1880’erne-1930’erneRediger
Da udtrykket “milkshake” første gang blev brugt på tryk i 1885, var milkshakes en alkoholisk whiskydrik, der er blevet beskrevet som en “robust, sund og sund æggesnapsagtig drink, med æg, whisky osv., serveret både som en tonic og som en godbid”. Men omkring år 1900 henviste udtrykket til “sunde drikkevarer lavet med chokolade-, jordbær- eller vaniljesirup”. I “begyndelsen af 1900-tallet spurgte folk efter den nye godbid, ofte med is.” I 1930’erne var milkshakes en populær drik i maltbutikker, som var “periodens typiske sodavandsfontæne … der blev brugt af studerende som et mødested eller et sted at hænge ud.”
Historien om den elektriske blender, maltmælksdrikke og milkshakes er indbyrdes forbundne. Før den udbredte adgang til elektriske blendere var milkshake-lignende drikkevarer mere som æggesnaps, eller de var en håndrystet blanding af knust is og mælk, sukker og smagsstoffer. Hamilton Beach introducerede sin Cyclone Drink Mixer i 1910, og den var meget udbredt i sodavandsautomater.
Hamilton Beach-designet, med motoren på toppen, er stadig den mest almindelige form for milkshakemaskine. I 1922 opfandt Steven Poplawski blenderen med bundmotor, som nogle gange bruges til at lave milkshakes. Med opfindelsen af blenderen begyndte milkshakes at få deres moderne, piskede, luftede og skummende form.
Brug af maltmælkspulver i milkshakes blev populæriseret i USA af Chicagos apotekskæde Walgreens. Maltmælkspulver – en blanding af inddampet mælk, maltbyg og hvedemel – var blevet opfundet af William Horlick i 1897 til brug som en let fordøjelig genopbyggende sundhedsdrik til handicappede og børn og som spædbørnsmad. Sunde mennesker begyndte dog snart at drikke drikkevarer fremstillet med maltmælk alene på grund af smagen, og maltmælksdrikke med mælk, chokoladesirup og maltpulver blev et standardtilbud i sodavandskiosker. I 1922 lavede Walgreens-medarbejderen Ivar “Pop” Coulson en milkshake ved at tilføje to kugler vaniljeis til standardopskriften på en maltmælksdrik. Denne vare, under navnet “Horlick’s Malted Milk”, blev lanceret af Walgreen drugstore-kæden som en del af en chokolademælkshake, som i sig selv blev kendt som en “malted” eller “malt” og blev en af de mest populære sodavandsdrikke.
Automatiseringen af milkshakes udviklede sig i 1930’erne, efter at opfindelsen af freon-kølede køleskabe gav en sikker og pålidelig måde at lave og uddele is på automatisk. I 1936 brugte opfinderen Earl Prince det grundlæggende koncept bag den freonkølede automatiserede ismaskine til at udvikle Multimixer, en “femspindlet mixer, der kunne fremstille fem milkshakes på én gang, alle automatisk, og udlevere dem ved at trække i et håndtag i ventende papirkopper.”
I slutningen af 1930’erne viser flere avisartikler, at udtrykket “frosted” blev brugt om milkshakes lavet med is. I 1937 stod der i Denton Journal i Maryland, at “For en ‘frosted’ shake skal du tilføje en smule af din yndlingsis”. I 1939 skrev Mansfield News i Ohio, at “En frosted drik, i folkemunde, er noget godt, som der er tilsat is til. Eksemplet par excellence er frosted coffee-that hot, tasty beverage made chilly with ice and frosty with ice cream.”
1940’erne-1950’erneRediger
I 1950’erne var populære steder at drikke milkshakes Woolworth’s “5 & 10” frokostrestauranter, spisesteder, burgersteder og sodavandsfontæner i apoteker. Disse etablissementer havde ofte en skinnende milkshake-blandingsmaskine i krom eller rustfrit stål fremme.
Disse etablissementer lavede milkshakes i Hamilton Beach- eller lignende typer af drinksblandere, som havde spindler og røremaskiner, der foldede luft ind i drikkevarerne for at opnå et “glat, fluffy resultat”, og serverede dem i høje glas på 12½-ounce med bulbformet top. Personalet i sodavandsskakterne havde deres egen jargon, såsom “Burn One All the Way” (chokolademalted med chokoladeis), “Twist It, Choke It, and Make It Cackle” (chokolademalted med et æg), “Shake One in the Hay” (en jordbærshake) og en “White Cow” (en vanilje-milkshake). I 1950’erne købte en sælger af milkshakemaskiner ved navn Ray Kroc eksklusive rettigheder til Multimixer-milkshakemaskinen fra 1930’erne af opfinderen Earl Prince og fortsatte med at bruge automatiserede milkshakemaskiner til at fremskynde produktionen på McDonald’s-restauranterne.
Milkshakes var også blevet populære i andre dele af verden, bl.a. i Storbritannien og Australien. I Australien var mælkebarer blevet populære, og milkshakes blev normalt serveret let pisket og ofte i de kopper af aluminium eller rustfrit stål, som de blev tilberedt i. Ud over de mere konventionelle smagsvarianter blev milkshakes med spearmint- og limesmag populære i Australien.
2000’erne-nutidRediger
I 2006 udviklede U.S. Agricultural Research Service mælkeshakes med reduceret sukkerindhold og lavt fedtindhold til frokostprogrammer. Shakesene har halvdelen af sukkeret og kun 10 % af fedtet i forhold til kommercielle fastfood-shakes. Skolerne skal bruge en milkshakemaskine eller en soft-serve ismaskine til at servere milkshakes. Milkshakes er også tilsat fibre og andre næringsstoffer, og de indeholder meget mindre laktose, hvilket gør shakesene velegnede for nogle laktoseintolerante personer.
Salget af milkshakes, malts og floats steg med 11 % i USA i 2006 ifølge brancheanalysefirmaet NPD Group. Christopher Muller, der er direktør for Center for Multi-Unit Restaurant Management ved Orlandos University of Central Florida, sagde, at “milkshakes minder os om sommer, ungdom – og overbærenhed”, og “de vækker minder om en svunden tid.” Muller erklærede, at milkshakes er en “enormt indbringende” vare for restauranter, da drikkevarerne indeholder så meget luft. Markedsundersøgelsesfirmaet Technomic oplyser, at ca. 75 % af den gennemsnitlige pris på 3,38 dollars for en restaurantshake i 2006 udgjorde overskud. En leder fra Sonic Drive-In, en amerikansk kæde af dinerrestauranter i 1950’er-stil, kalder shakes for “et af vores områder med størst volumen og størst indtjening”.
I en artikel fra 2016 hedder det, at kokke afprøver innovative idéer med milkshakes for at fastholde kundernes interesse for drikkevarerne. Artiklen bemærkede, at shakes med kaffesmag er populære, “fordi det supplerer både søde og krydrede” retter. En anden tendens er at bruge forskellige typer mælk, f.eks. mandelmælk, kokosmælk eller hampemælk.