget. F.eks. slår katte og hunde os langt med hensyn til nattesyn. Nogle dyr kan se ultraviolette farver, som vi ikke kan, mens andre kan se i infrarøde farver. Og så er der selvfølgelig mantisrejen, som kan se ti gange flere farver, end vi kan.

Se op fra din telefon eller computer, og du vil måske få en ny forståelse for det, du ser, nu hvor du ved, hvordan det fungerer. Og vi dækker alle sanserne her, så kig snart tilbage for at få svar på dine spørgsmål om hørelse, lugt, berøring og smag!