NYT: I 2021 kan du markere Li-Fraumeni Syndrome Awareness Month med os i hele marts måned! 130 USD LFS-hardship grants tildeles på Li-Fraumeni-syndromets oplysningsdag den 20. marts! Læs mere.

_________

For nylig var der i den private støttegruppe for Li-Fraumeni-syndromet et spørgsmål om forskellen mellem PET-scanninger og MRI’er, og hvad der var bedst. Svaret er- det kommer an på det. Skanninger til screening har andre overvejelser end skanninger, der bruges til at diagnosticere mulige kræftformer. Mange af os, der lever med LFS, gør vores bedste for at undgå strålingseksponering, hvor det er muligt. Nogle nægter at få foretaget scanninger som f.eks. en PET-scanning (Positron Emission Tomography), som kræver en radioaktiv sporstof, plus yderligere strålingseksponering fra en CT-scanning (Computed Tomography). Andre vil kun overveje scanninger, hvis der er noget, der skal undersøges. MRI (Magnetic Resonance Imaging) synes at være et meget bedre valg for vores mutantsystemer, da der slet ikke bruges stråling.
Men selv om MRI får bedre billeder af blødt væv, giver CT virkelig bedre billeder af knoglestrukturer og organer som lungerne, der bevæger sig for meget for MRI. Den bedste scanning vil være den test, der giver radiologen og din læge det bedste billede, samtidig med at du får den mindst mulige stråling. Inden for radiologi kaldes dette ALARA – As Low As Reasonably Achievable (så lavt som muligt). Selv om det er irriterende at blive spurgt om din højde og vægt før en scanning, hjælper dette radiologerne med at justere kontrastdosis og indstillinger for at opfylde ALARA-princippet. Børn får i sidste ende mindre eksponering, da de er mindre, og maskinen “skrues ned” i overensstemmelse hermed for at beskytte deres voksende væv.

Magnetic Resonance Imaging (MRI)

Magnetic Resonance Imaging eller MRI af Ptrump16. Licensed under CC BY-SA 4.0

MRI fungerer ved hjælp af store magneter, der preller lydbølger af på vores væv for at skabe billeder af vores indre. Læs en mere detaljeret forklaring på MRI her.

Positronemissionstomografi/Computertomografi (PET/CT)

Positronemissionstomografi og computertomografi, eller PET-CT af Brudersohn. Licensed under CC BY-SA 3.0

PET Scan bruger et sukkermolekyle, der er knyttet til et radioaktivt sporstof, og et CT-billede. Teorien er, at celler, der er aktive, har brug for sukker (glukose) for at udføre deres arbejde, og kræftceller er notorisk kendt for at arbejde på overarbejde. Så ved en PET-scanning får man indsprøjtet det radioaktive glukose, hviler i 15-60 minutter for at lade det finde de (metabolisk) aktive celler, hvorefter man sættes ind i den særlige PET/CT-scanner for at indsamle billederne. Men ligesom MRI ikke kan fortælle dig, om en plet er ondartet eller godartet, fortæller en PET-scanning dig blot, hvilke områder der er aktive. Hvis du har en infektion, f.eks. streptokokker, vil dette område lyse op på en PET-scanning.

MRI vs PET/CT

MRI PET/CT
Magnetisk Resonansbilleddannelse Positronemissionstomografi/ computertomografi
Tidspunkt for scanning Om 30-45 min pr. scannet område (ca. 2-3 timer hele kroppen) Omkring 5-10 min pr. område (ca. 45 min hele kroppen)
Strålingseksponering Ingen Moderat
Kostpris Varierer fra 1000 $ til over 4000 $ Varierer Varierer fra $3000 og opefter
Virkninger Ingen farer rapporteret Risici fra stråling
Blødt væv Højere detaljer i blødt væv Mindre detaljeret, bedre til tumorer >2 cm.
Knoglestrukturer Mindre detaljeret Mere detaljeret
Bedst til Vævede væv, inflammation, tværsnitsbilleder. Knogleskader, billeddannelse af lunger og bryst, kræftdetektion, viser metabolisk aktivitet
Fordele Kan ændre kontrasten på billeder, overlegen til detektion af tumorer, ingen stråling, få bivirkninger til kontrast God til afbildning af metabolisk aktivitet, kortere tid i skanner
Ulemper Claustrofobi, kan ikke bruges med metalimplantater, tager tid, og man skal være stille. Omkostninger. Bruger ioniserende stråling. Omkostninger. Tilgængelighed.

Risici Vs. fordele

Så hvordan afvejer vi risici og fordele ved scanninger? Det siges ofte i vores gruppe, at “en scanning er kun så god, som den læge, der læser den”. Det samme gælder for bestilling af scanninger, når man har LFS. Det er meget vigtigt at tale med din læge, og at han/hun forstår din bekymring for kræft og potentiel strålingseksponering. Det er også vigtigt at holde et åbent sind og lytte til din læge, når han/hun har en bekymring, der får ham/hende til at bestille en scanning. En kræft, der ikke bliver opdaget, kan ikke behandles. Nogle spørgsmål, som du kan stille din læge, når du drøfter yderligere undersøgelser:

Er det nødvendigt?

Hvad er fordelene?

Hvad er risikoen?

Giver denne scanning os mest mulig information med mindst mulig stråling?

Gennem at forstå, hvad scanninger er, og hvordan lægerne bruger dem til at diagnosticere og behandle, kan vi bedre forsvare os selv, mens vi lever med LFS. Stråling er overalt omkring os og kan være farlig for vores allerede muterede celler. Men stråling kan være meget nyttig til at diagnosticere tumorer, vi skal bare finde balancen mellem risici og fordele, og en af de bedste måder at gøre dette på er at tale med din læge om det.

RadiologiInfo.org
http://www.radiologyinfo.org/en/safety/?pg=sfty_xray

CT-scanning vs MRI
http://www.diffen.com/difference/CT_Scan_vs_MRI

PET/CT-screening og LFS

Masciari S, Van den Abbeele AD, Diller LR, et al. F18-Fluorodeoxyglucose-Positron Emission Tomography/Computed Tomography Screening in Li-Fraumeni Syndrome. JAMA. 2008;299(11):1315-1319. doi:10.1001/jama.299.11.1315.

Nogueira STS, Lima ENP, Nóbrega AF, et al. 18F-FDG PET-CT for Surveillance of Brazilian Patients with Li-Fraumeni Syndrome. Frontiers in Oncology (Grænser inden for onkologi). 2015;5:38. doi:10.3389/fonc.2015.00038.

Dana Farber: Scans spotter skjulte tumorer i sjældne kræftsyndromer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.