Den kappeklædte korsfarer gjorde sin entré på den amerikanske tegneseriescene i det månedlige Detective Comics. Hans skaber var Bob Kane, en tegner og forfatter, der søgte at finde en ny helt, der kunne konkurrere med Superman, som var dukket op året før. Kane lavede skitser af en figur med vinger som en flagermus og viste dem til en tegneserieforfatter ved navn Bill Finger. De to mænd, der begge var midt i tyverne, samarbejdede om Batman-historierne, selv om det var Kane, der fik al æren og de fleste penge, til Fingers senere vrede.

I sin almindelige menneskelige persona var den figur, de opfandt, en rig, ledig playboy ved navn Bruce Wayne. Finger opfandt navnet efter Robert the Bruce og “Mad Anthony” Wayne, en amerikansk general fra det 18. århundrede i revolutionskrigen mod briterne. Han levede stille og roligt i Gotham City (som var New York City), mens han som Batman brugte sin geniale intelligens, sine overlegne fysiske evner og sin ukuelige vilje til at føre en skånselsløs krig mod kriminelle. Ifølge en forklaring fra Finger blev han drevet af at se sine forældre blive myrdet af en gadebryder, da han var barn.

Batman blev straks populær, og salget steg endnu mere, da hans unge hjælper Robin blev introduceret af Finger i 1940. Der kom senere også kvindelige Robins. Mange andre forfattere og tegnere blev ansat på Batman-fortællinger i årenes løb, og han medvirkede i film, på tv og i videospil. De seneste forslag om, at den tidlige Batman var homoseksuel, er blevet voldsomt anfægtet. Fra 1950’erne arbejdede Superman og Batman sammen i nogle historier. Blandt de skurke, som Batman havde at slås med, var Jokeren, Riddler og Catwoman, som han i en fortælling fik en søn med. I den enormt indbringende Batman-film fra 1989 blev Jokeren spillet så glimrende af Jack Nicholson, at han stjal rampelyset fra Batman selv.

Finger døde i 1974, Kane i 1998. Sammen skabte de et amerikansk kulturelt fænomen, som længe overlevede dem.