Redaktørens note: Dette er det andet af 13 kapitler i Tabletalk Magazine’s artikelserie: Den forjættede Messias.
Forbandelsen over slangen i 1. Mosebog 3:14-15 sætter scenen for det efterfølgende forløbet af frelseshistorien. Der er tydelige henvisninger til denne passage i Det Nye Testamente i bl.a. Lukas 10:19, Romerbrevet 16:20 og Åbenbaringen 12:17. Men fra dette punkt i 1. Mosebog er temaet “fjendskab mellem sæd/afkom” kendetegnende for den bibelske fortælling. Denne passage er endelig opfyldt i Jesus Kristus, den fuldendte “kvindens afkom”, som knuser slangens hoved. I de tre forbandelsestaler i 1. Mosebog 3:14-19 skitseres handlingen i historien.
Intensiteten af disse taler kan spores som følger. På højdepunktet af denne er der en forbandelse direkte rettet mod slangen: “Forbandet skal du være” (v. 14). Med Adam er der en lille lempelse: jorden er forbandet på grund af ham, men han er ikke direkte forbandet, som slangen var (v. 17). Endelig bruges ordet forbandelse ikke engang over for Eva.
Slangens forbandelse kulminerer i vers 15: “Og jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom; han skal knuse dit hoved, og du skal knuse hans hæl.” Eva døde ikke samme dag, som hun spiste af træet (se 2:17); hun levede længe nok til at få børn. Smerten ved fødslen blev mangedoblet, men fødslen fandt alligevel sted (3:16). Adam gav Eva et passende navn: “Manden gav sin kone navnet Eva, fordi hun var moder til alt levende” (v. 20). Gennem Eva ville der komme liv.
Hvilken trøst at vide, at Gud i Kristus har forsonet os med sig selv.
Fra dette punkt præsenterer Første Mosebog to linjer af frø, der fører hellig krig. Da Eva fødte Kain, var hendes tillid til Guds løfte stærk: “Jeg har fået en mand ved Herrens hjælp” (4:1). Og alligevel var denne mand, Kain, faktisk af den onde (1 Joh 3:12) og dræbte sin retfærdige bror Abel. Kain viste sig at være af slangens slægt, som i begyndelsen syntes at få overtaget. Guds dom over Kain hentydede til forbandelserne i 1. Mosebog 3: “Derfor er du nu forbandet fra jorden” (4:11). Kain var ligesom sin biologiske far Adam, idet han blev forbandet fra jorden, men han var også ligesom sin åndelige far, djævelen, idet han selv modtog forbandelsen: “Forbandede er du fra jorden” (v. 11, fremhævelse tilføjet).
Det næste vi ser er kontrasten mellem det, vi kunne kalde to “patriarker” af forskellig afstamning. Kain var lederen af slange-linjen og Seth af løfte-linjen.
Kain fortsatte med at opbygge et ondt imperium. Selv om Adam og Eva blev sendt øst for Eden, flyttede Kain frivilligt længere østpå fra Guds nærvær. Han byggede en by, fik en søn, Enok, og opkaldte byen (bogstaveligt talt “kaldte den”) efter sig selv (bemærk, at næste gang vi læser om nogen, der bygger en by, er det en anden slangeformet by i øst, nemlig Babel). På trods af de kulturelle bedrifter i Kains slægt (4:18-24) ser vi, at den kulminerer med fødslen af Lamech, den syvende generation. Gud lovede syv gange i 1. Mosebog 4:15 hævn over enhver, der dræbte Kain, men Lamech opførte sig, som om han var større end Gud og i stand til at udøve hævn 70 gange. Havde Kains slangeafkom virkelig udfordret Guds løfte?
I 1. Mosebog 4:25 læser vi om løfternes linje. Eva fødte en erstatning for den retfærdige Abel, Seth. Med Seths søn er der en fortsat interesse for folks navne: “Seth fødtes også en søn, og han kaldte ham Enos. På den tid begyndte man at påkalde Herrens navn” (v. 26). Seths linje kulminerer med fødslen af en Enok, der er bedre end den kainitiske Enok. Denne Enok var den syvende generation af Seth, men han var det modsatte af den syvende generation af Kainiterne, Lemek. Da Lemek pralede af at være større end Gud, vandrede Enok sammen med Gud (5:22) og smagte ikke døden (v. 24; Heb 11:5). Derefter kom en bedre og anderledes Lamech, en sethit, som blev far til en søn, Noa (1 Mos 5:28-29). Da Noa blev født, sagde Lamech: “Han vil give os hvile fra vores arbejde og vores hænders arbejde på grund af det land, som Herren har forbandet”. Noa var et billede på Kristus, da han var en retfærdig mand blandt et utro folk. Hans slægt blev reddet, men slangens slægt gik for det meste til grunde.
Floden var dog ikke det endelige slag mod slangens hoved. Noahs søn, Ham, skulle fortsætte slangens linje. Ikke desto mindre ville den dag komme, hvor den lovede sæd, Kristus selv, ville komme (Gal. 3:16). Denne sæd ville give slangen det endelige slag. I den nye skabelse vil der ikke være nogen skinke tilbage til at lede en ny modstand. 1. Mosebog 3:14-15 indeholder hele Bibelens frelseshistorie og lover, at selv om der vil blive udkæmpet en hellig krig mellem de to linjer, vil Gud sørge for fuldstændig og endelig frelse i Kristi værk. Hvilken trøst at vide, at Gud i Kristus har forsonet os med sig selv.