Dette materiale må ikke anvendes til kommercielle formål eller på hospitaler eller andre medicinske faciliteter. Manglende overholdelse kan føre til retslige skridt.

Hvad skal jeg vide om lymfødem?

Lymfesystemet indeholder væske, kar, væv og organer. Dette system fjerner og transporterer væske i hele kroppen. Det hjælper også kroppen med at bekæmpe infektioner. Lymfødem er ophobning af lymfevæske i fedtvævet under huden. Denne ophobning får området til at svulme op. Lymfødem kan opstå hver gang, lymfekarrene er blokeret eller beskadiget.

Hvad øger din risiko for lymfødem?

• Kirurgi for at fjerne lymfeknuder i armhulen, lysken, bækkenet eller halsen
• Stråling af lymfeknuder i armhulen, lysken, bækkenet eller halsen
• Kirurgi i brystet, hovedet, halsen, eller bækken
• Overvægt eller fedme
• Anamnese på venøs insufficiens
• Infektion eller skade
• Anamnese på sygdomme, der påvirker lymfesystemet, f.eks. Milroy-sygdom

Hvad er tegn og symptomer på lymfødem?

Tegn og symptomer kan forekomme der, hvor lymfeknuder blev fjernet, eller i armen, benet, brystet eller underarmen.

• Svulme eller kløe
• Smerter, brændende eller ømhed
• Spændt, hård eller rød hud
• Hårtab
• Hårtab
• Tyngde eller fylde
• Stumhed eller prikken
• Stivhed

Hvordan diagnosticeres lymfødem?

Din sundhedsplejerske vil undersøge områder med hævelse og spørge om dine symptomer. Fortæl ham, om du nogensinde har fået kræft, strålebehandling eller er blevet opereret. Du skal muligvis have foretaget en ultralyds-, MRT-, CT- eller nuklear scanning. Disse undersøgelser tager billeder af lymfesystemet. De kan vise områder med væskeophobning. Du kan få farvestof for at få lymfesystemet til at fremstå bedre på billederne. Fortæl sundhedspersonalet, hvis du nogensinde har haft en allergisk reaktion over for kontrastvæske. Du må ikke gå ind i MR-rummet med noget metal. Metal kan forårsage alvorlige skader. Fortæl sundhedspersonalet, hvis du har noget metal i eller på kroppen. Du har muligvis brug for andre undersøgelser for at kontrollere andre årsager til hævelsen.

Hvordan behandles lymfødem?

Der findes ingen kur mod lymfødem. Behandling kan lindre symptomerne og forhindre lymfødem i at blive værre. Du kan have brug for noget af følgende:

• Terapeutisk massage hjælper med at flytte lymfevæske gennem din krop. Den udføres af en specialist, som måske også kan lære dig at udføre massagen selv.
• Kompressionsudstyr er ærmer, handsker, støvler eller bandager. Disse anordninger bruger tryk til at hjælpe med at flytte lymfevæske og forhindre væskeophobning.
• Fysioterapi kan hjælpe med at mindske hævelser og smerter. Det kan også hjælpe med at forbedre styrken.
• Kirurgi kan være nødvendigt, hvis andre behandlinger ikke virker. Kirurgi kan foretages for at fjerne væv, dræne væske eller skabe en vej for lymfevæske til at strømme.

Hvordan kan jeg håndtere mine symptomer?

• Løft din arm eller dit ben over hjertehøjde så ofte du kan. Dette vil hjælpe med at mindske hævelse og smerte. Støt din arm eller dit ben på puder eller tæpper for at holde det behageligt hævet.
• Brug kompressionsstrømper, -ærmer eller -bandager som anvist. Kompressionsanordninger skal tilpasses af en sundhedsperson. Kompressionsanordninger skal muligvis udskiftes hver 3. til 6. måned.
• Motion kan hjælpe dig med at bevare eller genvinde funktionen af din arm eller dit ben. Spørg din sundhedsplejerske, hvilken type motion du skal lave, og hvor ofte du skal lave den. Begynd langsomt, hold pauser, og gør gradvist mere hver dag. Lav ikke kraftige, gentagne øvelser. Hold øje med ændringer i din arm eller dit ben under træning. Stop og hvil dig, hvis du oplever hævelse, øget smerte eller tunghed. Løft din arm eller dit ben over hjertehøjde.
• Skift ofte stilling for at hjælpe med at flytte lymfevæske gennem kroppen. Sid eller stå ikke i samme stilling i mere end 30 minutter. Kryds ikke dine ben, når du sidder. Disse handlinger kan få lymfevæske til at ophobe sig.
• Hold en sund vægt. Spørg din sundhedsplejerske, hvad du bør veje. Vægttab kan forbedre dine symptomer. Hvis du har brug for at tabe dig, kan din sundhedsplejerske hjælpe dig med at udarbejde et vægttabsprogram.

Hvordan plejer jeg min hud og hjælper med at forebygge infektioner?

En hudinfektion kan forværre lymfødem. Gør følgende for at mindske din risiko for en hudinfektion i din arm eller dit ben med lymfødem:

• Vask din hud forsigtigt og tør den godt. Brug en mild sæbe til at vaske din hud. Dup forsigtigt din hud tørt, når du har badet. Påfør en mild creme eller lotion for at fugte din hud og forhindre tørhed eller sprækker. Hold dine fødder rene og tørre.
• Beskyt din hud mod skader. Brug handsker, når du går i haven og vasker op. Klip dine negle lige over for at undgå skader på dine fingre og tæer. Brug solcreme og insektspray for at undgå forbrændinger og stiksår. Brug hjemmesko i huset. Brug sko, når du går udenfor.
• Kontroller din hud hver dag for tegn på infektion. Tegn på infektion er bl.a. rødme, hævelse, øget varme eller pus. Du kan også have feber eller kuldegysninger.
• Pas på snitsår, rifter eller forbrændinger. Påfør antibiotisk salve på snitsår og andre små brud i huden. Påfør en kold pakke eller koldt vand på en forbrænding i 15 minutter. Vask det derefter med vand og sæbe. Dæk rifter, snitsår eller forbrændinger med en ren, tør gaze eller bandage som anvist. Hold området rent og tørt.
• Fortæl sundhedspersonalet, at du har lymfødem. Fortæl dem, at de ikke må foretage, IV’er, blodudtagninger og blodtryksmålinger i arm eller ben med lymfødem. Hvis der er lymfødem i begge arme, skal du bede dem om at tage dit blodtryk på dit ben. Tillad ikke influenzavaccinationer eller vaccinationer i din arm med lymfødem.

Hvornår skal jeg kontakte min sundhedsplejerske?

• Du har feber eller kulderystelser.
• Du har et åbent hudområde, der ser rødt eller hævet ud, eller som dræner pus.
• Dine symptomer, f.eks. hævelse eller smerter, bliver værre.
• Dine arme eller ben føles tunge, eller du kan ikke bevæge dem.
• Din hud bliver hård, tyk eller ru.
• Du har et hudsår, som ikke vil heles.
• Dine sko, dit tøj eller dine smykker føles strammere.
• Du har spørgsmål eller bekymringer om din tilstand eller pleje.

Plejeaftale

Du har ret til at være med til at planlægge din pleje. Få mere at vide om din helbredstilstand, og hvordan den kan blive behandlet. Diskutere behandlingsmuligheder med dine sundhedspersoner for at beslutte, hvilken pleje du ønsker at modtage. Du har altid ret til at nægte behandling. Ovenstående oplysninger er kun til oplysningsformål. De er ikke ment som medicinsk rådgivning om individuelle tilstande eller behandlinger. Tal med din læge, sygeplejerske eller apoteker, før du følger en medicinsk behandling for at se, om den er sikker og effektiv for dig.

© Copyright IBM Corporation 2021 Oplysningerne er kun til slutbrugerens brug og må ikke sælges, videredistribueres eller på anden måde bruges til kommercielle formål. Alle illustrationer og billeder i CareNotes® er ophavsretligt beskyttet ejendom af A.D.A.M., Inc. eller IBM Watson Health